Netop nu tror jeg, at Liselotte og Allan danser (endnu) en lille glædesdans på hotellet i Etiopien. Det er nemlig lykkedes at booke flybilletter med meget snarlig afgang mod Danmark!
Etiopien, den 12. august 2010
Miraklernes tid er ikke forbi!
Vi kan rejse hjem til Danmark med lille Noah på lørdag d. 14. august 2010. Og vi kan gøre det med KLM, så vi ikke skal investere 13.000 i nye billetter hos Lufthansa!
Vi havde ellers fået at vide, at vi ikke engang kunne komme på venteliste til lørdag, fordi listen var lukket. Så lang var den …
Alt så mørkt og dystert ud i går. Men vi blev i løbet af dagen kontaktet af en sød sponsor, der gerne ville låne os pengene – og jeg fik også igangsat en indsamling på Facebook, hvor dejlige mennesker skød 50,- i kassen mod til gengæld at få mulighed for at downloade min e-bog). Men vi havde helt glemt, at vi tirsdag aften havde sendt en lille bøn op til de små, tykke engle og bedt dem om at fikse den bedste løsning for os … Og det gjorde de så!

Den glade familie! Liselotte, Allan og lille Noah.
Hold fast, hvor er vi glade og lettede. Jeg er godt klar over, at min sidste rapport herfra må have lydt noget utilfreds og tvær. Men vi er simpelthen desperate efter at komme hjem i vante, normale omgivelser. Ellers ville vi aldrig gå med til bare at kaste så mange penge efter et par nye flybilletter. Selv om her er godt og tørt og at vi kan få mad osv., så får man altså kuller. Jeg er egentlig ret ked af, at jeg ikke bare kan nyde tiden hernede og lade være med at være træt af menukortet og den manglende motion. Men jeg bliver jo nødt til at forholde mig til de følelser, der dukker op. Og derfor er det så fantastisk, at vi nu får lov til at komme hjem.
Nu kan vi stille og roligt gå i gang med at pakke i kufferterne og planlægge det logistiske til turen hjem. Nå ja … og så SKAL vi jo altså lige have Noahs pas og papirer fra den danske ambassade i morgen. Men det har vi jo fået lovning på, så vi satser 400 %.
I skal nok få en sidste hilsen fra os, inden vi drager mod lufthavnen lørdag aften. Og I får også et sidste indlæg, når vi er kommet hjem igen.
På meget glædeligt genhør!
Liselotte
Læs hele Liseslottes rejsedagbog fra Etiopien: Den lange rejse efter Noah
Følg med fra start ved at læse:
Afsnit 1: Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien
Afsnit 2: Liselottes første møde med sin søn i Etiopien
Afsnit 3: Juridisk godkendelse af adoption – beretning fra retsal i Etiopien
Afsnit 4: Liselotte fortæller fra Etiopien: Endelig forældre i døgndrift!
Afsnit 5: Liselotte fra Etiopien: Fuldtidsforældre på 4. døgn
Afsnit 6: Liselotte og Allan venter fortsat på dokumenterne, hør om livet på hotellet
Afsnit 7: Liselotte venter på Noahs pas og fly fra Etiopien
Afsnit 8: Hjemlængsel og lidt lejrkuller på hotellet i Etiopien


FEDT!!!!!! Det har været så dejligt at læse med, så jeg glæder mig meget på jeres vegne
Tak Lone og Anette,
Ja – det bliver i sandhed fantastisk at komme hjem til sin egen verden (og hverdag) igen.
Og det er vel sådan, det skal være
Hej Liselotte,
God tur hjem – jeg forstår så udmærket din hjemlængsel.
Jeg var kun i Vietnam i små 3 uger, men var også meeeeeget træt af den lille roomservice menu. Fik også “ø-kuller” af at opholde mig så meget på et hotelværelse, men det var jo en stor ny verden for min lille Noah, så det var basen.
Og ja, så glæder man sig jo også bare til at komme hjem og lande som ny familie i sit eget hjem.
Held og lykke med det hele
Hilsen
Lone
SÅ er det lige op over Liselotte! Jubiiii! I må være spændte som flitsbuer! Og mon ikke også der er en horde af familiemedlemmer og venner, som er lige så spændte her i DK – og klar til modtage jer med flag, knus og kram. Spændende!
Husker det som meget, meget rørende, da jeg med flag ventede i lufthavnen på min kusine, som kom med sin lille søn fra Vietnam. KÆMPESTORT!