Libero uden print
I påsken var vi på ferie hos mormor og morfar. Et fantastisk “hotel” for børnefamilien! Bl.a. er der gratis bleer, hvilket glæder enhver med et blebarn.

Mormor kender Andreas favoritter (eller det er nok morens favoritmærke), og det er Libero. Så det køber mormor troligt.

Da jeg så åbnede ble-skuffen på badeværelset blev jeg overrasket over en stak kridhvide bleer, og uden at lyde som forsmået og kritisk datter, spurgte jeg min mor: “Hvad er det for nogle bleer, du har købt?”.
“Det er Libero! Jeg undrede mig også over, at der ikke var kaniner eller andet print på,” svarede min mor.
Pudsigt! Det må vel være en fejl fra den store blefabrik. Intet logo – ingen kaniner (eller andet børneprint). Lidt sjovt! Og skræmmende så vænnet man er til, at ting SKAL se ud på en bestemt måde! Det er lige som røde pølser smager bedre end grønne – selv om de er ens. Det har mange tests vist.
P.S. Det er ikke en forsinket aprilsnar – den kunne ellers have været oplagt!
Har I fået en pakke bleer, der er smuttet uden om printmaskinen hjemme hos jer?
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:











Hej Anette
Hvis man er tilmeldt Libero, så fik man for et stykke tid siden en mail fra dem, hvor de skrev:
Årsagen til, at trykket er anderledes, er denne:
Den fabrik, der normalt gør et fantastisk job med at lave overfladematerialet med tryk på til ydersiden af Libero bleerne, kan i øjeblikket ikke levere vores sædvanlige tryk. Det betyder, at ydersiden af bleen er hvid eller har et andet mønster end den normalt har. Dette gælder kun trykket på ydersiden – selve bleerne laves præcis som de plejer og har samme kvalitet for jer og jeres barn, som I er vant til.
Aha! Ser man det. Jeg VIDSTE, at nogle her på bloggen kunne gøre mig klogere. Tak Vibeke! Hmmm… plejer at få Liberos nyhedsbrev. Det har jeg vist misset ved at skifte emailadresse…
Hehe.. Vibeke kom først:-)
Af samme årsag har man fået dobbelt op på point på sin konto i en begrænset periode (hvor længe kan jeg ikke lige huske).
Ja vi har udnyttet dobbelt up på blepoint hos Libero
Det gælder til her engang midt i april 
Aha, dér var forklaringen. Jeg har også undret mig over det manglende print.
Jeg ville simpethen så gerne have fat i de printløse Libero-bleer for jeg er faktisk lidt træt af at der skal være så meget spræl på babys bleer – Jeg ved godt at jeg lyder total tvær nu
men jeg har faktisk længe savnet en stille rolig ble og allerhelst helt uden print så man fx kunne tage nogle fine fotos af barnet i kun ble. Men det er ret svært at opdrive for alle bleproducenter lader til at være enige om at jo flere udsmykninger jo bedre men hvorfor egentlig have tegninger på bleen? Jeg kan huske at Huggies havde nogle på et tidspunkt med print af cowboybukser og det var faktisk lidt sjovt synes jeg og Liberos Tigerprint er også ret flot men dyrt!
Hej Karen.
Jeg har lige købt bleer i Lidl, og de har kun print oppe hvor lukningen sidder (min lille pige bruger str 3, ved ikke hvordan de andre størrelser ser ud), så bleen er næsten hvid når den er lukket
Min datter får nu meget glæde ud af at få bleen i hånden inden den skal på som afledning – og så fortæller hun begejstret om motivet…
frøer, fugle, tigre, balloner, skyer osv osv … Det husker jeg hun har fornøjet sig med længe (forhåbentlig er det snart slut med bleer).
Kommentarer
Følg os:
Seneste kommentarer
NYHEDSBREV
Dyk bare ned i arkiverne
Kategorier
Gode sider
Nyeste artikler
Mest kommenterede
Top kommentatorer