Mit hyggelige babyshower

Forsiden » Forside » Gaveideer » Barselsgave » Mit hyggelige babyshower

Mit hyggelige babyshower

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og pushymums.dk og babybusiness.dk og marensblog.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og information.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Det var en overraskelse, at jeg blev inviteret til mit eget BabyShower (se invitation, beskrivelse af koncept mm. her), og selv om dato, adresse lå fast – og at jeg nogenlunde mener at kende konceptet bag et BabyShower, så kørte jeg alligevel af sted med sommerfugle i maven! For hvem var af mine veninder ville deltage, og hvad skulle vi helt nøjagtig foretage os?

Jeg ankom præcis og så straks seks gode veninder med brede smil. Aaaahhh – helt rolig! Der var garanti for en hyggelig eftermiddag!

Mine veninder havde gjort meget ud ad pynt, mad og drikke, så det var bare at slappe helt af – og bare hygge sig! Vi snakkede løs om alt muligt. En del om baby, men også mange andre meget vigtige veninde-emner!

babyshower
Barnevogn konstrueret af vandmelon – fyldt med frugt og bær. Ret godt gået, synes jeg, og meget lækkert!

babyshower
Ægte tøsedrik i babylyserød. Jeg smagte lige en dråbe, og det smagte bedre end det ser ud…

babyshower
Alle udfyldte deres bud på babys navn, fødselsdato, længde og vægt. Her er budt på Bjørk, Thea og Johanna (det bliver ingen af dem…), men måske dato, længde og vægt holder?

babyshower
Denne selskabsleg var sjov! Jeg skulle med lukkede øjne blindsmage diverse babymad på glas. Gys! Det var godt nok ikke alle retter, der var lige gode (for mig). Grimmest i smag var nok pasta/ris med kød og grøntsager (og det var umuligt at gætte, hvad jeg spiste!). Frugtmosen var jo ren slik, og nemmere for mig at gætte!

Gaver
Fik fin Mini A Ture babydragt og et 10-turs-klippekort til PushyMums. Dejligt! Jeg er klar på motion med barnevogn på Amager Strand!

babyshower
Århhh – elsker denne unika tegning i glas og ramme. Tegnet af en af mine yndlingsbloggere Maren Uthaug fra marensblog.dk

Gavekort
Så mange skønne, hjemmelavede, gavekort! Jamen altså; jeg skal hverken lave mad, trille barnevogn, hente store børn eller lign. i lang tid! Meget genialt og af høj værdi for mig!

babyshower
I Brugt-Boxen havde alle bidraget med forskellige ting til baby. Pude, dyne, legetøj, tøj, sko etc. En god idé!

En baby behøver ikke at betyde gaveræs
Fornylig læste jeg i information.dk en kvinde være i stort dilemma, fordi hun syntes veninders graviditet og børn havde udviklet sig til et stort gaveræs. Læs information artiklen/brevkassen her. Hertil vil jeg gerne sige; at det at få en baby overhovedet ikke behøver at sætte veninder i økonomisk forlegenhed.

Jo bestemt fik jeg nogle gaver, men det var virkelig på et meget fornuftigt prisniveau (f.eks. var to gået sammen om Mini A Ture dragten, og jeg forventer absolut ikke flere gaver siden hen – ingen barselsgaver denne vej!) og dertil mange gavekort på gratis vennetjenester.

Den største gave for mig var, at mine veninder ville samles til en hyggelig dag med mig. Skønt at snakke baby og bare grine af alle mulige skøre historier!

Et BabyShower kan anbefales, og husk I sætter jo selv rammerne. Ingen grund til at piske stemning og gaveniveau op et sted, hvor det slet ikke hører hjemme. Mor-hygge med babysnak i gode veninders selskab er det primære!

| 2017-06-18T07:31:57+00:00 juli 2nd, 2013|Barselsgave, Mor|

2 Comments

  1. Henriette Lund 2. juli 2013 at 16:44 - Reply

    Ej hvor fantastisk en ide! Held og lykke med det hele 🙂

    • Anette BabyBusiness 2. juli 2013 at 17:01 - Reply

      Mange tak Henriette! 🙂 Det bliver meget spændende, hvornår vi har en lillesøster mere i huset.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.