Læserne fortæller: Ferie og fly med baby

Forsiden » Forside » Familieliv » Familieferie » Læserne fortæller: Ferie og fly med baby

Læserne fortæller: Ferie og fly med baby

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Ferie med lille baby kan sagtens lade sig gøre – og være en fornøjelse for alle i familien. Læs selv Jeannies ferieberetning (fra Tyrkiet og Australien), som er med i BabyBusiness sommerferiekonkurrence, hvor du kan vinde gavekort til CEWE fotobøger blot ved at indsende din bedste, værste, sjoveste eller mest tåbelige ferieoplevelse.


Malthe på stranden i Australien

Jeannie skriver:

Vi gør det!
Under min barsel valgte vi at tage til Tyrkiet med Malthe midt i juli.. En varm måned, men vi havde surfet nettet tyndt for informationer om at flyve med baby etc. Turen gik uden nogen problemer. Han sov hele vejen derned, næsten, og på det tidspunkt var Malthe 4 mdr. Vi lejede en autostol dernede. Han sov sammen med os og det eneste, der drillede var, at det var så varmt og midt i det hele begyndte Malthe at sige fra overfor brystet. Kold kamille the i en sutteflaske og så var væskedepotet reddet.

Men turen gik så godt, at vi i november måned valgte at tage 3 uger til Australien.

Malthe kunne nu sidde selv, og vi syntes at tiden var inde til at opleve den anden side af jorden i en autocamper.
Vi fik pakket, købte en paraplyklapvogn og så ventede en 24 timers flyvetur ellers forude.

Vi fik de forreste sæder i flyet, hvor Malthe kunne sidde/sove i “kurven” og have det fulde overblik. Jeg frygtede for sure medpassagerer, der ikke orkede en baby, hvis nu han ikke ville tage turen så let som til Tyrkiet – og så er det bare lang tid at sidde i et fly.


Babylivet ved stranden er dejligt!

Men alle mine tanker blev gjort til skamme. Fuldstændig. Han brokkede sig den sidste time inden vi landede, og der gad vi heller ikke selv mere, men de søde stewardesser gik en tur med ham og vi kunne sætte det tunge fly på jorden og vi var fremme. Forud ventede 3 uger med sol, varme og os tre på tur.

Efter vi havde fået bilen tog vi i IKEA.. Jep – det svenske mekka fandt vi lynhurtigt derude – vi skulle jo ud og have “Antilopen” (baby højstolen) så Malthe havde noget at sidde i undervejs. Indrømmet – vi var total kvæstede, men vi fik stolen og kom af sted.


Malthe i Sydney – med det kendte operahus, tegnet af Utzon, i baggrunden

Vi har tilbagelagt 3.000 km, der var selvfølgelig autostol til Malthe og vi holdte mange pauser. Vi har set skildpadder lægge æg på stranden om dagen, der er papegøjer som solsorte, vi har fløjet med vandflyver og sejlet ud til en af verdens bedste strande. Alt sammen noget for Malthe, som tog det hele med et stort smil. Bevares vi skulle tidomstille os og der var “bedbugs” i bilen, men det er ingenting i det samlede billede.


Malthe i autocamper


Malthe og familie med koalabjørn i Australien

Jeg ville aldrig være foruden den tur. Vi taler stadigvæk om den næsten hver dag, og jeg kan kun varmt anbefale alle at gøre det. Australien eller Samsø – bare det at komme af sted sammen.

God tur og vi har masser af tips og tricks i ærmet både fra Australien og Tyrkiet, hvis beskrivelsen skulle have fristet nogen! Spørg løs i kommentarfeltet.

Jeg kan afsløre vores næste tur er ved at blive planlagt.

Go Happy!

Jeannie & Co.

Tusind tak til Jeannie for historien. Dejligt at høre, at ferie med baby har været så en positiv – og energigivende – oplevelse for hele familien!

Fortæl din ferie-med-baby historie
Send en mail til anette@babybusiness.dk inkl. billeder, og så udgiver jeg din ferie-med-baby-historie her på bloggen. Du inspirerer en masse læsere – og deltager i konkurrencen om CEWE fotobøger (hører jeg fra dig inden d. 4. juli 2010 er du med i konkurrencen). Glæder mig til at høre fra dig!

| 2017-06-18T07:57:21+00:00 juni 28th, 2010|Familieferie|

10 Comments

  1. Jeannie & Co. 26. juni 2013 at 10:11 - Reply

    Kære Alle,

    Som tiden flyver!
    Hænderne har været fulde af 2 stk. hussalg, lillebror Mikkel er kommet til, en rejse til Bali, et huskøb og et bryllup. Nogenlunde i den rækkefølge 🙂 Så beklager mit svar, men nu er jeg her.

    @ Lotte, Tillykke med lille Ellen. Dejligt navn!
    Jeg må indrømme, at jeg talte med diverse læger og da de begge var så små gjorde vi det ikke. Det var ikke uden tanke på, at det kunne ske, men hvis barnet ellers er rask og med øje for, hvad de, løbende, anbefaler på f.eks. lægernes vaccanationscenter – deres guidelines, så er det min opfattelse at man sikkert kan rejse. Selvfølgelig med diverse håndspritservietter osv. i baggagen.
    @ Lotte, jeg håber I pakker kufferten og tager til Thailand. Der venter Jer alle tre en fantastisk oplevelse.
    Der kan hurtigt ske noget alle steder, men en rejse elkedel og sprit kan redde det fleste ture. Derudover kan I altid give frugt med skæl på… I Thailand har de skønne små bananer, som hurtigt kan blive til mos med en ske, hvis man kører den ned langs siden. Vand på flasker i hopetal og hun bruger stadigvæk ble så I kan altid se, hvor meget hun tisser og om hun får væske nok.

    På vores rejse til Bali var Mikkel 8 mdr. samme alder, som Malthe havde da vi var i Australien og Mikkel var/er alle steder på en gang.
    Måske skal jeg lave en rejsebeskrivelse derfra for det var ikke kedeligt!? 🙂

    Generelt må jeg sige, at det kun er en selv, der sætter begrænsningerne og så skal man ikke have for høje forventninger til, hvad man vil opleve. Man må tilpasse turen, men så længe barnet/børnene er sammen med mor og/eller far, så nyder han/hun livet.
    Mikkel (lillebror) var med på Mallorca da han var 7 uger, men vi boede i en lejlighed dernede og det fungede helt fint. Malthe var 2 år og 4 mdr.

    Skriv endelig, Jeg lover at være hurtigere på tasterne 🙂
    Varmen mangler i den grad herhjemme – så ud i verden enten med bil/bus/tog, cykel eller fly.

    Go Happy!
    KH. Jeannie & Co.

  2. Lotte 25. juni 2013 at 19:05 - Reply

    Lyder så dejligt med en lang ferie sammen. Er selv på barsel med Ellen på nu 8 uger, og vi havde planlagt at tage 3 uger til Thailand når hun blev 8 måneder.

    Vi har imidlertid valgt det fra, fordi babyer ikke kan bliver vaccineret mod hepatitis og difteri før de er 1 år gamle. Ifølge lægen nødvendigt næsten lige meget hvor (udenfor Europa) vi vælger.

    Hvad har jeres overvejelser været omkring den risiko. Det er jo ret alvorlige sygdomme, hvis det går galt.

  3. Jakob 29. juli 2010 at 20:43 - Reply

    Hej

    Vi planlægger også en tur til australien, da vi skal til bryllup i Sydney i marts 2011. Vores dreng er på det tidspunkt 2 år og 5 mdr. Er der nogle der har erfaringer med at rejse med sådan en størrelse – vi har tidligere været i grækenland uden problemer, men der var han ikke så mobil som nu 🙂 Er det urealistisk at forestille sig 3 uger i autocamper?

    /Jakob

  4. cecilie 13. juli 2010 at 19:47 - Reply

    Ihh hvor dejligt at høre at jeres tur gik så godt. Jeg skal lige høre – hvor gammel var Malthe da i var i Australien?

    Vi er millimeter fra at bestille nogenlunde samme tur til september med vores der 5 mdr gamle dreng.Vi tager til Brisbane, lejer motorhome, kører til Cairns på 13dage og flyver til sydney i 5 dage og så 2 dage i singapore før turen går hjemigen.

    Han har lige været i london – kun lidt bøvl på start og landing på udturen – hjem sov han før vi overhovedet havde lettet…

    Har du nogle gode råd til hvad man skal have med – ting man skal se, noget der er smart at gøre??

    Jeg synes det er hårdt at tage beslutningen om at komme afsted. Som nybagt mor for første gang vil jeg gerne forsikres om at alt kommertil at gå fint, velvidende at det kan jeg ikke – man må vel bare tage springet. Indtil videre er vores dreng glad, rolig og uden problemer – så på en god dag tænker jeg at det ville jo være underligt hvis det ender i “turen fra helvede”….

    Hilsen cecilie

  5. tina 6. juli 2010 at 13:19 - Reply

    Var selv afsted til Thailand i tre uger, da min datter var 6 mrd. Flyturen gik over al forventning, og jetlag var der næsten intet af.
    Faktisk har 4/5 i min mødregruppe været afsted i 3-4 uger her i foråret, 3 af os til Thailand.
    Vi lavede ikke så meget, men hyggede os gevaldigt. Om min datter fik noget ud af det er nok tvivlsomt, men afsted ville jeg! På den gode måde.
    Jeg er alene med min datter, så havde taget bedstemor med – ikke helt det samme, men vi fik alle hygget os.

  6. Ditte Darlene Hansen 1. juli 2010 at 11:20 - Reply

    Fantastisk læsning Jeannie 🙂

    Jeg har ikke selv børn men har da prøvet at flyve sammen med famillier der var med børn… Og nu tænker I jo nok, øv, hvad kommer der nu 😉
    Men bare rolig. Jeg ved fra min svigerinde hvor mange tanker der går gennem jeres hoveder inden takeoff. Skriger barnet nu, bliver de andre sure, og hvad nu hvis…. Prøv at slappe af over for det evt udenfra kommende. Forældre der panikker (og det gør mange. Trust me) fordi de tænker på, hvad dem der sidder ved siden af nu siger, er typisk dem der har de mest kede af det børn. De små poder kan jo mærke forældrenes angst 🙂 Kloge, små følsomme væsner dem, og denne situation er jo fremmet for jer alle…
    Som voksen medpassager må man, for det første, ha den respekt for at I tar afsted, og for det andet hvis børn begynder at græde når flyet letter, er det jo typisk pga ørene og alt det fremmede. Det er da også en ordenlig mundfuld for sådan nogen små venner 🙂 Dem der ikke er babyre mere, har typisk glædet sig i mange uger og har helt ondt i maven af spænding. Flyver de om morgenen har de sikkert ikke sovet hele natten og skulle tidligt op og afsted og flyver de om eftermiddagen, ja så er middagsluren sikkert sprunget over og de har glædet sig hele dagen. Og så er man altså træt når man er den lille og så kommer gråd let…
    Så til jer voksne, uden børn, der vender øjne lige så snart I ser et barn i et fly, SÅ TA JER DA SAMMEN, og hjælp famillien med hvad der nu kan hjælpes med. Og prøv at forstå barnet 🙂
    Og til jer MODIGE og rejselystende forældre, tænk når/hvis I møder “modstand” fra jeres medpassager, at det er deres problem. Ikke jeres! I mine øjne er sure brokkende voksne meget værre medpassagere end et barn der ikke lige kan forstå hvad der sker og græder 🙂

    Men hey, måske I alle har børn som Malthe der charmer sig igennem en tur på 24 timer til Down Under (Flot!)og så er der jo ingen ko på isen…
    Så afsted afsted afsted med jer og god rejse!
    MVH Ditte

  7. Rikke 29. juni 2010 at 20:11 - Reply

    Vi tog en måned til Spanien, da vores søn var 6 måneder – det var helt helt fantastisk. Vi lejede en lejlighed dernede i et komplex med swimmingpool i en lille by, som mest bare er en havn, nogle legepladser og en stranpromenade, som var rigtigt god og trave op og ned af med klapvognen.

    Vi havde forestillet os at vi ville tage ud og se nogle ting, men kom ingen vegne. Det var bare rolige dage, hvor vi slappede af og nød livet. Når Emil sov middagslur parkerede vi klapvognen i skyggen af en parasol og spiste frokost på en af strandcaferne. Og ellers sad vi i strandkanten og på legepladsen og hyggede os med Emil. Mormor og morfar kom ned et par dage – så vi fik også et par alene-aftner på restauranterne i havnen.

    Det var fuldstændig uproblemtisk. Største udfordring var i flyveren, hvor jeg besluttede at amme under take-off. Skulle være godt for propper i ørerne havde vi læst os til. Det resulterede så i at Emil kastede op ud over det hele. Knaps så lækkert – for godt nok havde jeg rent tøj i pusletasken til sønnike, men ikke til mig selv.

    Vi nød det så meget at vi de sidste to år har været det samme sted 2 uger i oktober og skal afsted igen i år.

  8. Louise 29. juni 2010 at 16:42 - Reply

    Dejligt at læse, at det kan lade sig gøre. Oftest møder vi forældre, der mener, at det slet ikke kan lade sig gøre i praksis. Og hører ofte kommentaren – “Bare vent til barnet er her, så ændrer I nok mening”!
    Her drømmer vi også om en barsel, hvor vi skal rejse rundt. Vi elsker at rejse og manden er selvstændig, og har derfor mulighed for at arbejde lidt undervejs via computeren. Vi er selvfølgelig klar over, at ferieformen skal tilpasses barnets behov, og at ferien ikke bliver som før man fik børn. Vi er stadig optimistiske, og dit indlæg giver da endnu mere blod på tanden 🙂

  9. Linda 29. juni 2010 at 04:48 - Reply

    Wauv hvor er det fedt at læse sådan en historie – tror ikke jeg ville have gjort det… eller rettere VED vi ikke var så langt da drengene var små;-)

    Vi var 1 uge på Fanø, dét var nok for mig, meeen efter at have læst jeres historie, tror jeg ikke det “kun” blir indenrigs næste gang!

    • Anette BabyBusiness 29. juni 2010 at 09:20 - Reply

      Jeg må også nok sige, at jeg fik akut rejsefeber, da jeg læste Jeannies skriv, og tænkte: “Hvorfor var det nu, at vi ikke kom af sted?!”. Det er bare med at samle på gode fælles oplevelser, som knytter familien endnu tættere sammen. 🙂

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.