Medbring til vuggestuestart
Tip en ven!
Mens jeg venter på, at Andrea får en plads i vuggestuen (Pladsanvisningen hos Københavns Kommune formår at holde en hen i spænding…), kan jeg da forberede, hvad hun skal have med, når hun engang får adgang til “de hellige gemakker”.
En huskeliste til vuggestuestart
Det er godt at købe en lille rygsæk, som dagligt skal bringes fra hjemmet til vuggestuen. Heri skal vi hver dag have en madkasse og dagens “heldige” udvalgte krammedyr, som får lov at komme med.
Madkasse (ikke alle institutioner har en madordning)
Bleer (nogle institutioner holder budgettet ved, at du selv medbringer bleer)
Sutter (vær opmærksom på, at sutterne hurtigt får kategori “fællessutter” blandt børnene… Navnesutter kan være en fordel, hvis du vil være sikker på at have dine egne sutter med hjem.)
Evt. suttekæde
Evt. solcreme og babysalve. Alle vuggestuer har det, men hvis dit barn eks. har allergi, har du måske noget særlige creme/salve, som du gerne vil, at institutionen bruger. Det er typisk ikke et problem.
Futsko (indesko)
På legepladsen
Regntøj og gummistøvler
Kravlebukser/overtræksbukser – har ikke prøvet dem selv, men har hørt godt om disse overtræksbukser med fod til kravlende børn
Flyverdragt
Varm trøje eller fleece jakke
Vanter (adskillige par, så der er til at lege med og stadig tørre vanter at sove med)
Elefanthue – evt. både en tykkere (strik) og en tyndere slags (bomuld)
Sommerhat

Til skiftetøjskassen
Det er en god idé at have 2-3 sæt tøj fra-yderst-til-inderst:
Bodystockings
Strømper
Strømpebukser
Bukser
Bluse
Middagslur
Nogle institutioner vil gerne, at du selv medbringer dyne og pude
Bløde bukser (Andreas vuggestue vil have at børnene sover i joggingbukser eller lign. bløde bukser. Ingen linning til middagsluren. Hjemme lægger jeg hende gerne ud til lur i et par jeans… hvis det er “dagens buks”!)
Fleece bukser og fleece trøje til middagslur på kølige dage
Uldent undertøj/”skiundertøj” til kølige dage (plejer at kunne købes til fornuftige penge i Føtex)
Vanter
Hue
Sokker
Yndlingsbamsen, sutteklud eller lign. (den og andet legetøj medbringes på eget ansvar). Jeg har set flere, der opererer med en “vuggestue-bamse” (som kun er i institutionen, og aldrig kommer hjem hjem) og en “hjemme-bamse”. De undgår at glemme bamsen hjemme eller i institutionen – og undgår også at slæbe alle de bakterier med hjem, som helt sikkert vil sætte sig på bamsen…
Dårligt vejr findes ikke…
Se mit tidligere indlæg Klæd børnene rigtigt på året rundt
Husk barnets navn i alt
Køb en tusch, der kan skrive på stof mm. eller navnemærkatter. Eller, eller, eller: Navnestemplet.

Sikkerhed
Vuggestuer har forbud mod, at dit barn bærer smykker, tørklæde, halstørklæde og snore i hætter, da de udgør en farlig risiko ved leg.
Jeg ved også, at vores vuggestue tager hårelastikker og -spænder ud af håret, når der skal soves middagslur. De ønsker IKKE at risikere, at barnet kan tage hårpynten ud og få galt i halsen under middagsluren.
Glemte sager
Har du glemt at pakke et og andet til dit barn, er det sjældent et problem. Vuggestuen har en rigt udstyret “glemte sager kasse”, hvor dit barn kan blive ekviperet fra top til tå – for en enkelt dag.
Noget jeg har glemt – til listen? Send en kommentar tak!
NB: Dagplejere har, af gode grunde, knap så mange “stordrift regler”, som vuggestuer har…
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:












Hej.
Med hensyn til middagsluren kan jeg varmt anbefale at gå på http://www.flece.dk og få fat i en af deres geniale fleeceposer.
Den holder det lille pus dejlig varm gennem hele efterår, vinter og forår og giver mulighed for ikke at have så meget tøj på under dynen.
Det bliver hurtigt en god lille “puttepose”, som bliver en del af ritualet.
kh.
Sophie
Hej Sophie
Du missede lige et e i dit link, så jeg skriver det lige her: http://www.fleece.dk
Mange hilsner
Anette
Hvis du skal ha navn i tøjet så se lige den her side http://www.scannex.dk
Synes også det er smart
Mvh
Randi
Kommentarer
Følg os:
Seneste kommentarer
NYHEDSBREV
Dyk bare ned i arkiverne
Kategorier
Gode sider
Nyeste artikler
Mest kommenterede
Top kommentatorer