Mor til to – det havde jeg ikke set komme

Forsiden » Forside » Gravid » Barsel » Mor til to – det havde jeg ikke set komme

Mor til to – det havde jeg ikke set komme

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og medkattepoter.blogspot.com og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Jeg blev for kort tid siden mor for anden gang, da vi udvidede familien med en laber lillebror.

Han er dejlig, og det var dejligt endelig at få fra 3 til 4. Og den nybagte storesøster er så stolt og fuld af kærlighed. Og jeg havde jo tjek på det der med en baby, nu da det var anden gang.

Eller hvad?! For der var dælme ingen, der havde fortalt, hvor hårdt det er at blive mor til 2, og pludselig skulle håndtere både en babys (uopsættelige) krav samt en 4-årigs konstante forespørgsler.

søskende
Storesøster og lillebror

Her i huset er det mig, der både afleverer og henter i børnehaven, og det er nu blevet en balancegang mellem amning, bleskift og at huske både madpakke, overtrækkere og hue. Egentlig utroligt at vi stadig kommer ud af døren uden gråd.

Den 4-årige nu storesøster er frygtelig glad for sin lillebror. Hun elsker derfor at kysse og kramme ham, og sidder/ligger helst med hovedet helt nede i hans ansigt. Og det er da dejligt, at hun elsker ham, men for dælen – kunne hun ikke gøre det lidt på afstand bare en gang i mellem?

På barslen med den store kunne jeg desuden daske rundt i nattøj hele dagen, og aftensmad var bare noget vi lavede, når vi blev sultne. Men jeg skal love for at der er andre boller på suppen nu! Aftensmad er noget vi planlægger en måned i forvejen, og maden skal helst stå på bordet senest 17.30, og nu skal der så også lige ammes, eller ovenstående skal udføres med kun en hånd fri.

Fandme godt, at jeg elsker mine rollinger og at babyer ser så søde ud!

Hvordan tacklede I andre at blive mor til to? Eller 3?

Gæstebloggeren bag dette blogindlæg
Katrine, årgang 82. Mor til 2; Julie fra 2009, der er en glad pige, der fik en lidt for tidlig start på livet, da hun kom til verden 2 måneder før tid. Johan fra 2014, nybagt baby. Gift med fiskerdrengen Jesper. Aktuelt på barsel. Til daglig læge. Blogger desuden på medkattepoter.blogspot.com og instagrammer på @kattepoten

Læs også disse blogindlæg, der relaterer til emnet
Når tre bliver til fire – første uge med barn nummer to
Slået hjem i Ludo: Om at få barn nummer to
Farvel lille baby – nu er du storebror…
Mor for 2. gang og tankerne der følger med

| 2017-06-18T07:28:46+00:00 marts 7th, 2014|Barsel, Søskende|

2 Comments

  1. Iben Damgaard 8. marts 2014 at 14:14 - Reply

    Puha. Jeg har en på 10, en på 4 og en på 2. Og vi har ulken én morgen hvor alt ikke er kaos. De skændes og slås. De råber og skriger. Men de griner, leger og hygger lige så meget. Det er mig der står for ALT, da jeg er sygemeldt og mange dage er jeg mere en klar til at sætte dem til salg på ebay for en dåsecola. Men alt det bliver opvejet af smil, latter, knus og hjertevarme “jeg elsker dig, mor”. Jeg tror egentlig aldrig jeg lærer at balancere det. Måske skal man bare slippe kontrolfreaken lidt og nyde kaoset imens det er der. Lige pludselig er de fløjet fra reden og vi savner alt det kaotiske

  2. Maria Simonsen 7. marts 2014 at 11:09 - Reply

    Åhå ja, der får man lige realiteterne at vide. Herhjemme var storebror lige knapt 2½ da vi fik lillesøster. Og heldigvis han elskede hende af hele sit lille hjerte, for ellers var det her da aldrig gået.
    Og alt det man glemmer med baby, hvor tidskrævende det kan være, for sidst havde man jo kun baby at skulle forholde sig til. Nu er der også lige et ekstra barn, man i den grad føler ikke skal føle sig tilsidesat fordi vi de voksne har valgt endnu et barn.
    Man kommer igennem og finder en eller anden form for hverdag. Det er hårdt, men ja kærlighed til lopperne og deres helt ufattelige nuttethed gør deres til at vi alligevel føler, at det er det hele værd 😀

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.