Lille Du er en ny Barselscafé i Valby, hvor det er mere end velkomment at amme imens du indtager din café-kaffe.
Der er flere gode arrangementer hos Lille Du. F.eks. en formiddag med en oplægsholder eller rådgiver, som fokuserer på emner, der er aktuelle, når du er ny forælder. Såsom amning, søvn, motorik mv.
Barselscaféen er en god mulighed for mødregrupper og andre forældre på orlov/barsel. Her bliver der ikke set skævt til amning midt i kaffen!
Lille Du er samtidig en butik, der slår på at sælge “bæredygtigt vintage” til børn. Du kan nu også købe børnebøger og bøger om graviditet mm.
Kommende café-temaer hos Lille Du
Jeg har modtaget nedenstående info fra Lille Du vedr. kommende arrangementer.
Barselscafé om børn og motorik 27. maj 2009
Små børn er nysgerrige og bliver hurtigt meget selvstændige. De vil omkring og undersøge omgivelserne, hen i hjørnerne og lege med støv og sand, pille bøger ud af reolerne og putte sutten op i potteplanten.
Det er vigtigt, at du, allerede fra barnet er lille, stimulerer motorikken, så dit barn lærer at krybe, kravle og gå, og især så grundlaget for barnets videre motoriske udvikling er i orden.
Vibeke Winter er fysioterapeut og forfatter til hæftet ”Leg der styrker motorikken”. Hun vil inspirere og vi vil få mulighed for at lege motoriske lege med børnene.
Barselscafé om amning 10. juni 2009
Amning er et af de emner, der fylder allermest, når man står med et lille nyt barn: Har jeg for lidt mælk, ammer jeg for meget, hvad med natamning, ammestrejke, ammestop?
Mød Dawn Hoff – redaktør på ammenet.dk. Hun vil fortælle om amningens forunderlige verden, aflive myter og dele gode tips og trick, der kan hjælpe dig og dit barn. Der vil være mulighed for at få konkret råd og vejledning. Arrangementet henvender sig også til gravide og flergangsmødre.
Praktisk information om Lille Du Barselscaféerne
Tid: Onsdage i lige uger kl. 10-12.
Sted: Café Peber & Mynte, Vigerslevvej 131 i Valby.
Caféen vil i forbindelse med barselscafé være lukket for øvrige gæster.
Der vil være mulighed for at købe lidt at spise og drikke. Børn med al deres uforudsigelighed er naturligvis velkomne.
Caféen har faciliteter til at made, pusle og amme.
Billettertil arrangementer købes på hjemmesiden www.lilledu.dk. Pris 60 kr. pr. billet.
Hold øje med hjemmesiden for fremtidlige arrangementer.





Vi tager hele tiden fat i nye vigtige emner i barselscaféen. F.eks Baby og Kemi, Sex efter fødslen og konfliktløsning.
Eksempelvis: “Det gode Samvær” onsdag den 14. oktober kl. 10-12:
Hvordan møder vi dagligdagens små og store udfordringer omkring søskendejalousi, tandbørstning, bleskift, tøj, mad, eller samvær med andre børn? Hvordan er vi til stede i situationerne på en meningsfuld måde? Kan vi undgå konflikterne?
Det handler alt sammen om det gode samspil. Børn er kompetente, nysgerrige og sociale individer, der udvikles i det samspil de bydes fra sine omsorgspersoner. Vi skal derfor få øje på vores egne ressourcer som forælder. Vi skal finde de gode ting frem, vi gør og forstørre dem, sådan at vi opnår positive spiraler – frem for negative.
Marte Meo terapeut Katrine Søndergaard vil inspirere og give gode råd til at
- at forbedre samspillet med dit barn.
- at se dit barns initiativ og følge det.
- at starte gode vaner, hvor I er kørt fast.
- at hjælpe et barn som er meget uroligt, ulykkeligt, ikke vil trøstes
———————————————————————-
Om Marte Meo:
Marte Meo er en ressourceorienteret metode, som kigger på samspil med det formål at opnå et udviklingsstøttende samspil. Metoden kan være med til at ændre uhensigtsmæssige samspil til hensigtsmæssige.
———————————————————————-
Bemærk at Lille Du Barselscafé denne dato foregår hos Café Sommerfuglen, Valby Langgade 81 i Valby.
Der vil være mulighed for at købe lidt at spise og drikke. Børn med al deres dejlige uforudsigelighed er naturligvis velkomne.
Til barselscaféen får du en formiddag sammen med en oplægsholder eller rådgiver inden for emner som er væsentlige når man er ny forældre. Der er arrangementer onsdag i lige uger. Barselscafé er målrettet sundhedspersonale, mødregrupper og andre forældre på barsel.
Velkommen!