Mexico på godt og ondt – de første indtryk

Mangler du at læse første del af Kims historie, kan du finde den HER.

Så er det ved at være et stykke tid siden at vi landede i lufthavnen i Mexico City, og vi har haft drøntravlt lige siden.

Allerede de første timer fik vi rigtig mange indtryk af Mexico. Efter en lang flyvetur, hvor ingen af os havde sovet, regnede vi med at skulle bruge mange timer i lufthavnen. Men nej! Fedt!! Vi stillede os i en af de lange køer til visumansøgning, og blev trukket ud af køen af en af medarbejderne. ”Kom – I skal aflevere ansøgningen her”.  Så vi sprang lige 100 mennesker over. Derefter stillede vi os i kø til bagagen, samlede den op, og gik videre hen i køen til screeningen af bagagen. Her skete det samme igen. Mexicanerne har virkelig forstået det: Der er ingen der bliver glade af utilfredse babyer og børn i en kø, og det er rent faktisk hårdere at rejse med børn – det tror jeg vi alle kan skrive under på. Så det tog os ingen tid at komme igennem lufthavnen, og ud i taxaen mod Cuernavaca. Når bagagen bliver screenet skal man i øvrigt trykke på en knap, og så er der en lampe der lyser rødt eller grønt. Lyser den rødt så skal man have tjekket al sin bagage igennem, lyser den grønt slipper man. Vores lyste rødt. Men der blev bare overfladisk kigget i kufferterne.

Turen til Cuernavaca skulle tage 2 timer. Den tog 5 timer, og vi var fremme midt om natten. Det styrtede ned, der var lyn og torden, og en laaang kø på motorvejen. Et sted var der sågar væltet kæmpe, kæmpe sten ned på motorvejen! Jasmin og jeg fik heldigvis sovet lidt i taxaen. Den manglende søvn gjorde i øvrigt at vi hurtigt var indstillet på Mexicansk tid, så vi slap med et par dages jetlag.

De første 2 uger gik med at se på hus, købe kabeltv, besøge vuggestuer, og alt muligt andet praktisk.

Stort set ingen taler engelsk, så jeg måtte stamme mig frem på mit dårlige spansk. Vi har set på de mest fantastiske huse, men det har været en enormt lang og svær proces at finde ud af hvor vi skulle bo.

Vi har valgt huse efter beliggenhed i forhold til institutionen. Og vi har valgt den dyreste institution i hele Cuernavaca. Valget af selve institutionen var egentlig nemt, det var alt det andet der var svært. Vi havde fået navne på nogle institutioner hjemmefra, og så var det svære egentlig at finde ud af: Hvor går skolebussen fra? skal vi have en bil så vi kan bo hvor vi vil? Hvor er det sikreste område i byen? Er det tæt på indkøbsmuligheder og sprogskole til Jakob? Hvad skal vi prioritere, og hvad har vi råd til?

Rigtig mange af mine dage i starten så sådan her ud. Papir i den ene hånd, telefonen i den anden, og så ellers bare lave aftaler om at se huse. Jasmin og Jakob var med ude og se de allerbedste af dem jeg havde set.

Dybest set ville vi have alt i en pakke, og efter vi havde set institutionen i Vista Hermosa, så var valget klart – Her skal Jasmin gå, og vi skal bo lige i nærheden. Institutionen har det hele: gode værdier, masser af pædagoger, hyggelige rum, store udendørs arealer, et “gymnastik-lokale”, eller rettere sagt stimulastik, og oveni hatten en rigtig dejlig indendørs swimmingpool, hvor Jasmin og jeg kan gå til GRATIS babysvømning 2 gange om ugen! Og så er der flere af medarbejderne der taler engelsk. Vi fik også institutionen anbefalet af alle fra universitetet som havde børn. Der var slet ingen tvivl – dette er den bedste. Der er en masse “krav” man skal opfylde inden Jasmin starter på skoleåret. Det vil jeg skrive mere om i næste indlæg, sammen med indkøring og alle de kulturelle forskelle som man oplever mht. institution.

Endnu en dag hvor vi kigger på huse. Og nårh ja.. babybusiness tasken.. Den var jeg ved at gå i spåner over at jeg troede jeg havde glemt (no kidding Anette!). Den er helt uundværlig på vores nye klapvogn, da den er helt perfekt til at hænge på styret med dagens nødvendigheder. Heldigvis fandt jeg den dag 2. Pyha!

Vista Hermosa er så det sted vi har valgt at bo. Det er så også bare det dyreste sted i Cuernavaca, hvilket betyder at jeg er gået på kompromis med mine drømme om hus og have, og i stedet har vi fået fat i en 3v lejlighed med stor altan og pool til 5000 kr. om måneden (hvilket bestemt heller ikke er dårligt!)

Da vi valgte lejligheden spurgte vi ejendomsmægleren om nogle af møblerne kunne rykkes ud, og hvornår vi kunne flytte ind. Selvfølgelig kunne alt det vi ville have ud rykkes ud, og vi kunne flytte ind dagen efter. Fedt! Der gik så 4 dage i uvished, hvor hun hele tiden sagde mañana, mañana, mens hotelregningen voksede os over hovederne, og vi var i gang med at finde alternativer i fortvivlelse. Og så kunne møblerne ikke rykkes ud alligevel, herunder glasskabe og glasborde som ikke er særlig børnevenlige. Vi fik lejligheden da der var gået 5 dage.

Familiehygge på hotellet. Personalet tog sig også rigtig godt af Jasmin. Især Irma, den søde servitrice, som også var med til at lære Jasmin at sige “hola”.

Efter vi flyttede ind i vores nye hjem skulle vi ud og købe kabeltv. Det tog en hel dag, da vi blev sendt rundt til forskellige afdelinger, og hvor folk rent faktisk sad og sov i køen!! Alle steder fortalte de os noget forskelligt – I kan kun købe for et år, I kan kun købe minimum 6 mdr., og til sidst købte vi 5 mdr…?

Mexicanerne er virkelig flinke, men hold da op hvor er de uorganiserede, og taler en efter munden. Der er selvfølgelig undtagelser, og det skal virkelig siges at de er rigtig søde, og vil så gerne hjælpe på alle måder. Der er bare altid mindst 3 led i en beslutningsprocess.

Vejret har været rigtig skønt om dagen, og buldrende tordenvejr og regn om aftenen. Helt fantastisk vejrfænomen.  Vi er ved at komme på plads i lejligheden og i nabolaget. Første dag var vi til middag hos naboen med deres venner, og de er virkelig herlige mennesker. ”I skal endelig ringe til mig hvis I skal have hjælp med noget – hvad som helst! Om det så bare er indkøb, eller hvis det er hjælp til at bestille tv.”

Der er RIGTIG mange lækre steder at bo i Cuernavaca! Her er billeder fra nogle af de huse vi har set. Til venstre et heeelt igennem fantastisk 3v.hus, med en VILD udsigt! Og så koster stedet kun 4.500kr. om måneden. Desværre var det lidt for langt væk fra alt vi skulle bruge, og slet ikke børnevenligt. Men lækker lækker indretning. Huset til venstre var også fedt, men havde 7!! soveværelser ovenpå.. lidt for stort til vores lille familie.

Vi fik at vide at vi skulle passe meget på med at have Jasmin med inde på markedet i centrum, da det kunne ske at hun ville blive kidnappet. Især når hun er hvid med blondt hår og blå øjne. Og at jeg ikke skulle gå alene ude efter kl.18. Det var lidt svært at forholde sig til, og skabte en del angst for om der ville ske noget med Jasmin. Men institutionen som vi har valgt har 2 sikkerhedsvagter. 1 ude ved en port, og endnu en bag en kæmpe gitter-dør ind til selve institutionen fra parkeringspladsen. Derudover er der også videoovervågning alle steder i institutionen, og hvis der er nogen andre der skal hente Jasmin, så skal det stå i den journal man opretter i starten, sammen med et billede af personen der henter. Ellers må man under INGEN omstændigheder hente barnet. Enormt betryggende!

Nu lyder det hele måske ret nemt og ligetil, men jeg vil helt ærligt sige at der er tidspunkter hvor jeg har sagt til Jakob at det er alt for meget, alt for overvældende, og om vi ikke bare skal tage hjem og fortsætte med vores almindelige rutinelagte dagligdag hvor vi kender alting. (Jeg tror ikke jeg ville gå så vidt og sætte mig på et fly hjem, men iih hvor har det bare været tiltalende når alting har været rigtig hårdt med at finde et hjem, en hverdag, en tilværelse i Mexico). Men jeg ved også fra tidligere at det handler om at komme igennem den første måned, og derefter bliver alting meget nemmere, og man føler sig meget mere hjemme.

Den første dag på en “gaderestaurant”. Jeg havde bestilt en omelet til Jasmin og mig, og tortillas til Jakob. Vi havde ingen idé om at måltidet tille svømme i mole blandet med baked beans.. mmmm…hm..nej. Men omeletten smagte fantastisk.

Jasmin  har klaret det hele enormt flot. Udover jetlag de første dage, så var hun i hopla de første par uger på hotellet, og først da vi flyttede ind i lejligheden for en uge siden var det som om at det gik op for hende at nu skulle vi blive her, og det var som om det hele blev lidt for meget for hende, og hun var enormt pjævset i nogle dage/en uge, men nu er hun i hopla igen og har vænnet sig til de utallige taxiture vi tager hver dag for at komme rundt i byen. (Der er stort set ikke fortov, og alle har en bil… og er ret overraskede over at vi ikke har en bil, for hvordan gør vi så når vi skal handle.. hihi)

Min hverdag går i gang i næste uge med skole og møde masse nye mennesker, mens Jakob og Jasmin skal hygge sig herhjemme indtil vuggestuen starter.. er lidt misundelig på al den tid han får sammen med vores dejlige datter, men det bliver også enormt dejligt for dem

I næste indlæg fortæller jeg meget mere om institutionen, og lægger lidt før og efter billeder ud af vores dejlige nye hjem.

Læs også om Kims overvejelser og forberedelser før rejsen HER.