Liselottes baby er flyveklar – af sted fra Etiopien til Danmark

Kufferterne kan næsten lukkes, og Liselotte, Allan og Noah er så godt som på vej mod lufthavnen i Etiopien. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at komme hjem til Danmark, til eget hus, hund og hverdag!


Noahs pas og papirer er 100% klar til rejsen mod Danmark

Etiopien, 14. august 2010

Så blev det endelig lørdag. Kufferterne er så småt ved at være pakket – og denne gang er der noget bedre plads end på vejen ud (hvor vi havde en hel kuffert fyldt med tøj til børnehjemmet). Det er rart for første gang at opleve, at man næsten er bekymret for, om der nu er fyld nok i kufferten til, at tingene ikke bare ligger og roder rundt.

Allan er i gang med at klare de sidste praktiske ting; hotelregningen skal betales, og vi forsøger (forgæves) at få printet vores nye billetter ud, men teknologien er ikke sååååå fantastisk. Der er ellers en printer i businesshjørnet, men den løb selvfølgelig tør for toner torsdag ved frokosttid, og det er ikke lykkedes hotellet at få ny toner endnu. Øv! Nå, men de nye billetter er lavet på samme bookingnummer som det gamle, så der skulle heller ikke være problemer med at vise den gamle billet.

Ved samme lejlighed er Allan er også lige på rundtur hos de andre adoptivfamilier på hotellet for at høre, om de er interesserede i at overtage overskydende te, kaffe, vand, vællingepulver, NAN2 osv. Dumt at smide det ud, hvis andre kunne have glæde af det.

Klokken er 12, og kl. 15.30 skal vi forlade værelset. Vi har valgt at drage i lufthavnen i stedet for at hænge nede i lobbyen. Vi kan formentlig ikke tjekke ind før omkring kl. 19, så det bliver en laaang eftermiddag i ankomsthallen. Men vi håber lille Noah er med på spøgen og er heeeelt rolig på grund af de mange indtryk. Der er lavet vælling til at have med til rejsen og pusletasken er også så småt ved at være pakket med pulver og sutter og flasker og vand m.m.m.m.m. Den praktiske mor har i bedste pakkekalenderstil (dog knap så spændende, det indrømmer jeg …) lavet 10 små poser til tasken, der hver indeholder en ble, en skumserviet og en rigtig serviet. Så kan vi lige snuppe en pakke i tasken, når der skal skiftes.

Jeg mangler at komme i bad, så jeg kan blive menneskelig at se på igen. Desværre havde jeg i går dårlig mave, og i dag er jeg heller ikke på toppen. Har til morgen taget Imodium for at lukke for udgangen, så rejsen hjem ikke bliver forstyrret af for mange uønskede toiletbesøg. Vi har sikkert rigeligt andet at se til. Jeg er lidt småsvimmel og synes min vejrtrækning er ret tung, så måske jeg slæber rundt på et eller andet (jeg havde jo også lige fornøjelsen af en gang øjenbetændelse i begyndelsen af ugen). Midt på ugen vågnede jeg om natten med ondt i halsen, så det skal blive ekstragodt at komme hjem igen, så mave og alt andet kan vende tilbage til naturlig tilstand. Jeg er stort set aldrig syg, så jeg synes nok, at jeg skranter noget.

Så I får ingen sidste billeder med at mig – jeg er IKKE værd at kigge på! Det er nullerfisen til gengæld, så I får lige et sidst billede af ham her fra Addis – i sit yndlingsmøbel: badekarret! Og så får I et billede af de to dokumenter, vi har ventet på for at kunne komme hjem.

Over and out fra Addis – på genhør en allersidste gang, når familien er blevet til fire hjemme i Skodsborg (hvor vi glæder os til at blive genforenet med vores dejlige hund!).

Liselotte

Læs hele Liseslottes rejsedagbog fra Etiopien: Den lange rejse efter Noah
Følg med fra start ved at læse:
Afsnit 1: Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien
Afsnit 2: Liselottes første møde med sin søn i Etiopien
Afsnit 3: Juridisk godkendelse af adoption – beretning fra retsal i Etiopien
Afsnit 4: Liselotte fortæller fra Etiopien: Endelig forældre i døgndrift!
Afsnit 5: Liselotte fra Etiopien: Fuldtidsforældre på 4. døgn
Afsnit 6: Liselotte og Allan venter fortsat på dokumenterne, hør om livet på hotellet
Afsnit 7: Liselotte venter på Noahs pas og fly fra Etiopien
Afsnit 8: Hjemlængsel og lidt lejrkuller på hotellet i Etiopien
Afsnit 9: Liselotte og familie rejser nu fra Etiopien til Danmark

2 kommentarer

  1. Sanne |

    Positiv og livsbekræftende dagbog. Man bliver så glad på jeres vegne… og trist på éns egne over, at der kun kommer et afsnit til ;-)
    Man har jo lyst til at følge med i skønne lille Noahs fortsatte liv og levned på vore nordiske breddegrader.

  2. Lærke |

    Rigtig god tur – glæder mig til at høre sidste kapitel fra dansk grund, og med hund :-D

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.