Så du Mission Baby tirsdag aften d. 21. april 2009? Jeg gjorde, og altså, jeg synes, at nogle af de gravide kvinder er temmelig klynkende. Og hvornår skyldes det hormoner, og hvornår er man bare en superbitch? Svært at afgøre. Og lige meget. For en ting er at være en bitch, som til dels kan være helt OK med mig, hvorimod jeg står helt af over for klynkeri!
Jeg tænkte i hvert fald, under den udsendelse, at det er meget forskelligt, hvordan man ser på sin graviditet:
Er det et kæmpe offer for dig og din krop – eller ser du det som som en stor gave?
Med fare for, at blive spammet af sure medsøstre, så stop nu det klynkeri. OK, jeg ved, at det ikke alle, der har en god og ubesværet graviditet, og er plaget af forskellige skavanker. Men til alle jer andre: smil til verden! Selvfølgelig er alle dage ikke lyserøde, men vi må arbejde på at i hvert fald flertallet bliver. Hormonerne til trods.
Tålmodige Thomas
Jeg er meget imponeret over Thomas, hvis kone Tine, synes hun er meget besværet af sin graviditet (men har ikke bækkenløsning eller lign.). Jeg synes, at han udviser en engels tålmodighed. Det var ham, der på anmodning kom spurtende med chokolademadder, da Tine havde kvalme. Nu er hun (vist nok) 7 måneder gravid, og skal have Thomas til at snøre hendes støvler. I mine øjne var hun ikke overdrevet stor overhovedet – venter heller ej tvillinger eller flere. Smæk da lige den fod op på et trappetrin, og så er de støvler klaret!
Graviditetsdragten til mænd
Den flittige BabyBusiness læser vil kunne huske, at jeg tidligere har skrevet et indlæg om en graviditetsdragt, som, selvfølgelig, er opfundet i USA, hvor den skal skræmme teenagere fra at blive gravide.
Denne dragt blev den gode Thomas udstyret med, og Tine havde en fest over hans småbesværligheder. Vi kvinder kan bare være så skadefro – jeg selv inklusiv, når jeg er i mit “der kan du selv se” humør! Og det var Tine! Og ja, selvfølgelig skal man som gravid ned i knæ, når der skal samles noget op fra gulvet (Thomas skulle iført sin graviditetsdragt samle et og andet op fra gulvet). Men skal man ikke også det, for at skåne sin ryg, som ikke-gravid? Hvad er problemet?!
Opløste parforhold
I denne udsendelse blev det bekendtgjort, at der var fem par, som var gået fra hinanden. Ingen tvivl om, at jagten på den udeblivende baby er hård. Men det er jo vanskeligt at sige, om det var pga. graviditetsproblemer – eller alt muligt andet!
Dreng eller pige
Der var tre par, som var friske på en 3D skanning, for at få afgjort kønnet på deres barn. Det var, for mig som er mor til to piger, en kende provokerende, da det ene par sagde:
“Vi tror vi får en dreng. Vi kan ikke forestille os at få en pyldret prinsessepige.” (Udtalt af kvinden).
Hmpf! Du afgør jo langt hen ad vejen selv, om din pige bliver en pyldreprinsesse eller en powerprinsesse!
Heldigvis for det ovenstående par, viste skanningen også, at de havde en dreng på vej.
Jeg kan sagtens forstå, at man umiddelbart kan have en præference for det ene frem for det andet køn. Men jeg tror ikke, at det bunder særlig dybt. For heldigvis viser historien, at kønnet er fuldstændig lige meget. Når først barnet er født, er det en kæmpestjerne, som man elsker over alt på jorden – og man kan slet ikke forestille sig det anderledes! Dreng eller pige!
Tab af kilo
Rikke og Glenn. Rikke skal tabe sig. Er meget overvægtig, og lægerne vil ikke starte fertilitetsforsøg, før hun har tabt sig. Alligevel har hun kun tabt sig et par kilo på flere måneder. Hendes mand Glenn virker til at være godheden selv, og vil gerne tage tiden til at bakke Rikke op – og være den, der laver maden.
Jeg tænker umiddelbart, om ikke det er en idé med en benhårdt styret diæt som De danske vægtkonsulenter, Vægtvogterne og hvad nu de hedder, kunne skrue sammen. Det ville jeg følge, hvis jeg var Rikke. Så er der nogen, som ikke er din bedre halvdel, til at holde øje med kiloene og sammensætte en diæt. Tror det er nødvendigt med en rigtig god “piskesvinger”, når det drejer sig om stor overvægt, der skal reduceres.
Intet belæg for flere af samme køn
Interessant var det, at det IKKE øger sandsynligheden for samme køn, fordi man først har et eller flere børn af et samme køn. Synes jeg har læst tusinde steder, at har du først to drenge/piger, så er sandsynligheden for, at det tredje barn også blive dette køn lig med 75%. Det passer altså ikke! Der er 48% sandsynlighed hver gang (der var vist drenge, der bliver født flest af), fortalte Mission Baby jordemoderen.
Relaterede artikler
-
Så du Mission Baby på DR1?
Jeg så udsendelsen Mission Baby på DR1 her til aften (kl. 20 – kommer også næste tirsdag med et nyt … Læs resten
-
Så du Mission Baby på DR1 afsnit 2?
Jeg må sige, at 2. afsnit af Mission Baby var en helt anden udsendelse end 1. afsnit, hvor jeg var … Læs resten
-
Så du Mission Baby afsnit 3?
Så kom turen til kvindens fertilitet. I sidste uge havde Mission Baby fokus på mandens fertiltet. Det er kvindernes fremskredne … Læs resten
-
Så du Mission Baby afsnit 4?
Fokus i 4. afsnit af Mission Baby på DR1 var vægt, kost og motionsvaner. For at sige det sort på … Læs resten
-
Farvel Mission Baby
Så nåede vi frem til sidste afsnit af DR1′s serie Mission Baby. Og så missede jeg det! Jeg troede, at … Læs resten
-
Mission Baby afsnit 6 – gift for fertiliteten
Hele dagen i dag har jeg skulet ondt til ledningerne i huset. For de er OGSÅ fyldt med giftstoffer, som … Læs resten
-
Mission Baby afsnit 7 – stress og graviditet
Jeg anser mig ikke som en stresset person, men jeg synes, at jeg var lige ved at opleve stresssymptomer, da … Læs resten
Tak for din kommentar Tine! God påmindelse til os alle, at det jo kun er den enkelte, der kan føle, hvordan vedkommende helt reelt har det!
Jeg synes, at det er dejligt at høre, at I deltagere (nu har vi været så heldige at høre fra et par stykker af jer) er så positive over at have været med i Mission Baby. Det er bestemt et skulderklap til DR – og fremtidige deltagere til lignende udsendelser vil turde melde sig.
Jeg elskede også seriens humoristiske toneleje – trods det seriøse, og til tider meget alvorlige, emne. Jeg var også vild med værtens, hed han Christian/Niels – eller noget helt tredje (?), stemme. Super behagelig. Den kunne jeg lytte til i mange timer…
Og så gjorde det ikke så meget, at han ikke havde en speciel smilende fremtoning. 
Hej alle sammen!
Hvor er det dejligt at se at programmet “Mission Baby” har skabt så megen debat og at så mange har interesseret sig for det og ikke mindst set det. Det er jo herligt!
Jeg vil egentlig ikke kommentere en hel masse på jeres indlæg – jeg synes det er fint at vi alle har forskellige meninger.. Kan jo kun sige at der er optaget mange mange timers råfilm og at jo kun en brøkdel naturligvis kan blive til et egentligt program. I der ikke var med til disse optagelser kan kun mene og kommentere ud fra det redaktionen bestemte sig for at vise.
Jeg er selv meget godt tilfreds med programmerne, synes der blev vist mange forskellige sider af det at prøve at blive gravid og det at være det.. Og redaktionen har valgt os fokus par (tror jeg de har kaldt os på dr´s hjemmeside) med henblik på at skulle “ligne” den danske befolkning mest muligt – så vi er meget forskellige alle sammen. Og helt ærligt – hatten af for dem der siger hvad de mener og er ærlige omkring deres gøren og laden i programmerne. – måske siger og gør de det vi andre tænker..
Jeg er glad for den lette humoristiske side redaktionen har valgt til programmerne. Og for os var det en stor oplevelse at være med!
Og til alle gravide derude – nyd DIN graviditet og tænk ikke så meget på hvad andre tænker og mener.. Det er jo i bund og grund kun dig der ved hvordan du har det!
Mvh. Tine
hmm så sandt at der nok er mange der bliver lidt pylrede og bliver sygemeldt. Men ja man skal passe på med sine kommentarer omkring noget så forskelligt som graviditeter. Havde “kun” en træls iskias nerve under min første graviditet som tilgengæld var ved at sende mig højgravid ned af vores trappe da benene forsvandt under mig. Min anden graviditet havde jeg pokkers ondt under det meste af min graviditet men svigermor og dermed også hendes søn mente nok jeg var pylret og det bare skulle arbejdes væk. endte dog med at blive sygemeldt 14 dage før barsel pga bækkenløsning jaja lydt til din krop fremfor alle andre der tror de ved bedre. Har nylig overstået min 3. graviditet hvor jeg blev sygemeldt da jeg var knap 2 mdr henne med igen bækkenløsning ( er ansat i butik så trods det at jeg havde gode dage måtte vi for at butikken kunne fungere sygemelde mig ) Ville da vildt ønske min krop ville klare graviditeterne og fødslerne ( har fået 2 kejsersnit ) bedre da jeg vildt gerne ville have flere børn men altsammen bare for at støtte op omkring hver graviditet er forskellige. Ps tak for en super hjemmeside
Hørt Rikke. Jeg lægger mig direkte i halen af dig. Er 100% enig.
Debatten er jo netop kke startet for at træde på nogen, som allerede ligger ned! Overhovedet ikke. Derimod en opfordring til ikke at se sig selv som syg (med mindre man er det!) som gravid. Jeg syntes, at den gode Tine i Missio Baby virkede meget pivende. Men som Julie skriver, kan det jo sagtens være, at det slet intet havde med fysikken at gøre. Men meget mere irritation/frustration over mandens manglende situationsfornemmelse/forståelse. Den havde jeg lige, meget pinligt på mit køns vegne, overset/overhørt.
Det er en meget god øvelse lige at stoppe op og tænke over, hvilken omsorg man selv ønsker – og ikke mindst kommunikere dette til sin bedre halvdel. Det samme med kollegaer. Der skal da virkelig ikke være kollegaer, der gør sig morsomme på bekostning af ens anstrengte gang etc.. Hvad er det for noget?! Så ringe – de skal have ren besked om, at det bare slet ikke er i orden!
Jeg tror ikke der er nogen som er uenige i at der er gravide som reelt har meget ondt – og de skal da selvfølgelig sygemeldes og passe på sig selv. Eller gravide som har så meget kvalme og kaster op i en grad at de ikke kan passe et job. Som mig selv – jeg blev sygemeldt med bækkenløsning i 6 mdr. Men det er altså et fåtal som får det så skidt.
At jeg selv havde ondt ændrer ikke ved at jeg tror mange – måske ikke bruger det som undskyldning – så i hvert fald overreagerer på en normal graviditetsgene og får en sygemelding. Jeg gik til noget fødselsforberende gymnastik, som jeg havde meldt mig til inden jeg fik bækkenløsning. Jeg kunne slet slet ikke lave det, for jeg kunne jo nærmest ikke komme ned på gulvet. Men der sad altså to som også var sygemeldt – og de virkede altså ikke synderligt hæmmede, de gik rask på stedet, lave høje knæløft og alverdens øvelser gulvet. Så jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved om sygemelding var nødvendig (afhængigt af hvad de laver – nogle laboranter sygemeldes eller flyttes jo også fordi de ikke må arbejde med de stoffer de gør). Det KAN man jo bare ikke, hvis man har bækkenløsning eller ens krop nærmest er ved at gå i opløsning. Og det må I – Marianne og Charlotte – da medgive, det kan/kunne I formentligt heller ikke.
Så uden tvivl er der nogle som bare har det skidt og mere end almindeligt ondt under graviditeten. Men der er altså en belastning på kroppen, så en vis værken i kroppen må man jo bide i sig – og det tror jeg der er en del – igen ikke alle – som ikke gør.
Bliver altså også nød til at kommentere på det der med klynkende gravide… Er selv gravid i 18 uge og er lige blevet fuldtidssygemeldt, efter hver eneste dag i 5 uger, at have gået tudende ind på sofaen efter arbejde ( har endda været 1/2 tids sygemeldt længe)fordi jeg bare havde så ondt i maven og kroppen bare var så overanstrengt.(er sygeplejerske på en tung sengeafdeling)… og jeg er IKKE en der normalt pyldrer over lidt modgang….
Men jeg bliver altså lidt harm, når jeg læser diverse indlæg fra folk der mener at gravide bruger graviditeten som undskyldning for at gå hjemme og fise den af….
Husk lige at vi alle er forskellige, og at der er rigtig meget forskel på graviditeter og hvad de gør ved folk…
Jeg ved hvad jeg snakker om – lagde fliser på badeværelsesgulvet 4 uger inden termin under min første graviditet…. der havde jeg nemlig det vildeste overskud…. temmelig meget modsat nu….
Tænk jer lige om en ekstra gang inden I skærer alle gravide over en kam!!!
Jeg så også programmet. Og var meget forundret over at Rikke ikke havde formået at tabe sig de 11kg. på 5 måneder.
Jeg selv fik samme besked tab dig eller I kommer ikke i fertilitets behandling. Så i slutningen af maj måned sidste år gik jeg i gang. Og det kan være svært når man skal til diverse hygge middage hos venner. Men i løbet af 3 måneder havde jeg tabt 13 kg bare ved at lægge min kost om.
Så da vi nåede august ventede jeg bare på at det skulle blive den tid på måneden så jeg kunne ringe til sygehuset og vi kunne komme i gang. Men det skete aldrig. For jeg var blevet gravid på naturligvis, bare ved at tabe mig.
Ved at det er en solstråle historie, som ikke ske for særlig mange som skal have fertilitets behandling. Men min point er at så svært kan det altså heller ikke være at tabe sig. Specielt når man har en god gulerød for næsen, udsigten til at få hjælp til at blive gravid.
Jeg bliver så nødt til at gå lidt i den anden grøft.
)”
Nu så jeg godt nok ikke programmet, så jeg ved ikke hvordan hende Tine opførte sig.
Men jeg havde en elendig graviditet, dog uden at der var noget rigtig galt.
Jeg havde det bare forfærdelig skidt, og den ene elendighed afløste den anden. Det resulterede i at jeg (som ellers er en stærk og glad pige) tabte modet fuldstændig. Jeg havde det konstant fysisk skidt, og tilsidst fik jeg det rigtig skidt psykisk.
Jeg synes det var SÅ dejligt, når min kæreste nussede lidt om mig, ved at lukke mine sko. Selvfølgelig kunne jeg da lukke dem selv, det var bare meget mere besværligt, og jeg tror egentlig han synes det var meget rart at der var lidt brug for ham.
Når jeg nu snakker med gravide, som bare har det godt og er glade, så kigger jeg misundeligt på dem. Håber så meget det bliver sådan for mig næste gang, det må være så dejligt at kunne nyde man er gravid.
Tro mig jeg er ikke normalt en pyldre røv, men selv de sejeste kan tabe modet ved langvarig utilpashed.
Husk på vores kroppe reagerer jo meget forskelligt på en graviditet.
Jeg var tilgengæld så heldig at jeg havde en super let fødsel, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve det igen. Men mon ikke jeg ville provokerer nogen af Jer hvis jeg sagde at “Kvinder skulle lade være med at tage sådan på vej over en fødsel, det er jo bare dejligt at mærke at ens krop virker
K.H. Charlotte
Jeg så godt nok ikke programmet, men vil bare lige kommentere, at jeg også mener at omgivelserne har stor betydning for, hvordan man har det. Jeg husker i hvert fald nogle mandlige kollegaer som drillede mig med at jeg vraltede pga. at jeg havde super ondt i bækkenet. Det gjorde mig virkeligt ked af det – hvem ønsker at blive set sådan! så, ja husk endelig at fortælle de gravide at de er smukke, og at godmodig drilleri kan være stødende.
Ja, jeg blev også vældig provokeret af den der udtalelse om prinsessepigen!! Som om det er sådan pr. definition og forældrene og deres opdragelse ingen indflydelse har. Og ps – er drenge i virkeligheden ikke mere pyldrede end piger??
Mht gener og klynk kan jeg ikke udtale mig. Jeg har haft rigtig gode og nemme graviditeter. Selvfølgelig med lidt ondt her og der og halsbrand og kvalme og ømhed og alt det – men i mine øjne hører det jo bare med, og de fleste dage har jeg haft det rigtig godt.
Sådan som jeg hørte hende Tine, så var hun måske egentlig mest irriteret over at hun slet ingen kredit fik fra den mand. Man vil jo godt nurses og føle sig værdsat, bare en lille smule. Og han virkede helt rasmus-modsat, som om hun skulle fandme ikke tro, hun var noget særligt. Og så klynkede hun lidt ekstra, i et forsøg på at få en krammer. Kedelig spiraleffekt. Nogen burde fortælle mænd, at de ville komme meget langt med en krammer og et kærligt klap i måsen.
@ Rikke – jeg kan sagtens følge din jordemoder!
Og som du også skriver: alt har sin pris. Også selv om vi gerne nogle gange vil løbe fra regningen…!
@ Karen – ja, for den. Man ELSKER de mennesker, som koplimenterer ens mave. Især på dage, hvor man føler sig som en hval! Meget enig i, at omgivelserne kan være med til at skabe/støtte den positive/negative oplevelse, du har af at være gravid!
Vi må huske at skamrose alle gravide omkring os – og fortælle dem, at de er seje!
@ Lærke – syntes nok, at det værkede i mit hoved tirsdag aften. Men gad så ikke at pive over det!
Jeg kan desværre også have en tendens til at gå alt for meget over i den anden grøft; og være lidt for cool og meget for dårlig til at bede andre om hjælp. Og det kan heller ikke altid anbefales!
Gyyyys, Anette – jeg tror jeg sad inde i dit hoved, da jeg så udsendelsen. SÅ enig med dig i alle dine betragtninger… nogen bruger altså graviditet som undskyldning for alverdens særheder. ‘Jeg er forkølet – men det er altså også noget der kommer fordi jeg er gravid’
Spurgte min mand selv samme aften, hvordan han havde opfattet mig i sin tid (godt 2 år siden nu) og heldigvis mener han ikke jeg var strid (mere end sædvangligt, som han grinende sagde). Tror måske også jeg gik HELT i den anden grøft efter at have oplevet klynkende gravide – ingen skulle kunne sætte en finger på mig i den retning.
Siden jeg nu selv har en power-prinsesse (sejt ord!) – så synes jeg også den bemærkning var latterlig.
Og til sidst – det eneste rigtig er da vægtvogter eller lignende for et regelmæssigt og sikkert vægttab. Jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i, at man ikke har mere viljestyrke, når man ved hvad gevinsten er (her start på behandling).
Måske får jeg også på puklen nu – men så er vi da 2
Så enig med Rikke! Jeg oplever også at støtten fra mine kollegaer og omverden eller mangelen på samme, bestemmer om jeg synes det er hårdt eller ej – For det svinger altså fra dag til dag!
Nogle kollegaer spøger (velmenende): Er det hårdt, er du træt, har du svært ved at gå osv. og det gør mig måske lidt klynkende for ja jeg bliver sg* træt og det er nogle lange dage når man ikke kan tage en middagslur.
Mens andre kollegaer (både mænd og kvinder) siger: Det er jo fantastsik hvad kvindekroppen kan holde til, Sikke flot du bærer maven, og fortæller om deres glæde ved at være gravide eller deres koner var det. Og det er altså alt andet lige, mere opmuntrende!!
Nu havde jeg selv bækkenløsning. Ikke i en grad så jeg skulle i kørestol, men nok til at jeg i 6 måned havde enormt ondt og gik så langsomt at damer med lilla hår og rolator overhalede indenom. Min jordmoder sagde at hun mødte mange som mener de har bækkenløsning og som så sekundet efter glad hopper op på briksen og svinger benene rundt for at få tjekket maven. For mig tog det 1-2 min med et ansigt forvredet i smerte – det var ikke bare lidt smerte. Hun var af den helt klare overbevisning at almindelige graviditetsgener i dag gøres til noget problematisk og at kvinder sygemeldes uden grund. “Hvis vi stod for sygemeldingen og ikke lægen, så ville der ikke være så mange. Den pludselige, ekstra vægt vil jo nødvendigvis opvirke kroppen, så man får ondt. Overvægtige har jo også ofte mere ondt i ryg, knæ etc. end normalt vægtige. Det er jo logik” sagde hun
Trods bækkenløsning lykkedes det mig nu stadig selv at binde mine sko alle 9 måneder – eller bare finde nogle som var lidt nemmere at tage på. Og jeg var da for det meste glad og spændt over at være gravid – træt af at det gjorde ondt, men det er jo for søren noget af det største man går og venter på. Det overskyggede alt for mig.
En graviditet er ikke uden omkostninger for kroppen, hverken før eller efter. Sådan er det bare – og det er del af prisen for at blive mor. Men den betaler jeg gerne. Og at manden så ikke betaler den… ja ærgeligt, men sådan er vi så indrettede. Det kan man da ikke gå og blive fornærmet over.
Tror faktisk en fødsel er ret slem for manden – han har ikke ondt, men han ser alt hvad der foregår. Hjertelyden der falder, personale som begynder at se mærkelige og febrilske ud. Vores mandlige venner som oplever den slags under fødslen har klart været mere mærkede bagefter end kvinderne. For det er mentalt og bliver siddende længe. Fysisk heler man – alt taget i betragtning – ofte rimeligt hurtigt. De når at blive bange, frygte både kæreste og barn dør, tænke en masse skrækkelige ting. Vi derimod har ofte “bare” fokus på at få barnet ud og opfatter ikke alt det rundt om på samme måde.