Når mor og far ikke er gift – sådan sikrer I bedst hinanden

Her i huset er vi ikke gift. Min kæreste er ikke som sådan tilhænger af institutionen bryllup, og synes, at den allerstørste kærlighedserklæring man kan give hinanden er at få børn sammen. Men så romantisk er samfundet altså bare ikke skruet sammen!

Vil I sikre hinanden i tilfælde af død og ulykke, så er det langt fra nok at være samboende og have fælles, glade, børn. Ægteskab er ikke en nødvendighed, men det er så til gengæld forskellige dokumenter. I hvert fald, hvis I vil være på den sikre side (og det kan på det kraftigste anbefales) mht., at jeres ønsker for hinanden og jeres børn bliver håndhævet, hvis eksempelvis en af jer dør.

Advokat Elisabet Jensen giver gode råd
Jeg har været så heldig, at advokat Elisabet Jensen (email Elisabet), Advokatfirmaet InNova i Århus, har stillet sin viden på dette felt (det hedder familieret i advokatsprog) til rådighed her på BabyBusiness.dk.

Det er der kommet nedenstående artikel ud af. Læs den og få så gjort noget ved “papirarbejdet” som papirløst (forældre)par.

I bund og grund skal du sikre dig mod alt det, som du ønsker aldrig sker. Måske derfor, at det kan være lidt vanskeligt at tage sig sammen til? Herhjemme har vi nu endelig fået styr på testamente, forsikringer, pension mm. – men vores ældste barn er også 4 år… Godt der ikke er sket noget. Det ville da være helt uoverskueligt at forholde sig til hussalg mm., hvis ens elskede lige var død.

NU til advokat Elisabet Jensens råd. Hold tungen lige i munden – her kommer vigtig viden:

Det kræver en del papir at leve papirløst
Hvis I vælger at leve sammen papirløst – dvs. uden at indgå ægteskab – nødvendiggør dette paradoksalt nok en masse papirer, fordi det er nødvendigt at oprette forskellige dokumenter.

Når ægteskab indgås vil ægtefællerne automatisk være undergivet retsregler, der særligt fokuserer på ægtefællernes formueforhold og arveret. Der findes altså klare ”spilleregler” under ægteskabet, og når ægteskabet ophører enten ved skilsmisse eller død.

Du er ikke automatisk din kærestes nærmeste pårørende!
Mange tror at disse regler – rettigheder og forpligtelser – vedrørende ægtefæller også gælder for ugifte samlevende, i hvert fald i en vis udstrækning. Dette er en STOR MISFORSTÅELSE.

Hvis I vælger at leve som ugifte samlevende, er det VIGTIGT, at I gør jer klart:

at I IKKE får nogen form for økonomisk fællesskab under samlivet

at I IKKE automatisk får arveret efter hinanden

at I IKKE er omfattet af regler for, hvorledes I skal forholde jer, hvis jeres samliv ophører

at I IKKE automatisk har fælles forældremyndighed over jeres fælles børn

at I IKKE får ret til ægtefællepension fra hinandens pensionsordninger

at I IKKE kan regne med at blive anset som ”nærmeste pårørende” i hinandens livs- og ulykkesforsikringer samt rate- og kapitalpensionsordninger, UNDTAGEN i visse tilfælde, når klausulen ”nærmeste pårørende” er indsat efter 1. januar 2008 (her blev arveloven nemlig ændret).

Dette gælder uanset hvor mange børn I får sammen, og uanset hvor mange år jeres samliv varer.

Kan jeg blive boende i vores fælles hjem?
De fleste har ønske om at blive boende i det fælles hjem, i hvert fald for en tid, hvis partneren dør.

Begreber som uskiftet bo, ægtepagt om særeje, pensionsægtepagt m.v. giver ikke mening i relation til ugifte samlevende. Uskiftet bo kan KUN etableres, hvis I er gift og har fælleseje ved førstafdødes død.
Under ægteskabet etableres automatisk, ved ægteskabets indgåelse, fælleseje. Forskellige former for særeje kan dog etableres af ægtefællerne ved ægtepagt eller etableres for en eller begge ægtefæller af en 3. person, for så vidt angår gave eller arv til ægtefællerne.

Hvad er uskiftet bo?
Når en ugift person dør, skal der “skiftes” (dvs. fordeles) med den afdødes børn. Dvs. at børnene (uanset alder) får arv og rådighed over hele den afdødes formue.

Hvis man til gengæld er gift behøver afdødes dødsbo ikke at blive ”skiftet” (fordelt), og i så fald kaldes det et ”uskiftet bo”. Enken/enkemanden kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo resten af livet – eller indtil vedkommende f.eks. vil giftes igen.

GUIDE TIL AT SIKRE JER – som ugifte samlevende
1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i LIGE SAMEJE – evt. ved en samejeaftale eller samlivsaftale

2. I skal sørge for at oprette testamente

3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringen og pensioner

Ad 1. I skal sørge for at eje så meget som muligt i LIGE SAMEJE
Som udgangspunkt kan I opløse jeres samliv og flytte fra hinanden med de aktiver og den gæld I hver har indbragt i jeres forhold eller erhvervet under jeres samliv.

Det betyder f.eks., at hvis din samlever har købt de varige goder – i form af hus, bil, møbler osv., vil dette nu tilhøre ham eller hende. Du vil ikke kunne få ret i, at der er opstået sameje om en eller flere af disse goder – med mindre der er indgået en udtrykkelig aftale herom – selvom du har bidraget økonomisk til samlivet, herunder til betaling af ”husleje”, budgetkonto mv.

Det forhold, at du eventuelt har sørget for hjemmet og børnene, mens din samlever tjente pengene giver heller ikke ret til medejerskab af de nævnte varige goder.

Ej heller det forhold, at du har købt maden, ferierne, børnenes sportskontingenter mv ., mens din samlever sikrede sig en opsparing ved køb af varige goder, medfører medejerskab.

Der er dog i visse tilfælde mulighed for økonomisk kompensation til dig, som står tilbage uden andel i f.eks. værdien af det hus I sammen har beboet.

Betingelserne herfor er:
I har været samlevende i en længere periode – mindst 2-3 år

Din samlever er blevet beriget på din bekostning, f.eks. fordi din samlever kun har kunnet betale udgifterne til huset, fordi du har betalt andre nødvendige udgifter for familien.

En sådan kompensation udmåles skønsmæssigt og vil typisk IKKE udgøre halvdelen af husets værdi.

DERFOR GØR I KLOGT I
At eje så meget som muligt i fællesskab. Bevis herfor kan sikres ved at begge navne påføres skøde, købekontrakter, kvitteringer mv.

Det kan også sikres ved, at der laves en skriftlig aftale om sameje, hvor det fremgår hvad I ejer i fællesskab. De forskellige aktiver kan ejes i et hvilket som helst forhold, f.eks. med halvdelen til hver, i forholdet 1/3 – 2/3 eller i forholdet 1/4 – 3/4.

Anføres det blot, at aktivet ejes i sameje, vil det blive antaget, at I hver ejer halvdelen.

I kan også oprette en Samlivsaftale (en indbyrdes aftale om reglerne), hvori der træffes aftale om det økonomiske fællesskab og regler for hvordan man hver især skal forholde sig ved ophør af samliv.

Hvis I sammen ejer det hus I bor i, bør I oprette en samejeoverenskomst, som tager stilling til, hvordan I skal forholde jer med med hensyn til huset ved samlivets ophør.

Ad 2. I skal sørge for at oprette testamente
Som nævnt arver I ikke hinanden “blot” fordi I er samlevende og/eller har barn/børn sammen.

I bør derfor oprette testamente. I kan i et almindeligt (gensidigt) testamente bestemme, at alt hvad I efterlader jer – hver især – skal tilfalde den anden samlever. Dette er muligt, HVIS du/I ikke har børn.

Hvis du har børn/børnebørn kan du alene begunstige din samlever med ¾ af det du efterlader dig, medens ¼ skal tilgå børn/børnebørn (det hedder tvangsarv).

Der er efter 1. januar 2008 givet mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Oprettelse heraf giver mulighed for, at din samlever arver 7/8 af alt hvad du efterlader sig, når du har børn/børnebørn. Og mulighed for at kræve suppleringsarv, så længstlevende efterlades med min. kr. 600.000,00 (arv + egen formue).

Et testamente kan også indeholde livsvarig brugsret til afdødes hus/andel af huset og indboet. Børnenes ret til halvdelen af afdødes formue, må dog ikke blive krænket.

Uanset om I sørger for at oprette testamente om arveret til hinanden, kommer den længstlevende (i ugifte par) til at betale boafgift. Ægtefæller derimod betaler ikke nogen boafgift overhovedet af arv efter hinanden, ligesom ægtefæller kan sidde i uskiftet bo med fælles børn.

Den længstlevende samlever skal betale en boafgift på 15% af nettoarven ud over kr. 255.400,00 (opgjort i 2008, men pristalsreguleres hvert år), FORUDSAT I har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet.

Dør den ene samlever derimod forinden I har haft fælles bopæl i 2 år, skal den længstlevende samlever betale en samlet boafgift på mellem 25% og 36,25%.

Ad 3. I skal sørge for at begunstige hinanden i forsikringer og pensioner
Som ugift samlevende er det IKKE MULIGT som samlever at få udbetalt efterlevelsespension fra en tjenestemandspension.

I kan og bør dog sørge for:

At indsætte hinanden til at modtage samleverpension i ATP (under visse betingelser)

At indsætte hinanden som begunstiget i øvrige pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner og livs- og ulykkesforsikringer ENTEN ved at indsætte samleveren som begunstiget ved navns nævnelse ELLER – efter 1/1 2008 – ved indsættelse af ”nærmeste pårørende”.

Endelig er det en god ide at tegne en krydslivsforsikring (forsikring på samlevers liv – i stedet for en forsikring på sit eget liv – en livsforsikring) som sikrer udbetaling af et forsikringsbeløb ved den ene samlevers død.

Da afdødes eventuelle børn jo arver mindst 1/8 af det afdøde efterlader sig, kan ovennævnte forsikrings- /pensionsbeløb evt. anvendes til betaling af børnene arv, så den længstlevende ikke risikerer at skulle sælge hus eller indbo.

/Elisabet Jensen, InNova advokatfirma, www.innova-law.dk

Kontaktinfo
Elisabet Jensen
Advokat (L)

Innova advokatfirma
Kannikegade 18
8000 Århus C
Telefon: 86 13 28 00
Telefax: 86 13 58 00
Mail: ej@innova-law.dk
Website: www.innova-law.dk

BabyBusiness siger tak!
Stor tak til Elisabet fordi hun til www.babybusiness.dk har brugt tid på at opridse, hvad der er vigtigt at have styr på som ugifte (forældre)par. Der skal ikke herske tvivl om, at den bedste julegave, som du og din partner kan give hinanden er at stille op hos en advokat, for at få styr på testamente. Husk også at dokumentere, hvad I har af fælleseje, og endelig kontakt forsikrings- og pensionsselskab, for at sikre, at I hver især er hinandens nærmeste. Sådan helt officielt! Uden at være gift.

Og sluttelig – det er stadig gratis at blive gift. Uanset om det er i kirke eller på rådhus.