Når baby er på banen, skal første barn være fars favorit

Forsiden » Forside » Familieliv » Dagbogsskriblerier » Når baby er på banen, skal første barn være fars favorit

Når baby er på banen, skal første barn være fars favorit

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Jeg fik en rigtig god snak med min læge, da Andrea skulle til sin 5 ugers undersøgelse. Ikke om Andrea – hun blev lynhurtigt målt og vejet – men om vores nye familiemønster, og hermed primært håndtering af vores ældste barn på 3 år.

Fars dag“Nu er storesøster vel blevet fars yndling,” spurgte lægen.

“Nej, nej,” svarede jeg stolt. “Vi er meget obs på, at jeg også skal være der for hende, selv om, eller nærmere på trods af, at der er kommet en baby. Det skal sandelig ikke være sådan, at jeg er mindre for den store end jeg plejer. Hun skal mærke mindst mulig forskel i mængden af opmærksomhed”.

Lægen så ikke så begejstret ud for mit svar. “Jamen, den store SKAL være farens yndling, for hun kan ikke være din i øjeblikket. Det er lillesøster jo. Lillesøster opleves som din yndling, fordi du tilbringer meget tid med hende pga. amning etc. Og sådan er det – det kan ikke være anderledes! Det er skidt at være ingens yndling…”.

Lægen forklarede, at yndling skulle forstås som oplevet situation for det store barn. For selvfølgelig er det ene barn ikke ens yndling vs. det andet barn. Som forældre elsker man jo begge sine børn.

Det viste sig, at min læge var meget interesseret i søskendepsykologi. Måske pga. hans eget forhold til sin storesøster? Han fortalte, at hun ALTID havde været jaloux på ham. Hun er det også i dag, hvor hun er 65 år. Er det ikke sørgeligt?! Det er da virkelig, hvad man som forælder til enhver tid vil undgå. Han mente selv, at jalousien skyldtes, at han havde været meget syg som barn, og al forældrenes opmærksomhed havde derfor gået til ham. Og storesøster havde fået al for lidt opmærksomhed.

Storesøster er noget særligt
“Det er vigtigt, at storesøster føler som noget helt særligt. For hun er den første, og skal opleve, at hun alene derfor er noget helt særligt. Det er faren, der skal give hende den oplevelse, når lillesøster/-bror kommer til verden. Hun er noget helt specielt. Hun er nummer 1 – hun skal være lederen af søskendeflokken. Og for at blive en god leder skal hun hvile i sig selv, og opleve, at hun er noget særligt og kan videregive det til andre. Understøtte sine yngre søskende. Min storesøster har altid været en elendig leder i søskendeflokken. Hun var der ikke for mig som barn. Hun støttede og hjalp mig ikke. Tværtimod! Fordi hun var jaloux.

Du vil altid være begge dine børns mor. Så du skal ikke frygte, at du “mister” dit første barn ved for en periode at køre faren i stilling som det ældste barns favorit. Tværtimod vil du slide dig selv op ved at skulle være der 100% for dit store barn, når babyen sover. Da skal du slappe af, og få energi til amning, natteroderi mm.”.

Ligelig opmærksomhed over tid
Mors og fars (oplevede) yndlinger vil aftage med tiden i takt med, at babyen i huset bliver ældre. Når babyen er knap så mor-krævende vil det være muligt at praktisere 50/50 behandling.

Lægens råd har været en stor hjælp i vores lille familie. Jeg slog fred med, at storesøster altså gerne måtte mærke en forskel. Det var fysisk umuligt at være der 100% for begge mine børn døgnet rundt. Det ville køre mig i sænk! Far har været supergod til at lave nogle helt særlige aktiviteter sammen med vores store pige. Hun har nydt hvert sekund, der udelukkende har været på hendes præmisser.

For vores familie har det fungeret perfekt at have primær-fokus på hver sit barn i en periode (det er jo ikke lig med, at man ignorerer det andet barn!!) Alle er glade og lader til at være glade for deres plads i familiehierarkiet. Vi har da haft et par uger, hvor vores ældste datter var meget frustreret over, at jeg ikke var der for hende, som jeg plejede. Så var jeg “dumme, dumme mor”. Det var hårdt! Og ikke sjovt hver morgen at blive mødt med, at man var dum. Men den reaktion er meget naturlig og ville helt sikkert være kommet uanset hvordan vi havde grebet tingene an – er jeg overbevist om.

| 2017-06-18T08:01:19+00:00 december 13th, 2007|Dagbogsskriblerier, Søskende|

6 Comments

  1. Malene 9. oktober 2013 at 10:55 - Reply

    Kan kun tilslutte mig at det virkelig er tankevækkende læsning, når man går og venter nr. 2 🙂

    For vores familie kan jeg dog ikke lade være med at spekulere over, hvilken indflydelse den “omvendte faktor” kan risikere at få. Vi havde en rigtig lang periode hvor min mand var den klare favorit hos vores søn. Kun far var god nok – mor kunne stort set aldrig bruges. Hvis han f.eks. vågnede om natten og kaldte/græd og jeg så kom ind for at trøste, så brød helvede løs – “Nej mor, gå væk mor, hvor er faaaaaar?”

    Det var utrolig hårdt at stå model til. Mit moderhjerte var jo ved at gå itu, hvis han f.eks. var faldet og havde slået sig og skulle trøstes, hvis jeg så ikke engang måtte ae eller gi’ en krammer, fordi det SKULLE være far. Og omvendt sled det jo virkelig også på min mand – både at være så ombejlet men naturligvis også fordi han vidste hvor ondt det gjorde på mig konstant at blive afvist.

    Sådan er det slet ikke længere. Vores søn er da nok stadig “fars dreng” men mor kan også sagtens bruges og får masser af kysser og krammere 😉

    Men jeg kan da godt mærke en lille smule indre panik for at skulle igennem alt det igen, når baby kommer(?!) Vil min “store” dreng (lige fyldt 3 år) så trække sig fra mig på samme måde, hvis vi som familie bliver nødt til at lade ham blive fars “yndlings barn” i en periode? Det ved jeg næsten ikke om jeg kan bære…

    • Anette Tvedergaard Madsen 9. oktober 2013 at 11:02 - Reply

      Kan sagtens forstå din bekymring. For en afvisning er en afvisning. Og den gør altså ondt – selv om den kommer fra selv kun få uger gamle babyer! 🙂

      Som jeg forstod på lægen, så er det en kortere periode, at faren lige er “meget yndling” – herefter skal en “normalrytme” gerne indfinde sig. Altså lige de første par uger, hvor du “lige skal lande” med dig selv oven på en fødsel, og en lille baby, der behøver dig ofte. Små babyer sover jo heldigvis også meget, så der har du rig mulighed for at være alene sammen med din søn (men husk også selv at tage en lur, når muligt!).

  2. Karen 8. februar 2009 at 10:19 - Reply

    Denne artikel er pludselig dukket op igen og jeg kan da godt huske da jeg læste den første gang ( da du lige havde publiceret den) men der gav den altså ikke helt så meget mening. Nu venter vi jo nr. 2 og det er helt klart spørgsmål om søskendeforhold og evt. jalousi der fylder mest herhjemme. Hvordan vi forbereder os handler nu ikke om valget af puslepude eller vugge vs. lift – Det har vi afklaret på baggrund af vores erfaringer med den første men alt det familiesociale fylder altså rigtig meget så tusind tak (endnu en gang)for en oplysende artikel – nu læst med nye briller 😉

    • BabyBusiness 9. februar 2009 at 16:03 - Reply

      Uh ha ja, det er altså specielt at vente barn nr. 2. For hvorfor ødelægge den fantastiske “treenighed”, som kører på hjemmefronten?! Men på den lange bane er søskende jo til både glæde og gavn. 🙂

      Tak fordi du lige sendte mig “down memory lane”. Det var da hyggelig genlæsning af mit indlæg, og jeg kan jo så nu supplere med en status.

      Det fungerede fint, at min kæreste havde meget fokus på storesøster Alberte, for når jeg var oppe om natten, og samtidig ammede løs meget af dagen, så havde jeg ofte lyst til lidt alenetid, hvis der var ledige fem minutter. Men selvfølgelig var jeg også meget opmærksom på Alberte. For hun oplevede altså et “tab af mor” med lillesøster entré! Det kommer vi ikke uden om. Det var ikke, og er fortsat ikke, altid let at være storesøster. Det bliver hurtigt den “laveste fællesnævner” (den yngste), som kommer til at sætte dagsordenen for familiens udskejelser. Især i den første tid. Og det er ikke altid hverken fair eller morsomt!

      Jeg gjorde det, at jeg meldte Alberte og jeg til noget gymnastik lørdag formiddag, som vi to var alene af sted til. Der nød hun og jeg i fulde drag! Men det behøver selvfølgelig ikke være en ud-af-huset aktivitet. Det kan også være at sende far og lillesøster/-bror ud af huset og så give sig hen til 100% storesøster leg! Den “store” er stadig lille, og har et kæmpe behov for sin mor. I hvert fald her i huset. Mon ikke alle steder?

      Der er ikke megen materiel jalousi mellem Alberte og Andrea. Ikke mange kampe om legetøj mm. Forsmåede følelser er næsten altid vendt mod mig. At det er mig, som begge vil have fuld opmærksomhed fra! Og her lukrerer lillesøster på, at hun kan skrige sig til at blive taget op. Men ja, det skal man altså også engang imellem ignorere, for at kunne sætte sig på hug og være der for den store!

      Mon ikke det hele barndommen, eller rettere livet, er en kunst at fordele sol og vind lige mellem søskende? Og ikke bare lige som i 50/50, men som at imødekomme hvert barn dets forskellige behov. Søskende er meget forskellige individer, hvis behov ikke kun er forskellige pga. deres alder/køn! Det er en disciplin, som vi bruger megen energi på!

      Men som med alt ved børn – et eller flere – der er altid tusind gange flere fordele end “ulemper”! 🙂

      Pøj pøj med det ny familiemedlem på vej! 🙂

  3. Trine 27. juli 2008 at 09:34 - Reply

    Hvor er jeg glad for at finde denne artikel – vi har lige taget beslutningen om at udvide vores lille familie fra 3 til 4, og de ting der er skrevet her, er bare guld værd!

  4. Julie 13. december 2007 at 22:49 - Reply

    Ja, det var jo en super interessant artikel for mig 🙂 Så den har jeg straks tippet min kæreste om! Tak.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.