Jeg har nu været mor i 3 måneder, og jeg har efterhånden forstået, at min verden er forandret for altid.
En nem baby
Jeg bliver ofte mødt med sætningen: ”Hvor er Otto dog en utrolig nem baby”, og ja, han har da ikke kolik og sover da (hvis vi er heldige) 2 x 3 timer om natten. Han er også for det meste i godt humør og reagerer positivt på nye mennesker og situationer, men han er jo bare en baby, og babyer er kun nemme, hvis der konstant bliver lyttet til deres behov.
Modelbillede
”Bare lige” findes ikke længere…
Før jeg fik ham, var det virkelig svært at forestille sig, hvor meget energi forældre dagligt bruger på at få deres barn til at trives. Jeg havde i hvert fald ikke selv den store forståelse for, hvorfor veninder med børn ikke bare lige kunne tage barnet med på timelange shoppeture eller malke ud, så vi kunne drikke os fulde sammen. Ikke at man ikke kan disse ting, men det kræver en del planlægning.
Jeg tror godt jeg vidste, at jeg ville få svært ved at give slip på mit tidligere liv, også selvom det bare er for en periode, mens baby er helt lille. Derfor havde jeg også gjort op med mig selv fra starten, at jeg ville give ansvaret videre engang imellem og prioritere mig selv, og det fungerer jo fint at få far til at tage over forsynet med en sutteflaske, og så er det hjem og være mor igen, men med fornyet energi og overskud.
Mor 22 timer i døgnet – Sara 2!
At få en baby i huset har for mit vedkommende været forbundet med en del frustration. Jeg oplever ofte, at jeg ikke magter at være mor 24 timer i døgnet – 22 kan jeg klare, men jeg må have lidt tid for mig selv, om det så bare er i køkkenet over aftensmaden, mens far og søn hygger i stuen eller en tur i Netto uden barnevogn. For når man er mor til et spædbarn, kommer ens egne behov altid i anden række, og det synes jeg sgu er hårdt.
Jeg vil slet ikke bytte mit nuværende liv for noget i Verden, men jeg savner ting ved livet før jeg blev mor, og dem vil jeg gerne have igen, om det så bare er i små bidder her i starten. Jeg tror, det er vigtigt at lytte til sine egne behov. Som en klog veninde sagde til mig: ”Hvis man glemmer sig selv og kun fokuserer på sit barn, bliver det med tiden et alt for stort ansvar for barnet”.
Del gerne jeres tanker om moderrollen – Hvad har været særligt svært for jer? Og hvad har I gjort for at bibeholde jer selv og få lidt alenetid?
/Sara
Se de andre indlæg som Sara har skrevet på BabyBusiness.dk
Ammehelvede tur-retur
Relaterede artikler
-
Farvel og på gensyn til Istanbul fra H.J.O.R.T.H. Copenhagen
Designer og indehaver Louise Hjorth fra børnetøjsmærket H.J.O.R.T.H. Copenhagen er i Istanbul, for at planlægge sin næste kollektion. Vi følger … Læs resten
-
Farvel til Danmark i 7 måneder
Kim flytter til Mexico! Men ikke alene, nej, hun tager sin kæreste Jakob og deres datter Jasmin med. Som om … Læs resten
-
Et sidste farvel til Mexico
En lidt sørgmodig fortælling fra Mexico denne gang, for nu er eventyret næsten slut. Mere end 5 mdr. er passeret, og jeg … Læs resten
-
Skal jeg fortælle dig, hvad jeg synes, om dine gode råd?
Kære medforældre Jeg er førstegangs mor med stort “F”. Jeg har ikke tilbragt ret meget tid med små børn, før … Læs resten
-
Fra karrierekvinde til mor – og retur
At gå fra fuldtidsjob til barsel kan føles som et kultursammenstød. For en tid er stramme deadlines, post-it noter og … Læs resten
-
Den evige Dårlige Samvittighed – gæsteindlæg
Astrid (skribent for BabyBusiness) fortæller om et emne, alle forældre lære at kende ved fødsel af det første barn: “Den … Læs resten
-
Babyfashion… med måde!
Jeg læste for lidt tid siden, at den eneste branche, der endnu ikke har mærket et styrtdyk under finanskrisen, er … Læs resten
Jeg er alene med min lille pige (6 uger gammel) og hvor er det svært at nå det hele. Som Anette skriver, alt det som man kender af praktiske opgaver tager bare længere tid og det at gå til tumbleren i fællesrummet bliver en astronomisk opgave. For på hvilken måde skal datteren transporteres med eller kan jeg godt lade hende sovende være alene de 5 minutter det tager.
Jeg har mig-tid når hun sover, men det er svært for der er opvasken som nu på 2 dagen ikke er taget. Når lidt hver dag, men sjældent den hele. Eller også skal der lægges tøj sammen for det er ikke fedt kl. 03.00 om natten at skulle gå i bunken med rent tøj og finde en stofble eller tøj til pigen. Men jeg øver mig i at slappe af, laver vejrtrækningsøvelser eller ligger bare med lukkede øjne og hviler mig. Så har jeg også fundet eller snarre er det datteren som har fundet den rytme at blive ammet ved 6.30 tiden og så sove minimum 1 time. Og selv om jeg er B-menneske så står jeg op og tager mit elskede morgenbad, lytter til radioen og nyder at være alene. Det er min bedste mig-tid på dagen.
Åhh hvor er det rart at høre fra andre som har det som jeg. Jeg synes bare slet ikke det var sjovt i starten. Jeg følte mig bundet på hænder og fødder, og vidste det var resten af livet. Ingen havde fortalt mig (og hvordan kunne de) hvor overvældende det ville være at blive min datters et og alt. Jeg var hele hendes verden. Jeg kunne blive ved, nok til at fylde en hel bog – men dét jeg vil frem til er at nu 364 dage efter (hun fylder sjovt og utroligt nok 1 år i morgen) er det hende der er hele min verden. Hun har opdaget verden, og bruger fortsat alle vågne timer på at udforske. Hun startede sit liv i mine arme (faktisk blev hun taget ved kejsersnit, så der gik et par timer…) og nu føler jeg mig heldig når hun har brug for tryghed, og kravler hen til mig og krammer mig fast. Det er stadig hårdt en gang i mellem, og det løfte jeg gav mig selv om at jeg ikke ville miste mig selv når jeg blev mor må jeg sige jeg har brudt – big time. Nattalie, kæresten, den ambitiøse, festglade, til tider hård med et snert af kynisme forsvandt da det sank ind at jeg var blevet mor. Alt andet smeltede og frem spirede en ny kvinde. Nu er jeg hustru og Mor med stort M. Jeg er stadig (håber jeg) god at invitere til fester (jeg har da også holdt et par stykker selv – bryllup inklusiv) jeg arbjeder stadig det bedste jeg kan… Men jeg er blevet blød. Jeg får at vide jeg har ændret mig – heldigvis til det bedre. Og jeg er Albas mor, først og fremmest. Hun er vigtigere end noget andet på min to-do liste. Jeg er også på listen. Man glemmer jo alt – også sig selv. Så er det godt med en liste
Jeg synes, det især er svært at acceptere, at jeg overhovedet ikke kan planlægge noget som helst, og bare det at hænge vasketøj op kan være en uoverkommelig opgave at nå.
Jeg prioriterer højt fortsat at mødes med mine veninder uden min datter. Så et par gange om måneden drager jeg ud i verdenen og får input, der ikke handler om bleer, gylp og dikke-dik. Ofte er jeg dødtræt, når jeg tager afsted, men det giver rigtig meget til “mig-kontoen”, og det er vigtigt. Jeg prøver også at lade min kæreste og datter få lidt tid alene, når min kæreste er kommet hjem fra arbejde, hvor jeg så tager et hvil, læser lidt eller bare er på Facebook.