Nutidens babysitter hedder Frk. Fjernsyn

Hvad gjorde vi før tegnefilm om morgenen? Jeg har altid svoret mig stor modstander af, at børn så tegnefilm (fjernsyn i det hele taget!) om morgenen. Næ nej, morgenen skulle bruges til hyggeligt familiesamvær – og så ud ad døren i god ro og orden.

Kaj og Andrea

Virkeligheden er blevet lidt anderledes nu hvor jeg er på barsel med lillesøster. Så får storesøster altså lov til at se tegnefilm imens jeg ammer, bader og sætter morgenmad frem. Både hverdag og weekend. Det er jo kedeligt for storesøster at kigge på mig, der sidder stille i sofaen eller står under bruseren. Og min 3-årige er ikke altid lige god til at lege selv… Givetvis vores egen fejl!

Bilder mig ind, at jeg og min bror var fantastiske til at lege selv. Husker i hvert fald ikke, at mine forældre legede med os om morgenen i weekenderne. Personligt synes jeg, at en morgen kan være lang, hvis der skal leges fra kl. 6.30… Det er jeg ikke lige i gear til. Slet ikke med en sulten lillesøster på tre måneder.

Selv om jeg blevet mere lempelig mht. at må se fjernsyn om morgenen, så vil jeg ALDRIG fravige mit standpunkt om, at fjernsynet skal være slukket, når vi spiser. Kan ikke fordrage, at man ikke kan se hinanden i øjnene under et måltid, fordi halvdelen af selskabet sidder og glor ind i fjernsynet. Det dræber jo al samtale.

Bamse og Kylling

Seere i bleer
På Jyllands-Postens hjemmeside kan du læse en interessant artikel om, hvordan fjernsyn og øvrige medier er blevet en del af virkeligheden for danske børn – allerede fra de er ganske små.

Udpluk fra artiklen:

At mediestrømmen allerede begynder som lille, illustrerer ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, cand. mag. i medievidenskab Stine Liv Johansen med sin ph.d. Seere i bleer. Hun har undersøgt småbørns første møde med tv og i den anledning besøgt otte småbørn fra almindelige og vidt forskellige familier fra alle dele af landet, da de var 1½ år og 3.

Tv er en del af virkeligheden for selv meget småbørn, ikke mindst fordi det er en del af overlevelsesstrategien i moderne småbørnsfamilier. Alle forældrene giver udtryk for, at det er rart at kunne få lidt fra hånden, mens den lille ser Byggemand Bob eller Bamse« siger Stine Liv Johansen.

Kilde: Jyllands-Posten d. 28. oktober 2007.

Læs artiklen! Den er super interessant, og giver mange tankevækkende perspektiver på vores gøren og laden – og vores børns ditto – i mediernes verden.

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


1 kommentar

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.