Med hovedet ned – i uge 35

Så har jeg været ved lægen: uge 35 undersøgelsen i min graviditet var på programmet. Jeg var meget spændt på besøget, for det er ved dette besøg, at barnet gerne skal have vendt sig sådan, at hovedet vender ned ad. Hvis ikke; skal man kontakte sin jordemoder og et “vendingsforsøg” vil sandsynligvis blive sat i værk på hospitalet.

Lægen startede med at spørge efter en urinprøve (som jeg til stadighed glemmer at medbringe…). Jeg skulle så aflægge en urinprøve ved konsultationens afslutning.

Vi startede med at tale løst og fast om mit velbefindende. Jeg kunne heldigvis berette, at jeg har det rigtig godt. Har umiddelbart kun to mindre gener: Jeg skal ofte på toilettet. Det lader til, at B2 nyder at hoppe på min blære… Og ikke sjældent får jeg spark/eller knytnæveslag i højre nederste ribben.

Jeg blev vejet og fik målt mit blodtryk. Begge dele så fine ud.

Så røg jeg op på briksen, og det (for mig!) mest spændende skulle konstateres. Vender barnets hoved op eller ned? Heldigvis kunne lægen ret hurtigt konstatere, at hovedet vender ned. Hun tjekkede godt efter, for det er åbenbart ikke sådan lige ved første sekund nemt at mærke forskel på hoved og bagdel. B2 ligger meget skråt. Hoved ned og så det meste af kroppen i højre side af min mave. Intet under, at det hovedsageligt er højre ribben, der udsættes for, ja benspark må det være, når nu hovedet vender ned.

Lægen spurgte om jeg dagligt mærker liv. Det gør jeg! Herefter lyttede lægen efter hjertelyd. Det er altid dejligt at få bekræftet at hjertet slår lystigt!

Mit symfysemål blev målt til 33 cm. og det er meget gennemsnitligt, så alt vel.

Jeg sagde pænt farvel til lægen. Meget lettet over, at det ikke var nødvendigt med et “forsøg på at vende baby”. Grunden til, at det har været så stor en frygt for mig, er, at en veninde har været en vendingsforsøg igennem fornylig. Forsøget lykkedes heldigvis, men det skulle ikke være en behagelig oplevelse! Ergo en oplevelse, som jeg gerne er foruden.

Når barnet har hovedet ned ad i uge 35, så vil det ikke vende sig igen (vende sig forkert) inden fødslen, forsikrede min læge. Hun kunne ikke forklare hvorfor, sådan er det bare. Havde barnet imidlertid benene ned ad i uge 35, så vil det nok kunne nå at vende sig, og få hovedet ned. B2 bliver altså , hvor han/hun er, så nu er vi bare klar til termin d. 22. juli!

På vejen ud gik jeg den vej af toilettet for at kunne aflevere en urinprøve til lægesekretæren. Ventede 2 minutter, hvorefter sekretæren sagde, at der intet var at bemærke. Og jeg gik glad hjem.