Liselotte fra Etiopien: Fuldtidsforældre på 4. døgn

Liselotte og Allan er nu fuldtidsforældre på 4. døgn, og nyder det. Men en del dokumentation mangler at falde på plads og det lader til, at de skal blive i Etiopien 1½-2 uger endnu… Læs med i Liselottes spændende rejsedagbog fra Etiopien, hvor de allerførste dage som forældre til Noah udspiller sig.

Etiopien, 3. august 2010
Vi er avanceret! Vi er gået fra at være 100 % novicer til nu at være fuldtidsforældre på 4. døgn J. And what a change! Nej, egentlig ikke. Vi tager fortsat en dag ad gangen og prøver at finde ud af, hvad lillefisen har behov for. Han spiser ofte, sover ofte (og ikke så længe). Specielt nætterne så vi gerne lidt længere søvnintervaller i, men det bliver vel bedre, inden han en dag flytter hjemmefra.

Vi er også blevet så avancerede, at vi har lavet et regneark med input og output. Ikke fordi vi er superskematiske mennesker, men simpelthen fordi dagene ligner hinanden så meget, at vi slet ikke kan huske, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud igen. Men nu har vi nogenlunde styr på input-mængden og forsøger at se, om der er en sammenhæng med outputtet. Og så er der jo hele problematikken om output-konsistensen, men den skal jeg nok spare jer for!

Noah i fuld gang med at indtage sin vælling. Den består af noget mel med kikærter osv. Indtil nu har Noah kun fået flaske på børnehjemmet, og da han snart er 8 måneder gammel, trænger han i den grad til at få lidt mere fast føde (både for at han kan vokse og for at han kan sove lidt tungere)

Men dagene er forholdsvis ens. Fisen vågner omkring 6.30. Han kommer over i vores seng, og vi hyggefiser sammen til kl. 7. Så får han lidt mad. Her til morgen nuppede han oven i købet en skraber efter morgenflasken, så far måtte ned og spise alene og tage lidt med op til mor. Ellers står den på endnu et formiddagsmåltid og en formiddagslur, og så er der lidt vælling ved frokosttid. Herefter forsøger vi at lægge en lille gåtur ind (med Noah i bæreselen hos far), så både han og vi får lidt ilt (frisk luft tør jeg næppe kalde det …). Noah suuuuuuger til sig af indtryk og smil og kys fra alle dem, vi møder, så han bliver godt træt af sådan en gåtur. Eftermiddagen byder også på en lur og en flaske, og så får Noah endnu en omgang vælling, inden det er tid til aftenbadet. Ind imellem leges og puttes der.

Mor og Noah hygger i sofaen sent på eftermiddagen inden aftenbad og grød og flaske

I dag har jeg haft den skønneste mor-og-søn time, hvor Noah bare lå i mit skød og pludrede og smilede og hyggede. Og så er det altså noget af det mest livsbekræftende at have Noah i bad. Han ÆLSKER det! Han hviner og gisper efter vejret og er i den syvende himmel. I går så vi pludselig, at han i folden mellem de små pølselår og lysken var ildrød og faktisk havde åbne sår. Det lille pus. I stedet for at bruge vaskeklud, når vi skifter ble på ham, skyller vi ham nu under bruseren, og dupper ham forsigtigt med et håndklæde. Herefter får han lov til at ligge med måsen bar, og så blæser vi med føntørreren. Det er han godt nok også vild med. Så det er en – på flere måder – ren fornøjelse at skifte ham. Bruse- og blæseturen suppleres i øvrigt af små strimler med kamilleopkog. Og bare et døgns fokus på problemer har givet pote. Der er ikke noget åbent sår længere. Det kan nok også være, at de på børnehjemmet ikke har skiftet ble med helt samme frekvens, som vi gør det. Og så er der jo hurtig effekt.

På den knap så positive side kan jeg nævne, at der stort set ikke er sket noget på dokumentfronten siden fredag morgen, hvor vi fik at vide, at retsudskriften var i hus. Næste skridt var en fødselsattest og derefter en tur hen for at få etiopisk pas til Noah. Men ak … vi havde jo lidt håbet på, at vores kontakt ville ringe og sætte os i pas-stævne i morgen, men der sker givetvis intet for i næste uge. Det viser sig, at der skulle klares nogle andre (jeg ved ikke lige hvilke) dokumenter hos MOVA (Ministry of Women’s Affairs – det er dem, der koordinerer alt med adoptioner hernede), så det halvspinkle håb vi havde om at kunne vende næsen hjem mod Danmark i midten af næste uge, er skudt i sænk. Øv! Nu skal vi nok regne med yderligere 1½-2 uger. Og det er jo ikke fordi vi ikke har det godt hernede! Alle er så helt fantastisk søde og hjælpsomme og smilende. Men man får jo lidt lejrkuller af at bo på så begrænset plads og med så begrænsede hjælpemidler.

Mor og Noah leger på gulvet. Læg mærke til det eksklusive legetøj, der blandt andet tæller et målebånd og en flaske med kulørte perler i …

Jeg priser mig dog svært lykkelig over værelsets el-kedel samt den gryde, vi har fået tiltusket os fra køkkenet. El-kedelen kører i døgndrift for at producere kogt vand til vask af flasker og andet. Men pladsen er lidt trang, så jeg savner den lyse og mere rummelige lejlighed derhjemme (med Noahs helt eget værelse med god pusleplads osv.). Heldigvis har Noah ikke været vant til at få sin modermælkserstatning opvarmet, så han slubrer den gerne i sig ved helt almindelig stuetemperatur. Og det gør jo tingene noget nemmere, at jeg ikke også skal varme flasker (eller afkøle det kogte vand!). Hurra!

Jeg har ikke kunnet komme ordentligt på nettet mandag og tirsdag, så mens jeg skriver dette, aner jeg ikke, om der skulle være spørgsmål til mig af den ene eller anden slags. Jeg håber på bedre net-held i morgen, så jeg selv kan komme på BabyBusiness!

På genhør!

Liselotte

Far og Noah hygger i sengen, inden Noah lukker sine øjne. Og det er vist liiiige før.

Læs hele Liseslottes rejsedagbog fra Etiopien: Den lange rejse efter Noah
Følg med fra start ved at læse:
Afsnit 1: Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien
Afsnit 2: Liselottes første møde med sin søn i Etiopien
Afsnit 3: Juridisk godkendelse af adoption – beretning fra retsal i Etiopien
Afsnit 4: Liselotte fortæller fra Etiopien: Endelig forældre i døgndrift!