For et par uger siden anmeldte en af mine læsere, Nanette og hendes søn Mikas, “Byggemand Bob på byggepladsen”, og nu er vi nået til en anden kendt skikkelse, nemlig den meget populære Timmy.
Timmy-Tid; Timmys klassebillede
Timmy er meget nuttet, men han er et lille lam med meget at lære. Han er lige blevet 3 år og da han er det eneste lam i flokken, er Timmy vandt til at få sin vilje. Men nu skal han lære at komme ud af det med alle de andre små dyr. Følg med Timmy og hans venner i disse otte Timmy-tastiske afsnit.
BabyBusiness læser Gitte og hendes søn Nicholas Carl fik tilsendt et eksemplar af dvd’en:
Vi har hygget os med Timmy Time, som vi kender fra Ramasjang, men det er rart at kunne “servere” dem, når (morens) behov er der for en lille pause for vores lille krudtugle på 11 måneder.
Her er hvad der skete, da jeg satte Timmy Time på dvd’en: Nicholas Carl kravlede rundt og legede, men da han hørte musikken (som er let at genkende) kom han hen til fjernsynet og satte sig lige nedenfor skærmen. Her blev han siddende under to film i træk (det er længe, når man er 11 måneder) og pegede og klappede på skærmen, mens han jublede og kommenterede filmen med sine glade lyde.
Samme reaktion har gentaget sig flere gange efterhånden som vi har set filmene igennem. Så vores knægt er begejstret
Som den voksne tilskuer er jeg også begejstret: Timmy Time er munter og ligetil med små enkle korte historier fra børnenes eget univers. NC forstår måske ikke handlingen, men da der ikke er nogen dialog er det (tror jeg) lettere for ham at koncentrere sig om billedsiden. Han virker ihvertfald opslugt og interesseret.
Så herfra klart thumbs up for Timmy Time!!




Timmy Time er bare rigtigt godt. Vores datter på 11 md er vild med Timmy, dog er glæden størst når introsangen er der. hun kan ikke holde koncentrationen til et helt afsnit éndnu. Begge dvd’er er på ønskelisten til hendes 1 års fødselsdag om 14 dage.
)))
Timmy er også et stort hit her i huset… Vores søn er kun 8 mdr., men så snart han hører intro til Timmy bliver der stille, han klare dog ikke at holde fokus meget længere end intro’en, men det bliver sikkert en serie han får lov at se så længe han synes den er hyggelig!