Monica fortæller: Det første år med tvillinger

Monica er mor til tvillingerne Sofie og Smilla, og storesøsteren Freya. I hendes tidligere indlæg her på BabyBusiness.dk har hun fortalt om sin graviditet og fødsel. Nu fortæller hun om sit første år som mor til 3 børn, og hvordan storesøsteren taklede at få 2 småsøskende på een gang.

Læs også Monicas tidligere indlæg
Fornemmelse for tvillinger og Tvillingefødsel af Sofie og Smilla.

Storesøster i travl familie
Freya klarer jobbet som nybagt tvillingestoresøster til UG! Der er ingen jalousi og hun pusler og plejer dem. Hun er begyndt at lege med dukker, selvfølgelig altid 2 af gangen. Hun kalder dukkerne for Sofia og Smilla, og efterligner alt hvad vi gør med vores “dukker”. Hun lever sig rigtig meget ind i hele den verden, og en nat vækkede hun da også sin far fordi han skulle hente hendes baby der lå og græd i barnevognen.

Sofia og Smilla bliver 1 år på søndag. Tænk at det er et år siden, at hele vores verden blev forandret! Før var vi en lille familie på 3 med masser af overskud. Nu er vi en travl børnefamilie med alt for lidt hænder…

Stolt storesøster Freya med sine tvillingsøstre Smilla og Sofie

Jeg har hørt rygter (?!) om, at kronprinsessen ikke magter opgaven og har hyret en supernanny. Det kan jeg dælme godt forstå! Misundelse er en grim ting, men jeg er heller ikke sikker på, at jeg er misundelig… Jeg har fået flere tilbud om hjælp fra omgangskredsen, men ah… Det er jo mine børn, jeg kan godt selv. (Og jeg vil!) Men jeg kan godt blive en smule irriteret over at kronprinseparret fremstår så super seje. Som om det er let at vente og få tvillinger. Har de bare haft det nemt? Eller skjuler de alt det negative. Jeg håber på det sidste, for før mødte man folk som sagde “ej har I tvillinger, puha, er det ikke hårdt?” Så kunne man sige (alt efter hvilken dag det var!) “jo det giver da nogle udfordringer” eller “nej det er ikke så slemt, det handler om rutiner” Så var JEG sej. Det er jeg åbenbart ikke mere. Nu siger folk “ih ja, det er jo også blevet så moderne med tvillinger, og kronprinseparret er så fantastiske, ja og så er de jo smukke at se på samtidig” Nå tak…

Smilla og Sofie

Jeg tænker tilbage på året der gik. Hvor blev det af? Vi har mødt så meget modgang, og det eneste positive jeg husker fra 2010, er at Sofia og Smilla blev født. De er syge hele tiden og de første 5 uger var vi indlagt det meste af tiden på børneafdelingen, for de havde ikke mindre end 3 forskellige vira på de få uger.

Det var enormt hårdt at være væk fra Freya og den stakkels lille pige klarede det jo selvfølgelig til UG. Hun boede rundt omkring ved bedsteforældrene og havde kronede dage som prinsesse. Amningen holdt jeg stædigt fast i selvom jeg ofte fik at vide at man ikke kan amme tvillinger, det er en skam der ikke er mere opbakning omkring det, for de fleste kan altså sagtens hvis de vil, og får opbakningen.

På sygehuset malkede jeg ud for at holde gang i det, da pigerne lå i sonde. Jeg manglede ikke mælk! Faktisk havde jeg så meget, at de flere gange opfordrede mig at sælge af det. Tanken er god, men jeg havde helt ærligt ikke tid og overskud til at skulle brystføde andre end mine egne børn. Jeg havde samme startvanskeligheder som andre: brystspændinger, svamp og revner osv.,så tanken om at skulle have 16 sutteflaske stående fik mig til at bide tænderne sammen.

Nar kroppen ved at blokamme
Jeg overproducerede konstant mælk og det var slet ikke til at styre. Pigerne fik så meget luft i maven fordi det bare væltede ud med mælk og de skulle skynde sig at drikke det. En dag gik det op for mig, at det var fordi jeg overproducerede (tak ammenet.dk!) og blev opfordret til at blokamme. Øhm ja… Det er noget man gør, hvis man har ét barn og man overproducerer, så ammer man ved det samme bryst 3-5 gange i streg, imens spænder det andet meget op og kroppen forstår at den har lavet rigeligt.

Men med tvillingerne var det ikke så nemt, for de havde hver deres bryst. Sofia har kort tungebånd og sutter derfor en anelse forkert, så hvis hun suttede på venstre bryst, suttede hun hul. Derfor opfordrede sygehuset os til at leje en brystpumpe fra Falck, så skulle jeg malke ud og give dem det på flaske i stedet. Det virkede heldigvis super hurtigt, mælken regulerede sig.

Tre skønne nissepiger!

Ny økonomi og nyt hus
I løbet af sommeren får vi endelig solgt vores hus, efter det har været til salg i et år. Vi havde 1½ måned til at flytte, så vi flyttede ud til noget familie og boede midlertidigt. Her flyttede vi lidt rundt blandt de forskellige, for det er super hårdt at bo sammen med andre familier og især når vi havde 3 små børn.

Tvillingerne sover ikke om natten (det har de aldrig gjort) og vil ammes hver time, hver, med en halv times forskydning vel og mærke. Samtidig opfører vores bank sig underligt og vil pludselig ikke låne os til et nyt hus, og det på trods af, at de fortæller os, at vores økonomi ser fin nok ud. Vi går i gang med at samle en masse papirer (som jo er pakket ned!) og skal til at finde en anden bank, da vores egen bank igen ombestemmer sig og gerne vil låne til os, efter vi har solgt vores ene bil og købt en billigere model. Puha økonomien ser godt nok anderledes ud når man udvider familien med 2 poder mere.
Vi købte et dejligt hus og kunne heldigvis overtage efter 2 uger.

Smilla og Sofia i det nye hus

Mor får et knæk
1. november flytter vi ind og glæder os til endelig at få ro på, men pigerne er bare stadig syge hele tiden.
Jeg døjer med ondt i forskellige led og har senebetændelse 5 forskellige steder, min læge sender mig til udredning for leddegigt, jeg nævner, at jeg tror det er stress og søvnmangel.

D. 13. november knækker jeg… Jeg vågner med stærke smerter i lænden og maven og i løbet af en time ligger jeg i fosterstilling og skriger af smerte. Min mand ringer efter en ambulance. Inde på skadestuen tror de, jeg har brækket ryggen, eller har en diskusprolaps, eller har nervebetændelse eller…

Jeg kunne ikke bevæge mit venstre ben og havde nedsat bevægelse i højre, de makkede bare ikke ret når jeg sagde “gå”, altså benene, ikke lægerne.
Lægerne havde så mange forslag til diagnoser, men ingen viste sig at holde stik. Jeg blev sendt rundt på de forskellige afdelinger og sygehuse og efter 5 lange dage hvor jeg ikke har set mine børn, bliver jeg udskrevet med diagnoserne “stress” og “lændehold”.

Det viser sig at låsningen af mine ben er psykisk. Min krop havde længe sagt STOP, men da jeg ikke lyttede, låste den bare, så ku’ jeg lære det! Jeg får ved hjælp af en fysioterapeut og en psykolog, styr på kroppen, og har nu lært at lytte. Jeg bliver sygemeldt og pigerne sendt i dagpleje.

Stakkels Smilla er ikke frisk!

D. 22. februar bliver Smilla syg igen. Hun har 40,5 i feber og vi kommer til tjek på børneafdelingen, her viser en prøve at hun har RS virus. Det har vi ellers været indlagt for før, men man kan åbenbart få det flere gange. De forsikrer os, at det ikke bliver så slemt, når hun er så gammel. D. 24. bliver vi indlagt med hende, hun kan ikke rigtigt vækkes og er meget sløv. Sofia bliver også indlagt, da vi kan se at hun er ca. 2 dage bagefter i forløbet.

De har/får begge Astmatisk Bronkitis og Lungebetændelse pga. RSV. De ligger i CPAP, som er en maskine, der presser varm ilt i deres lunger så de konstant er foldet ud og sekretet kan løsne sig. De får astmamedicin og Sofia får til sidst også sonde, fordi de ikke spiser eller drikker og prøverne viser, at hendes krop bliver drænet.

Social bedrager – ikke mig!
Jeg får talt med min sygedagpengesagsbehandler i telefon fredag d. 28., som beskylder mig for socialt bedrageri. Hun påstår jeg snyder systemet og fortæller mig, at sygedagpengekassen ikke bare er en skraldespand. Jeg forstår ingenting. Hun påstår jeg har genoptaget mit arbejde uden at meddele dem det. Jeg bliver endnu mere forvirret og siger “nej nej, jeg er indlagt med mine syge børn! Jeg har slet ikke et arbejde”.

Hun mener at jeg har genoptaget mit arbejde, som er at passe mine børn, og at det blev jeg sygemeldt fra, ergo er jeg en social bedrager. Hun meddeler mig at hun raskmelder mig om mandagen! Så tak! Jeg var mildest talt målløs og meget splittet, for ved siden af mig lå mine nærmest livløse børn, hvordan kunne det gøre mig til en social bedrager?

Jeg får hjælp fra sygehusets socialrådgiver og får søgt om tilskud til kritisk syge børn. En paragraf man kan søge, hvis man er indlagt mere end 12 dage med sine børn, inkl. hjemmepasning.

En sej familie på fem! Monica og hendes mand er de stolte forældre til tre skønne piger: Freya, Smilla og Sofia.

Efter 9 dage på sygehuset bliver vi udskrevet med pigerne, som er i bedring. Vi har en uges åben indlæggelse, og da den uge er ovre, er de endelig klar til dagpleje igen. Pyh… Min læge anbefaler, at jeg bliver deltidssygemeldt (efter at min sagsbehandler raskmeldte mig!), men det kan man ikke være i a-kassen, det er enten eller. Så jeg beslutter mig for at raskmelde mig, for jeg bliver bims af at gå hjemme. Jeg føler mig klar til at komme i gang igen!

Monica