Life of… Ny smart Barnets bog på nettet

Life of… lyder som starten på en rigtig god bog. En bog du gerne vil læse! Det er det også – nemlig dit barns bog. Lifeof.dk er en ny og nem måde at fortælle om de mange store og små oplevelser med dit barn!

www.lifeof.dk er barnets bog på nettet. Life Of gør det nemt og sjovt at fortælle en levende historie om barnets små og store hverdagsoplevelser. Det er lige til at gå til, og giver en fantastisk mulighed for at dele glæden med familie og venner på en sikker og personlig måde.

Det er nemt
Det er bygget op, så det er nemt at gå til, og ikke stiller store krav til dig som forfatter eller internetbruger. Du kan nemt skrive om de små og store ting fra hverdagen, og tilføje billeder og video til din historie. Du kan løbende opdatere det skrevne eller oprette et fotoalbum med billeder fra den seneste ferie.

Den løbende udvikling
Du har også mulighed for at samle udviklingsdata i højde- og vægtkurver og markere hvornår tænderne kommer frem på et tandkort. Endelig er der en smart ”journal” funktion, hvor du kan skrive om besøg af sundhedsplejersken, notere undersøgelser hos lægen eller hvis den lille blot har været syg. Denne information deles ikke med andre end de du tillader.

Masser af indhold – sjovere og mere sikkert end Facebook
Med Life Of kan du meget mere end på eksempelvis Facebook, en hjemmeside eller en blog. Du bestemmer helt selv, hvem der skal kunne se dine billeder og det du skriver, og endelig bliver dine billeder ikke offentligt eje som på Facebook. På www.lifeof.dk vælger du selv navnet på din side (eks. Lifeof.dk/peter), og du kan samle alt information ét sted.

Glæd dem der ikke kan være der i hverdagen
Det er nemt for familie og venner at følge med, selvom de bor langt væk. Hver gang du har lavet en opdatering kan du vælge at sende dem en mail med et link, og så ved de, at der er tilføjet nyt i Barnets bog.

Når venner og familie er logget ind, kan de også kommentere på de billeder og historier du lægger op.

Småt er også godt
Du behøver ikke lave en længere fortælling hver gang – blot enkelte opdateringer om hvad børnene har oplevet i mødregruppen, til babysvømning og senere i vuggestue, børnehave og til fodbold. Så er det lettere for venner og familie at følge med i barnets hverdag, selv om de ikke ser barnet på daglig basis.

Gratis netop nu!
Det er gratis at prøve og se om det er noget for dig og selvfølgelig er det altid gratis at være bruger og følge en fortælling. Så opret dig på www.lifeof.dk i dag og start din fortælling. Din familie og venner vil elske dig for det. Der er mange af dine kære, som gerne vil dele alle de gode oplevelser med dig og din familie.

Flere muligheder i Life of…
Livsstrøm
Hold styr på store og små begivenheder, som de strømmer igennem dit barns liv. Alle milepæle lige fra små historier, billeder og videoklip til kommentarer fra gæster og opdateringer om udvikling præsenteres kronologisk. Det er nemt og hurtigt at få et overblik og genopleve gyldne øjeblikke. Alene eller sammen med dit barn, familie og venner.

Blog
I bloggen kan du skrive små historier og tilføje billeder eller videoklip, så dine historier bliver levende. Life of gør det nemt for dig at være dit barns historiefortæller og fange alle de skønne øjeblikke. Det første smil, de første skridt – og de første skrammer.

Galleri
Alle de billeder og videoer du uploader hen ad vejen, gemmes automatisk og kan ordnes i mapper. Life of giver dig altså også gratis og sikker lagerplads til billeder og videoklip.

Udvikling
Det er sjovt at følge et barn vokse, men det kan være svært at huske hvordan det gik. Med Life of kan du lave vækstkurver ved at indtaste mål og vægt. Du kan også markere hvornår de første tænder kommer på et tandkort.

Journal
Det kan være svært at holde styr på den megen information fra sygehus, læge, sundhedsplejerske og tandlæge – især hvis man har flere børn. Med Life of kan du samle al information om dit barn i din egen journal. Du kan samle navne og vigtige telefonnumre på behandlere.

Visitkort
Life of har også et lille visitkort til dit barn, hvor alder, højde og vægt opdateres automatisk. Du kan også tilføje billede, kælenavn, øjenfarve og en lille biografi.

Del glæder med andre
Det er en stor glæde at dele oplevelser med sit barn med familie og venner. Med life of er det både nemt og sjovt at dele billeder, film og sjove oplevelser. Du bestemmer, hvem du vil invitere indenfor – men kan også vælge at lave din side offentlig.

På den måde kan din familie og venner også nemt få besked på mail, når der er nyt om guldklumpen, og de har mulighed for at skrive kommentarer til dine indlæg.

Sikkerhed
Vi er klar over, at du betror os med værdifulde og også fortrolige billeder og information, og vi har derfor selvfølgelig sat sikkerheden i højsædet. Alle data og billeder er sikkert opbevaret på life of og kan til enhver tid rekvireres på en CD, og du bestemmer helt selv, hvem du vælger at dele din information med.

Læs meget mere hos Lifeof.dk

2 kommentarer

  1. Tanja Petersen |

    Det skal da prøves, elsker at skrive barnets bog og dele med alle dem der gider kigge med. Vi er selv igang med en bog som i øvrigt også er fantastisk og kommer hele vejen rundt, fra quikbook. Men denne online version skal helt klart prøves :o )

  2. Er i gang med at prøve siden, og umiddelbart ser den nem og god ud, siden har bare en lille smule problemer med at uploade billeder – i hvert fald i firefox…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.