Så har Liselotte sendt os næste kapitel i hendes rejsedagbog fra Etiopien, hvor hun sammen med sin mand er rejst ud, for at hente deres lille adoptivsøn. Nåede du ikke første kapitel fra Liselotte? Læs det nu!

Søde Noah! Født i Etiopien – og lige om lidt dansker med en god opvækst i Danmark i vente.
25. juli 2010
Så er vi her! Efter en lang – men god og problemfri – rejse ankom vi lørdag aften til Addis Ababa. Førstehåndsindtrykket var godt; Vi blev mødt af smil efter smil – og hold fast hvor er der mange smukke etiopiere!
Når man ankommer, stiller man sig op i køen til VISA ON ARRIVAL, så man kan få sit visum. Vi har hurtigt ude og nede, så vi kom op i begyndelsen af en kø, der hurtigt voksede. Men de 4-5 mennesker, der var beskæftiget med visumudstedelse, arbejdede hurtigt. Og der var lutter smil alle steder. Det samme gjaldt i paskontrollen, hvor den smukkeste mandlige etiopier hilste os velkommen.
Efter hurtig udpakning af vores tøj (vi havde i alt 4 kufferter med – heraf én til børnehjemmet fyldt med tøj), kastede vi os i sengene og faldt i en dødlignende søvn. Der er køligt hernede i øjeblikket og det regner en del, så vi gemte os under lagen, tæppe og sengetæppe (og medbragt vattæppe i nærheden).
Efter morgenmad og lidt ventetid på en chauffør blev vi kl. 12.45 hentet og kørt til børnehjemmet for at møde vores søn for første gang. Sikke en oplevelse. Han kom ind på armen af en plejer (han er 7½ måned gammel), og så kunne vi pludselig kigge ham i øjnene og dufte og mærke ham. Det var MEGET stort. Vi havde fin kontakt med ham, og han virker som en glad og tryg dreng, der tager tingene i stiv arm. Han gik i hvert fald ikke i panik over sin mors hvide hår og fars briller. Eller over i det hele taget bare at komme så tæt på helt fremmede (også mht. udseendet!). Efter en lille times tid med hygge og smil og dikken og lidt kilderi og en tår fra flasken, lagde han sig uden kommentarer til at sove i sin fars arme. Det er næppe nødvendigt at fortælle, at Allan nærmest smeltede i stolen …

Far og Noah. Allerede rigtig gode for hinanden!
Hjemme igen skulle der kigges på billeder og uploads til egen blog, som familie og gode venner følger med på. Farmand måtte lige vande et par høns, da han skrev blogindlæg. Dagens møde har rørt ham dybt.
I morgen står den atter på visit på børnehjemmet. Vi tager lidt læsestof og ipod med, så vi kan blive hængende, mens han sover til middag. Så er vi hos ham, når han vågner igen.

Middagsluren skal passes!
Praktiske erfaringer fra de to første dage i Etiopien
• Etiopien i juli/august måned er kold, specielt når det står ned i stænger (morgen og aften/nat). Lag på lag påklædning er guld værd. Medbring evt. ekstra tæppe til overnatning og gerne lunt nattøj og godt med lune sokker og joggingtøj m.m. til ophold på værelset. Her er ikke radiatorer.
• Her er til gengæld masser af hjælpsomme mennesker. I lufthavnen mødte vi den første, der hjalp os med bagagen. Og selv om han havde officielt badge und alles på, så var det altså ikke en gratis service, han udførte. Desværre havde vi ikke lige tænkt på at have dollars i små sedler, så den rare mand kostede os 2 x 10 USD. Det er jo ikke en formue, men når så chaufføren og den hjælpsomme mand, der bærer kufferterne op på hotellet også skal have, så løber det op. Så: små sedler! Veksl evt. USD til Birr allerede i lufthavnen.
• Selv om vi har et lille køkken på værelset, er der ikke skyggen af udstyr. Faktisk er der kun 3 glas, and that’s it. Et par lette melaminkrus og -skåle (hvis man får lyst til en kop instant soup) samt et par skeer og en god kniv ville gøre underværker. Heldigvis er de flinke på hotellet, så vi har fået lånt to kopper til en tår eftermiddagskaffe. Vi overvejer at låne resten. Eller måske foretage en ny investering i det udmærkede supermarked, vores chauffør tog os til i dag.
På genhør!
Liselotte

Liselotte – nu superstolt mor!
Læs Liselottes første afsnit i rejsedagbogen.
Hvad tænker du?
Jeg vander gerne høns sammen med den nyslået farmand! Sikke en følelsesmæssig “foreløbig finale” på mange års venten. Og hvor ser han fin og dejlig ud ham Noah. Glæder mig meget til næste afsnit i Liselottes rejsedagbog!
Hvad tænker du? Skriv i kommentarfeltet neden for. Stil også meget gerne spørgsmål! Måske du står over for samme tur til Etiopien? Jeg er overbevist om, at Liselotte gerne besvarer spørgsmål.


Jeg vander også gerne høns med far
Synes altid sådan nogle beretninger er utrolig rørende – på en eller anden måde langt mere interessante end dem om almindelige ‘vi er blevet forældre’. Der er så meget mere i sådan en proces end ‘blot’ at få et barn (som jo er stort nok i sig selv, ikke at fornægte – har jo selv haft fornøjelsen). Men adoption har bare så mange dimensioner – og mange af dem giver stof til eftertanke!
Jeg glæder mig til at følge med i Liselotte og Allans beretning… Har lige fulgt gammel skolekammerats beretning om præcis det samme – dog fra Sydafrika. Og der manglede hønsene heller ikke vand