Når baby er på banen, skal første barn være fars favorit

Jeg fik en rigtig god snak med min læge, da Andrea skulle til sin 5 ugers undersøgelse. Ikke om Andrea – hun blev lynhurtigt målt og vejet – men om vores nye familiemønster, og hermed primært håndtering af vores ældste barn på 3 år.

“Nu er storesøster vel blevet fars yndling,” spurgte lægen.

“Nej, nej,” svarede jeg stolt. “Vi er meget obs på, at jeg også skal være der for hende, selv om, eller nærmere på trods af, at der er kommet en baby. Det skal sandelig ikke være sådan, at jeg er mindre for den store end jeg plejer. Hun skal mærke mindst mulig forskel i mængden af opmærksomhed”.

Lægen så ikke så begejstret ud for mit svar. “Jamen, den store SKAL være farens yndling, for hun kan ikke være din i øjeblikket. Det er lillesøster jo. Lillesøster opleves som din yndling, fordi du tilbringer meget tid med hende pga. amning etc. Og sådan er det – det kan ikke være anderledes! Det er skidt at være ingens yndling…”.

Lægen forklarede, at yndling skulle forstås som oplevet situation for det store barn. For selvfølgelig er det ene barn ikke ens yndling vs. det andet barn. Som forældre elsker man jo begge sine børn.

Det viste sig, at min læge var meget interesseret i søskendepsykologi. Måske pga. hans eget forhold til sin storesøster? Han fortalte, at hun ALTID havde været jaloux på ham. Hun er det også i dag, hvor hun er 65 år. Er det ikke sørgeligt?! Det er da virkelig, hvad man som forælder til enhver tid vil undgå. Han mente selv, at jalousien skyldtes, at han havde været meget syg som barn, og al forældrenes opmærksomhed havde derfor gået til ham. Og storesøster havde fået al for lidt opmærksomhed.

Storesøster er noget særligt
“Det er vigtigt, at storesøster føler som noget helt særligt. For hun er den første, og skal opleve, at hun alene derfor er noget helt særligt. Det er faren, der skal give hende den oplevelse, når lillesøster/-bror kommer til verden. Hun er noget helt specielt. Hun er nummer 1 – hun skal være lederen af søskendeflokken. Og for at blive en god leder skal hun hvile i sig selv, og opleve, at hun er noget særligt og kan videregive det til andre. Understøtte sine yngre søskende. Min storesøster har altid været en elendig leder i søskendeflokken. Hun var der ikke for mig som barn. Hun støttede og hjalp mig ikke. Tværtimod! Fordi hun var jaloux.

Du vil altid være begge dine børns mor. Så du skal ikke frygte, at du “mister” dit første barn ved for en periode at køre faren i stilling som det ældste barns favorit. Tværtimod vil du slide dig selv op ved at skulle være der 100% for dit store barn, når babyen sover. Da skal du slappe af, og få energi til amning, natteroderi mm.”.

Ligelig opmærksomhed over tid
Mors og fars (oplevede) yndlinger vil aftage med tiden i takt med, at babyen i huset bliver ældre. Når babyen er knap så mor-krævende vil det være muligt at praktisere 50/50 behandling.

Lægens råd har været en stor hjælp i vores lille familie. Jeg slog fred med, at storesøster altså gerne måtte mærke en forskel. Det var fysisk umuligt at være der 100% for begge mine børn døgnet rundt. Det ville køre mig i sænk! Far har været supergod til at lave nogle helt særlige aktiviteter sammen med vores store pige. Hun har nydt hvert sekund, der udelukkende har været på hendes præmisser.

For vores familie har det fungeret perfekt at have primær-fokus på hver sit barn i en periode (det er jo ikke lig med, at man ignorerer det andet barn!!) Alle er glade og lader til at være glade for deres plads i familiehierarkiet. Vi har da haft et par uger, hvor vores ældste datter var meget frustreret over, at jeg ikke var der for hende, som jeg plejede. Så var jeg “dumme, dumme mor”. Det var hårdt! Og ikke sjovt hver morgen at blive mødt med, at man var dum. Men den reaktion er meget naturlig og ville helt sikkert være kommet uanset hvordan vi havde grebet tingene an – er jeg overbevist om.