Nem og lækker aftensmad med ny Arla Madlavningsfløde 8%

Når hverdagen skal hænge sammen, er det smart, hvis aftensmaden er hurtig og nem at lave. Her er fem opskrifter på hurtig aftensmad – alle med nye Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde, som kun indeholder 8% fedt. Den har en let, frisk flødesmag og er lavet af fløde og hvedemel. Tilsætningen af hvedemel betyder, at fløden ikke skiller ved opvarmning, og den kan derfor bruges til jævning i det varme køkken. Madlavningsfløden er ideel til supper, saucer og sammenkogte retter, hvor du ønsker at spare på fedtet, men ikke vil gå på kompromis med den gode flødesmag.

Kylling med paprikasauce og grønne bønner
Til 4 personer
* 2 spsk flydende fedtstof
* 4 rødløg i tynde både (ca. 200 g)
* 3 kyllingefileter i ca. 1 cm tykke skiver (ca. 400 g)
* 1 dl vand
* ¼ liter Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
* 400 g frosne haricots verts
* 1½ spsk edelsysspaprika
* ½ tsk sukker
* 2 tsk groft salt

* 3 liter vand
* 1 spsk groft salt
* 500 g frisk hvid pasta , fx fettucine

Varm halvdelen af fedtstoffet i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at brune. Svits løgbådene i ca. 1 min. og tag dem op. Lad resten af fedtstoffet gyldne i panden og brun kyllingekødet i ca. 2 min. Tilsæt vand, fløde, bønner, paprika, sukker og salt. Bring retten i kog og lad den koge ved svag varme i ca. 2 min. Tilsæt de svitsede løg, varm retten igennem og smag til.

Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Tilsæt pasta og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. – pastaen skal være mør, men ikke blød.
Ved serveringen: Lad pastaen dryppe af i et dørslag. Kom pastaen i en varm skål og hæld paprikasaucen over. Server straks. Kilde: Arla.dk

Grønsagssuppe
Til 6 personer
* 4 skrællede gulerødder (ca. 275 g)
* 2 rensede porrer (ca. 225 g)
* 400 g renset selleri
* 1¼ liter grønsagsbouillon eller hønsebouillon
* 2 dl Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
Pynt
* hakket persille
Tilbehør
* 240 grove flutes

Skær gulerod, selleri og porre i mindre stykker. Bring bouillonen i kog og tilsæt grønsagerne. Lad det snurre under låg i ca. 20 min. – eller til grønsagerne er møre.
Mix det jævnt i en foodprocessor eller blender. Varm suppen op igen. Tilsæt fløden, kog kort igennem og smag til med salt og peber. Pynt med persille. Kilde: Arla.dk

Oksekød med tomat og bønner
Til 4 personer
* 8 dl vand
* 2 spsk friskpresset citronsaft
* 1 tsk groft salt
* 320 g grov bulgur (ca. 4 dl)

* 2 tsk flydende fedtstof
* 300 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
* 400 g cocktailtomater i kvarte
* 1 dåse kidneybønner (ca. 400 g)
* 1 dl Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
* 10 forårsløg i ringe (ca. 200 g)
* 1 spsk fintrevet citronskal
* 2 spsk hakkede friske timianblade
* 1 tsk groft salt
* friskkværnet peber
Pynt
* friske timianblade

Bring vand tilsat citronsaft og salt i kog i en lille tykbundet gryde. Skyl bulguren godt og kom den i det kogende vand. Kog bulguren ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 10 min. Hæld eventuelt overskydende vand fra og lad bulguren dampe tør.

Lad fedtstoffet blive gyldent i en sauterpande. Steg kødet ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min., til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt tomater og steg i yderligere ca. 2 min. Skyl kidneybønnerne og lad dem dryppe af i en sigte. Kom bønner, fløde, forårsløg, citronskal, timian, salt og peber i panden og kog retten ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Smag til.

Kom bulguren i et dybt fad og fordel oksekød med tomater og bønner på bulguren. Pynt med timian og server straks. Kilde: Arla.dk

Porrepande med gulerod
Til 4 personer
* 10 g smør
* 4 gulerødder i stave (ca. 300 g)
* 3 porrer i 1 cm ringe (ca. 300 g)
* 1 spsk finthakket rød chilipeber
* ¼ liter Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
* 1 dl vand
* 1½ tsk groft salt
* 2 tsk lys saucejævner
* 2 spsk grofthakkede friske citronmelisseblade
Hertil
* 400 g stegte fiskefrikadeller
* 1 kg kogte kartofler
Pynt
* friske citronmelisseblade

Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits gulerødder, porrer og chili i ca. 2 min. Rør fløde, vand og salt sammen med grønsagerne og bring det i kog. Tag panden af varmen, drys saucejævner i under omrøring og lad porrepanden koge i ca. 2 min. Drys med citronmelisse og smag til. Kilde: Arla.dk

Chilitærte
Til 4 personer
Dej
* 100 g koldt smør
* 175 g hvedemel (ca. 3 dl)
* ½ tsk groft salt
* 1½ spsk vand
Fyld
* 1 frisk chilipeber
* 3 æg (ca. 1½ dl)
* 1½ dl Arla Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
* 5 forårsløg i tynde ringe (ca. 75 g)
* 1 knust fed hvidløg
* 100 g revet cheddar 32%
* 200 g rejer
Tilbehør
* 300 g grøn salat
Forbagning: Ca. 12 min. ved 200°.
Bagning: Ca. ½ time ved 200°.

Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt salt og vand og saml hurtigt dejen. Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Tryk dejen ud i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter). Lad den gå halvt op ad formens sider. Prik bunden med en gaffel og forbag den midt i ovnen.

Fyld: Flæk chilipeberen på langs. Fjern kernerne under rindende vand med en spids kniv. Hak chilipeberen (1 spsk i alt). Pisk æg og fløde sammen. Bland hakket chili og de øvrige ingredienser heri. Fordel fyldet i den forbagte bund. Bag tærten midt i ovnen. Server den varm eller lun. Kilde: Arla.dk

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.