Lader du dit barn se fjernsyn?
Dette er et af de emner der garanteret bliver diskuteret i de fleste mødregrupper rundt omkring. Der er mange holdninger og mange gode argumenter frem og tilbage. I går læste jeg er klumme af Birgitte Fredsby i gratisavisen 24Timer, hvor hun omtaler en ny undersøgelse;
Og den gode nyhed er, at du godt kan droppe den dårlige samvittighed: Ny forskning viser, at blebørn ikke tager skade af at se fjernsyn. Tværtimod.
Det hævder i alt fald Stine Liv Johansen, som har lavet et forskningsprojekt under overskriften ‘Seere i bleer’.
Ifølge hende ser børn tv, fordi det er forbundet med glæde, nydelse og afslapning.De falder ned efter en lang dag i vuggestue eller dagpleje, og hvis I ser det sammen, så nyder barnet godt af den kropslige kontakt med mor, far, søster eller bror.
Du kan læse hele klummen HER
Her får du lige tre gode links til super underholdende TV for de mindste:
Drømmehaven – fjernsyn for de mindste
Læser anmelder Byggemand Bob på byggepladsen
Læser anmelder Timmy-Tid





Vi elsker playhouse Disney. Farvestrålende tegnefilm med musik og sjove figurer. Og datteren får også lidt motion. Så snart der kommer lidt musik, springer hun ned fra stolen og begynder at danse rundt i stuen.
Men – som alle I andre – er jeg også enig i, at fjernsynet ikke må blive en babysitter.
Lille nørd er lige præcis et af de programmet, jeg kategoriserer som fantastisk børne-tv! Jeg synes også f.eks. Sigurd (ham med bjørnen Bjørn)er helt vild fantastisk …
Hvis jeg skulle komme på noget, der IKKE er så indholdsrigt må det være den uendelige strøm af diverse tegnefilm, hvis kvalitet ikke er noget at skrive hjem om…
Jeg tror heller ikke på, at sunde og raske krudtugler tager skade af tv. Min holdning er for både store og små, at hvis de ellers er aktive og gider rende ude i stortset alt slags vejr, så skal der også være plads til afkobling foran fjernsyn eller computer.
Jeg kan mærke på vores 1-årige søn, at det er afslapning oven på alle dagens øvrige indtryk, når han sidder der med sin sut og nusseklud enten hos mor eller i sin lænestol. Han ser barbapappa og teletubbies, hvor gentagelse og børnene fanger ham. Han ser også Lille Nørd ind imellem, og der er det også børnene og dyr, som giver stor respons hos ham…og ja, så bruger vi det da også lige til det pusterum, så jeg kan få begyndt på maden. Det er kun godt for alle parter. Faktum er også, at han rejser sig og begynder at lege med noget andet, hvis han ikke gider det mere, så her er der ingen dårlig samvittighed :0)
Jamen; jeg er også stor fan af TV!
Så længe man ikke bruger TV som barnepige 8 timer i træk, men har et naturligt forhold til brugen.
Det gælder jo (desværre?) ALT her i livet. Ikke for meget og ikke for lidt. Af mad, motion, forbrug, etc. etc.
Og jo; TV lærer børnene noget, som måske ikke lige er din egen force. Min ældste datter på snart 6 år ved meget mere om dyrs gøren og laden takket være DR’s “Lille Nørd”. Hun er blevet nok så hård, og ved f.eks. hvor længe en ræv er drægtig (og dét vidste ikke). Hun kan også lide at konkurrere med mig ud i at kunne sige dyrelyde.
“Mor, du skal sige som et pindsvin!”
Gæt hvem, der på forhånd har tabt!!!
HELT enig med Kristina og Rikke – og vi får mange guldkorn fra børneprogrammer refereret i sjove sammenhænge…. Helt ærlig, der er da fantastisk god børne-tv ind i mellem, som selv mor og far gider se med på.
Jeg er helt på linie med Kristina. Alt med måde – og så længe man sørge for at det er alderssvarende TV, så man ikke får skræmmende ting smidt i hovedet. Her var sønnike lidt over et år før han overhovedet gad sidde foran fjernsynet i mere end et par minutter. Nu er han 2 år og vil gerne se tv – særligt når han kommer træt hjem fra vuggestue. Og det får han lov til. Det er stadig ikke i længere tid ad gangen at han gider sidde og se på det, måske 15 min. Kun hvis han er meget træt, syg eller noget vil han hænge længere tid foran fjernsynet.
I mine øjne så er TV en del af hverdagen nu – og man skal vel finde en balance i stedet for at være fanatisk omkring det. Lige som man skal med slik, sukker og alt muligt andet.
Jeg synes stadig det er et emne der er lidt tabu at snakke om, hvis man hører til den gruppe der synes at det er ok at børn ser tv..
Her er holdningen, at tv ikke skader, så længe det er i begrænsede mængder. Jeg kan ikke lige sige hvor meget jeg synes der er ok, sådan rent tidsmæssigt. Men så længe børnene kan underholdes/underholde dem selv, med andre ting end fjernsyn, så synes jeg ikke de tager skade af det. Der kører jo faktisk også mange fine børneprogrammer, hvor de lærer noget af at se det (- gælder nok især når de kommer op i Juniorbusiness-alder
).
Og som teksten siger, så bruger vi andre da også tv’et til lige at have lidt tid, hvor man bare sidder helt stille og stresser ned efter en lang dag. Det har børn også behov for..