Livet efter barsel: En ny identitet og en ny hverdag

Forsiden » Forside » Familieliv » Mor » Livet efter barsel: En ny identitet og en ny hverdag

Livet efter barsel: En ny identitet og en ny hverdag

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og foerstegangsmor.wordpress.com
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Efter halvandet års barsel er jeg lige startet på arbejde – og med lige mener jeg for 3 uger siden. Det vil sige, at jeg på nuværende tidspunkt har haft mulighed for at smage lidt på mit nye liv.

Det har fået mig til at tænke lidt, fordi jeg kan egentlig godt forstå, at mange mennesker lever i en stresset hverdag, når hverdagen både skal rumme job til begge forældre, helst med karrieremuligheder, der udvikler sig opad i hierarkiet, hobby, træning, bolig der skal holdes, mad der skal laves – gerne noget sundt og hjemmelavet, x antal børn, der heller ikke skal mangle noget og weekender, der er fyldt ud med spændende begivenheder.

Taber du pusten?
Jeg gør lidt i hvert fald. Jeg kan se på det hele, at hvis barren skal sættes, så højt som jeg havde tænkt mig det, så kommer jeg til at knalde den ned, og falde næsegrus i forsøget. Noget må der slækkes på, og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan?

Rod
ROD! … og min søn, der hygger sig i midten af kaos…

Tilbage er så spørgsmålet, hvordan placeres barren lavere? Hvad skærer man væk? Hvor pænt man holder hjemmet? Fritidsinteressen? Træningen? De spændende begivenheder i weekenden? Karrieren? Hvordan forener man egentlig hverdagen med børn med de aktiviteter, som man hyggede sig med inden poderne kom til verden?

Og skal man så til at skabe sig en hel ny identitet, “bare” fordi man har fået børn?

Det vil jeg faktisk til dels mene, at man skal. Hvis ikke man skal gå ned med stress, så bliver man efter min mening nødt til at genopfinde sig selv.

Hvem er jeg?
Min rolle i livet har ændret sig markant, derfor må jeg ændre mig. Jeg har ikke længere overskud eller tid til at stimulere min personlige udvikling regelmæssigt, fordi nu er jeg altså centrum i min søns liv, og fremtiden for denne lille mand er afhængig af, hvor meget tid og hvor mange kræfter jeg ligger i hverdagen nu her, mens han er lille.

Til gengæld mener jeg også, at min personlige udvikling bliver stimuleret på mange forskellige områder hver dag i kraft af rollen som mor. Det kan være svært at se, når man bare gerne ville gå på aftenskole og tage en ny uddannelse, træne for at holde post-fødselskroppen pæn, pløje sig igennem aviserne for at holde sig opdateret og interessant at snakke med, kæmpe for en top-karriere, eller hvad ved jeg.

Men faktisk er det jo en daglig udfordring at finde næste trin til juniors udvikling og støtte ham i den. At få hverdagen med småbørn til at hænge sammen vil give de fleste projektplanlæggere grå hår. At finde ud af hvad ens ikke-talende tumling vil have/ikke vil have/forsøger at opnå/hvorfor han vågner om natten lige nu, kan være en nærmest uløselig psykologisk gåde. Den slags – og mere til – burde tælle for mere i folks bevidsthed, end det i mange tilfælde gør.

Hvad skal jeg droppe?
Nu er det jo op til den enkelte, hvad der skal tages ud af planlægningen, hvad der skal effektiviseres, og hvad der skal høre til den daglige rutine. For mit eget vedkommende havde jeg store planer om at lave lækker, sund, hjemmelavet grøntsags/frugtjuice hver morgen. Det tog så lige en lidt større bid af min morgen, end jeg havde kalkuleret med… Aherm!

Løsningen blev at lave juice til hele ugen i løbet af weekenden, og så fryse det ned i små bægre. Det koster lidt på kvaliteten og smagen, men til gengæld er det eneste, der nu kan forhindre vores lille familie i at starte morgenen med koncentreret sundhed i flydende form, min dårlige hukommelse!

Vitaminboost kopi
Denne uges morgenvitaminboost!

Genopfind dig selv, og find dig til rette med din rolle som mor/far
Jeg tror, man skal genopfinde sig selv ved at finde fred med, at man ikke har tid til alle de ting, der stimulerede den personlige udvikling før. Og i at finde håb for, at man kan genoptage dem, når man engang igen får tiden til det – fx når ungerne er blevet forældre-sky teenagere.

Desuden tror jeg, det er svært, at få en hverdag til at fungere, hvor begge parter forsøger at stige i graderne. Derfor tror jeg, at det kan være nødvendigt at en af parterne sætter pause på karrieren, i hvert fald hvis der også skal være plads til familieliv og -hygge OG træning eller noget andet, der hører sig fritiden til.

Uanset er det jo op til den enkelte, hvad der skal sættes på pause, og om der er noget, der skal sættes på pause. Jeg ved bare med mig selv, at jeg har ikke lyst til at melde mig under fanen for stressede småbørnsforældre, der vil for meget. Jeg vil bare gerne have en hyggelig hverdag med min familie, for det er jo i hverdagen vores virkelige liv findes… Det er hverdagen vi husker tilbage på, det er her vi lever vores liv, og livet er sgu for kort til at halse bagefter dagens program alle ugens 7 dage.

Mit personlige mål; at elske min hverdag – hver dag.

Tina Bjerrum
Gæsteblogger på BabyBusiness.dk

Læs Tinas egen blog på Hjernesalat fra en førstegangsmor

| 2017-06-18T07:26:50+00:00 oktober 3rd, 2014|Mor|

4 Comments

  1. Ina 9. oktober 2014 at 15:20 - Reply

    Tak for denne artikel. Jeg er nu en af disse småbørns mødre som har to børn på 2 og 4 år og som har været nede med stress. I forhold til artiklen føler jeg at det er en vigtig pointe, som man ikke må glemme og det er at man også skal huske at selv og tage noget tid af helst hver dag til ting der giver en noget ny energi. Ellers bliver det et langt maraton hvor man til sidst slet ikke kan huske hvem man selv er eller giver sig selv tid til at få ladet sine batterier op. Faktisk tror jeg at mange par ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at man havde en friaften om ugen samt tog nogle korte pauser i weekenden på fx 30 min hvor man lige kan lade op, så man ikke bevæger sig direkte fra den ene aktivitet til den anden fra kl 6 om morgenen til kl 23 om aftenen og så også lige er oppe de to gange barnet skriger efter en om natten.

    • Tina Bjerrum 9. oktober 2014 at 16:30 - Reply

      Ina, jeg er ked af at høre, at du har været nede med stress, det er hårdt! Som du siger, er det vigtigt at finde noget, der kan være med til at lade op, så man ikke kører sur i det, rigtig god pointe.
      Og jeg synes at især det du nævner med at huske ikke at fare fra den ene aktivitet til den anden er vigtig – både børn og voksne har brug for pauser mellem aktiviteter, og alle mand kan blive stressede af at fise og fare rundt. Det handler jo også om nærvær.

  2. Denisa 6. oktober 2014 at 12:16 - Reply

    Åh hvor kan jeg følge det! Og må sige at en ting er vi enige om herhjemme! Vi skal heller ikke blive stresset småbørnsfamilie pga. Vores egne krav og forventninger! Hvordan vi gør det, er noget vi dagligt arbejder med 🙂

    • Tina Bjerrum 9. oktober 2014 at 16:23 - Reply

      Ja, Denise, det med at arbejde med det dagligt, er en vigtig pointe at have med også, godt du nævner det! 🙂
      Og jeg synes også, at det er vigtigt, det med at være enige om, at man ikke vil være stressede, fordi så er det lettere at sortere i, hvad der skal og ikke skal med i hverdagen 🙂 Det er vigtigt at tale sammen. Jeg tror nemlig desværre, at skildsmissestatistikkerne fortæller noget om, hvor mange der bliver overraskede af hverdagens pres – måske pga. manglende kommunikation – det er svært at sige, men man kan jo have sine teorier. Uanset er kommunikation en central del af at få hverdagen med småbørn til at fungere.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.