Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien, hvor hun og hendes mand Allan henter deres længe ventet adoptivsøn Noah. I dag skriver Liselotte 4. afsnit i dagbogen fra rejsen med de store følelser og en kæmpe gave for livet! Nu er Noah endelig kommet med Liselotte og Allan fra børnehjemme til hotellet. De forrige dage har Liselotte og Allan besøgt Noah på børnehjemmet, og herefter taget alene retur til hotellet. Men nu er alle godkendelser i hus, og Noah hos Liselotte og Allan. Hele tiden. Herligt!

Følg med fra start ved at læse afsnit 1: Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien og afsnit 2: Liselottes første møde med sin søn i Etiopien og afsnit 3: Juridisk godkendelse af adoption – beretning fra retsal i Etiopien
Etiopien, den 1. august 2010
Nå, kære læsere … Der er godt nok løbet noget modermælkserstatning gennem flaskerne, siden I sidst hørte fra mig. Her er et lille resume fra de sidste par dage.
Fredag morgen mødte vi vores kontaktperson foran hotellet. Hun havde netop været i retten med én af de andre adoptanter og kunne glad fortælle os, at vores retsudskrift var klar. Bare to dage efter retssagen!!! Og det betød, at vi i går kunne hente Noah på børnehjemmet og tage ham med os hjem på hotellet.
I skrivende stund er vi altså rigtige forældre på 2. døgn. Og hold da fast … Faktisk har Allan stort set fungeret som enlig far, da jeg har været snotforkølet og haft feber siden lørdag morgen. Dertil kommer, at jeg søndag har haft (og stadigvæk har) rigtig dårlig mave. Så jeg er lige til at vride op. Derfor – og fordi det også giver en smule mening at holde Noah en anelse på afstand af mine bakterier – har Allan suverænt klaret stort set alting med lille Noah.
Og hvordan ser første nat med sådan en størrelse ud? Tjoh … Da kl. var 18.30 kollapsede han helt (en god time før forventet). Til gengæld vågnede han så kl. 23, kl. 3, kl. 5 og endelig kl. 7 (i et mægtigt humør hver gang). Kl. 23 havde han skidt til op over begge ører, og faderen kom i skiftekaos’et til at skære sig på fingeren, på bordpladen, så forvirringen var total. Lige til skjult kamera! Vi var altså oppe 4 gange for at skifte og fodre.
Og vi er målløse over, hvad sådan en lille fyr kan spise. Han er konstant sulten! Fatter ikke, hvordan de på børnehjemmet har kunnet holde ham i ro med 4 x 125 ml i døgnet!!!
Vi har med lynets hast tilføjet vælling af kikærter m.m., så han få noget mere bastant mad indenbords. Forhåbentlig kan det skære én nattespisning væk.
Men ellers er han en glad, krævende og underholdende frø. Og det er jo gode tegn. Her til aften skulle vi bade ham for første gang, og der var endnu et klip til skjult kamera. Vand i køkkenvasken og klar. Og lille Noah fik lige smækket måsen ned i vandet – så var der output igen. Både stort og småt. På et tidspunkt var der en vis lighed med Manneken Pis i Bruxelles … Meget kært!

Noah i badekar
Vi fortrak herefter til badekarret, hvor de værste rester kunne bruses væk, og så kunne han sidde i karret og blive bruset over. Og det kunne han li’!
Dagens billede viser det lille badedyr og lidt af hans fantastiske far (der fortjener verdens største guldmedalje for sin 24-timers service mens mor er syg). I får ingen billeder af mig. Jeg ligner udskidt æblegrød eller det, der er værre (no kidding!!!).
De nybagte forældre melder således alt vel. Jeg glæder mig til at underholde med flere fraklip senere på ugen … Stay tuned!
Liselotte


Hvor er det bare en skøn beretning – tak for den.
Pernille
Til lykke med ham, Allan & Liselotte. Han er knuselskende skøn at se på og høre om. Man bliver rigtig glad i låget af jeres historie.
KH
Dorte
Ha ha, skønt med humor i sådan en beretning også!!! Super godt at følge med. God bedring til mor, det er da træls med sådan en omgang lige til start… Og skulderklap til far!!!