Moderne tremmesenge a la Juno


Der er flere leverandører på banen, når det gælder tremmesenge, der minder om den kendte Juno seng – men altså ikke er Juno sengen.

Jeg har fundet tre flotte bud på en topmoderne Lille Per seng! Fælles for alle sengene er, at de “vokser med barnet”. Tremmesengene kan ændres til juniorsenge, der kan bruges til barnet er omkring 7 år.

Babysafe – tremmeseng, juniorseng og sofa
Navnet siger det næsten – her er en tremmeseng, der er topscorer på sikkerhed. Babysafe sengen opfylder kravene til den højeste standard for tremmesenge (DS/EN 716). Forbrugerstyrelsen har bl.a. testet Babysafe sengen, hvor den blev nr. 1 ud af 10 andre tremmesenge. Se test.

Babysafe tremmesengen kan senere ændres til juniorseng og sofa. Se billederne neden for.

Babysafe tremmeseng i hvidlakeret bøg

Her er Babysafe sengen trukket ud

Babysafe sengen som junior seng

Babysafe sengen kan også bruges som børnesofa

Priser på Babysafe i hvidmalet bøg
Tremmeseng uden madras: 3.490 kr.
Tremmeseng med madras: 3.990 kr.

Den komplete Babysafe sengen inkl. madras
(dvs. tremmeseng der OGSÅ kan blive til junior-/sofaseng): 5.079 kr.

Læs mere på www.babysafe.dk

Noah Beds – egetræ, hvid eller sort
Måske er det fordi, at hvid gennem flere år har været et hit, at jeg synes den sorte tremmeseng fra Noah Beds er superflot!

Noah Beds i hvid og sortNoah Beds i juniorstørrelse

Priser på Noah Beds
Egetræ: kr. 4.395,00
Hvidlakeret: kr. 4.095,00
Sortlakeret: kr. 4.095,00
Sengen måler 63 cm X108 cm og kan forlænges med yderligere 40 cm.
Priserne er eksklusiv madras.

Læs mere hos www.noahbeds.dk

Kili seng fra Sebra
Kili sengen leveres i hvid og i pastelfarverne gul, grøn, blå og rosa. Sengen produceres af Sebra, og kan købes i mange internetbutikker. Bl.a. www.olisan.dk. Pris: Pris: 4.599 kr.

Kili sengen er i birketræ og sprøjtelakeret med giftfri maling. Liggemålene er: baby 70×110 cm. og junior 70×150 cm. Den er sikkerhedsgodkendt og uden plexiglas på tremmesiderne. Der er indfræset plexiglas ved tremmerne i endestykkerne, men altså IKKE ved tremmesiderne. Sengen er nem at regulere fra baby til junior seng.
Kilisengen fås i forskellige pastelfarverKili sengen i juniorstørrelse

JUNO – den nye
Retfærdigvis skal der også henvises til den seng, der hedder JUNO sengen i dag. Se JUNO sengen på www.junofurniture.com

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


2 kommentarer

  1. Helt enig; jeg tror ikke, man skal købe en “seng, der vokser med barnet”, for at spare penge. Men fordi man kan lide designet.

    Det er lidt sjovt, men jo egentlig ikke så underligt, at børn i mere end en forstand vokser fra “babyudstyret”. Pludselig har vi også rigeligt med Tripp Trapp stole i min familie, fordi min niece og nevø på nu 6 og 8 år, da ikke gider sidde på de “babystole” mere. Og det har de forresten ikke gidet de sidste 2-3 år… Så meget for en stol, der holder til barnet er voksent!

    Summa summarum; senge og stole mm., der “kan vokse” vil jeg mene skal købes pga. smart design og ikke som sådan af hensyn til hverken pengepung eller barn.

    Jeg mener heller ikke, at farven sort matcher med uskyldige babyer! Kunne eksempelvis aldrig finde på at købe sort tøj (ej heller blandet med hvide striber) til en baby. Men den sorte seng fra Noah Beds ER flot! Men til en pige? Nej. Jeg er nok gammeldags på den front… Den vil være sejere til en (større) dreng… Og stadig vil det afhænge meget af (synes jeg!), hvad, og hvilke farver, der ellers er i værelset, så sengen ikke fremstår uhyggelig frem for smart!

  2. Lærke |

    Skønne senge! Vi har dog købt en ‘almindelig’ tremmeseng til junior fordi jeg fra flere har hørt, at børnene ikke vil sove i ‘babysengen’ når de bliver bare lidt større og den skulle gå over til at være juniormodel. Ja, måske er børn bare ved at være lidt rigelig forkælet, men priserne taget i betragtning ved jeg såmænd ikke om det alligevel ikke ender med at være samme beløb for tremmeseng OG en juniorseng senere?

    Og du har ret, den sorte er superfed… men jeg har altså bare et eller andet med sort og babyer :-o det dur ikke i min verden. Har dog alligevel tilladt mig at købe stokke-højstolen i sort – så den passer til de andre stole i stuen ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.