Forbrugerrådet har fødselsdag og har i den forbindelse givet danskerne en gave: Adgang til alle testresultater på taenk.dk i en uge! Det er jo helt fantastisk og BabyBusiness har benyttet sig af muligheden og dykket ned i de mange gode test af produktet til baby og børn.
I første omgang har vi kigget på den meget omfattende test af autostole. Forbrugerrådet har kigget hver enkelt autostol meget nøje efter i sømmene og har testet således:
Autostolene er først og fremmest vurderet på deres sikkerhedsmæssige egenskaber, og defor har vi både testet deres egenskaber ved side- og frontalkollision, samt om stolen har en sikker konstruktion. Ved sidekollisionstest blev bilen påkørt med 27,5 km/t, og alle frontalkollisioner er sket ved en kollision på 64 km/t.
Alle testede autostole findes i de danske forrretninger.
Der blev testet i 3 klasser: 0-10 kg, 0-13 kg, 9-18 kg, 15-25 kg og 22-36 kg.
Taenk.dk har testet både fremadvendte og bagudvendte autostole. Der testet stole med og uden isofix-beslag. Testen lægger sig op ad den internationale ECE R44, men Taenk.dk har dog i nogle tilfælde skærpet kravet til autostolen.
Alle autostole er testet i en 4-dørs Golf IV. Størstedelen af stolene er kollisionstestet på bagsædet – dog enkelte bagudvendte, hvor autostolen er placet på forsædet.
Tænk har desuden testet autostolenes seler og justeringsmuligheder ved at spænde et barn fast i autostolen og og efterfølgende bedømme stolens evne til at holde barnet fast, stolens spænder og deres lukkemekanismer.
Austolene er testet af en gruppe eksperter samt en gruppe almindelig brugere. De almindelig brugere blev bedt om at montere autostolene i bilen og vurderer om det var sandsynligt at stolen kunne monteres forkert m.m. Ved børnestestene anvendtes en gruppe børn passende til de af producenten af autostolen’s opgivne mål. Børnene blev spændt fast og spænder, seler, funktionalitet m.m. blev testet.
Endeligt blev brugervenlighed, mulighed for rengøring af autostolen samt komfort testet og inddraget i konklusionen af den enkelte autostol.
De 5 bedste autostole fra Forbrugerrådets test:
Den absolutte vinder i klassen 0-13 kg. er: MAXI COSI CabrioFix
Autostolen har Isofix-beslag, monteres bagudvendt med en 3 punktssele. Tænk’s konklusion er bl.a.:
Giver glimrende beskyttelse i både side- og frontalkollision…
God støtte til barnets ben, og stolen har god polstring. Barnet har et dårligt udsyn. Betrækket skal håndvaskes. Vejer 3,6 kg…
Stolen kan købes i Danmark og vi har tjekket den aktuelle pris hos:
BabySam – DKK 2.499,-
Babyparadisshop – 1.043,- (bemærk at prisen er mistænkelig lave hos Paradies Shop. Vær på vagt!)
Det er værd at bemærke, at MAXI COSI har 2 autostole med i Top 5, som dog begge ligger i den dyre ende med ca. DKK 2.500,-. Læs mere hos MAXI COSI.
Læs den omfattende test af autostole hos Taenk.dk Testen kan læses gratis med Forbrugerrådets gratis login indtil den 6. februar 2007. Herefter kræver det login, som koster DKK 270,- for et år, hvor du kan læse magasinet og selvfølgelig alle de fantastiske tests. Tillykke med fødselsdagen Tænk og tak for gaven ![]()
Opdate: Læste forleden at Sikkerhedsrådet anbefaler at bruge autostol indtil 12 år.
Læs indlægget TÆNK tester autostole 2008.




Jeg har selv hele 9 stks af de store bagudvendte autostole. For det første så er der mindst en bagudvendt autostol til enhver bil på markedet. Jeg har selv en gratis tjeneste hvor folk faktisk kan komme og se, samt afprøve dem i egen bil. det slet ikke usædvanligt at folk kommer med en lille bil. det er en skrøne at man partout skal have en sto bil til det formål. det handler ikke om bilens størrelse. det handler derimod om de voksne foran og bilens indretning.
Dybdegående undersøgelser af rigtige bilulykker (alvorlige) i Sverige samt en stor amerikansk undersøgelse viser, at det heller ikke er ligegyldigt om barnet sidder fremadvendt eller bagudvendt i en sidekollision. Osse her klarer de bagudvendte autostole sig klart bedst.
Har lige et spørgsmål…. min kærestes søn er 3 år gammel, 110 høj og vejer 20 kg, så som man nok kan se er hen er stor 3 årig… hvad autostol kan man få til ham… som ikke fylder for meget… for da vi har et spædbarn er der jo endnu en stol der fylder og denne stol kan kun være bag mit sæde da kærsten er 2,04 meter høj er der jo stort set ikke rigtig plads til ret meget bag ham…. papsønne kan kun lige være der når han ikke bruger sæde men da det er imod loven er han tvunget til at side fast klemt mellem sit auosæde og fars sæde… HVAD GØR VI….? vil lige sige at vi han en rummelig bil ellere kunne kæresten jo ikke køre den
Hej,
Jeg kan læse i tråden at nogen snakker om at købe brugte autostole, til dette vil jeg blot tilføje at autostol skal udskiftes ved evt. uheld. Jeg ville derfor aldrig købe brugt stol med frygt for at nogen ikke har rent mel i posen… Ikke at det altid er sådan, men mener ikke det er en chance man bør tage..
Ang. Brugte autostole skal man gøre sig klart at man løber en risko. Man kan jo ikke vide om stolen har været med i et uheld. Der kan være sket skader der ikke synlige og stolen kan være svækket.
Jeg kan se at bagudvendte autostole og pladsmangel i biler er omdiskuteret højere oppe i tråden. Jeg er selv fortaler (og mine børn er brugere) af bagudvendte autostole. Vi ejer en meget lille bil (en Kia Picanto), og i denne er det lykkedes os at have både en Britax cosy tot premium med isofix base + en større Britax (9-18 kg) også, begge til bagudvendt brug (den store kan bagydvendes til 13 kg). Vi voksne sidder lidt ukomfortabelt, men det ER altså muligt at installere store og lidt “klodsede” stole i små biler.
Kære Ditte
Tjek en nyere test. F.eks. denne fra FDM.
http://www.babybusiness.dk/fdm-test-af-autostole-maj-2009.html
Vælg et anerkendt mærke (der har været på markedet i mange år), og køb så autostolen brugt. Der er garanteret en del pæne autostole til salg rundt omkring på nettet og Den blå avis, Gul & Gratis, og hvad de nu alle sammen hedder.
En autostol er ofte virkelig pæn, selv om den er brugt. Og sikkerheden holder, hvis du vælger et fornuftigt mærke.
Siden jeg blev gjort opmærksom på, at den autostol jeg har til min søn ikke er så sikker som jeg troede, har jeg undersøgt hvilken én jeg så skal købe. Det er ikke så nemt, når jeg samtidig har været begrænset af økonomien. ( er rasende over, at det skal være så dyrt at købe sikkerhed til sit barn som samtidigt er lovpligtigt. Jeg er studerende og har derfor ikke meget at gøre godt med når alt er betalt.)
Vil ikke lave et fejlkøb to gange. Kan se at i alle herinde er meget engageret i sikkerhed, så vil derfor hører jer ad. Min søn er ca. 104 cm høj og vejer 21,5 kg. (går ud fra alderen ikke er så vigtigt igen, men kroppens størrelse i længde og kilo. Han fylder snart 4 år, hvis det nu er vigtigt.) Hvilken stol vil i anbefale? Hvor kan den købes og hvor meget koster den?
Ja, promover de bagudvendte mere! Og selvfølgelig kan det være et problem i nogle biler, men så må man prøve sig frem. I Sverige undrer de sig over os “dumme danskere”, der åbenbart ikke kan finde ud af at installere en bagudvendt autostol…
Ja, men man må jo altså lige huske på, at det statistisk set også sker rigtigt mange (jeg har ikke de konkrete tal) kollisionerfra siden, og her er det altså ligegyldigt om sædet er fremadvendt eller bagudvendt. Hertil kommer, at det i mange biler er umuligt at finde et bagudvendt sæde, der kan monteres uden at passagerpladsen foran bliver gjort ubrugelig på grund af for lidt plads. Det gælder f.eks. i vores Skoda Octavia, som ellers ikke er en lille bil, hvor jeg var nødsaget til at vælge et fremadvendt sæde.
I andre mindre biler ER det umuligt at montere bagudvendte sæder, og så er der altså ikke andre muligheder end at finde et fremadvendt eller anskaffe sig en ny bil.
Vi har iøvrigt også en Skoda Roomster, med et Bimbofix bagudvendt sæde, og jeg må sige, at dette sæde er genialt. Det er monteret med Isofix-beslag (som vi ikke har i Octavia’en) på en ramme, hvor man kan tage sædet helt af ved hjælp af et enkelt klik. Sædet fylder desuden meget lidt, og derfor er der stadig den nødvendige plads til rådighed på passagersædet foran. Nogle af de mange fabrikater af bagudvendte sæder, ligner jo på det nærmeste hele “rumskibe”.
Nej, så jeg mener ikke at diskussionen om forudvendte eller bagudvendte barnesæder er helt så sort/hvid.
Thomas.
Det der undrer mig allermest ifht autostolsmarkedet er, at man i de fleste danske babyudstyrsforretninger næsten udelukkende sælger fremadvendte autostole til børn i gr.1. Altså fra 9 måneder.
Jeg synes det er helt forkert at så mange danske forældre gives det indtryk at man sagtens kan vende sit barn fremad når blot det er fyldt 9 måneder. Alle kollisionstests viser med stor overbevisning at, sætter du dit barn i fremadvendt stol er risikoen for alvorlige kvæstelser nedsat med 40-45 %. Sætter du dit barn i bagudvendt stol nedsættes risikoen med 90-95 % Det er i min verden ikke små tal. OG der er altså bagudvendte stole på markedet som de fleste med god instruktion sagtens kan montere korrekt i deres biler. Hvilket er en anden pointe, uanset hvilken stol du køber så få en ordentlig instruktion i montering. Med andre ord er det nok ikke her du skal spare penge ved at købe online.
Jeg ejer hverken butik eller er ekspedient. Har blot orienteret mig meget grundigt hvad angår autostole. Det er jo vores børns liv det gælder.
Har i øvrigt oprettet en facebookgruppe som alle kan tilmelde sig så vi kan få spredt budskabet. “Red din babys liv – Vælg bagudvendt autostol!”
Hej Søren
Jeg er meget enig. Blev også meget provokeret af Jespers formulering: “hasard med dit barns liv…”. Det er virkelig at tale ned til folk. For det er der jo selvsagt ingen, der vil! Og det er ret svært også at gøre (!) med de autostole, som kan købes i DK, som alle er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Jeg slettede et par af linksene til Jespers egen butik, inden jeg godkendte hans kommentar. Der er grænser for, hvor meget man skal promovere sig selv, hvis ikke det er i læserne af BabyBusiness interesse!
Når Jesper Brejning på sin hjemmeside ønsker, at give indtryk af at være en seriøs autostolssælger, undrer det , at han i sit indlæg kan skrive “hasard med dit barns sikkerhed og komfort at vælge et så ukendt mærke”. Casual Play er i udlandet et stort respekteret mærke, som er kendt for høj kvalitet, innovation og iøjnefaldende design. Casual Play Prima Easy autostolen, er identisk med Mutsy Traveller. Mutsy har i udlandet samme status og omdømme som Casual Play. Casual Play stolen har i FDM’s resume af ADAC’s årlige autostolstest opnået karakteren “Tilfredsstillende/middel” (se følgende link: http://www.fdm.dk/public/biler/trafiksikkerhed/bornibilen/barnestole/2008/Mutsy+Traveller.htm). Det er rigtigt, at stolen ikke når samme sikkerhedsmæssige karakterer, som de bedste i klassen Maxi-Cosi Cabriofix og Römer Babysafe, begge med Isofix-base. MEN stolen opnår samme karakter i sikkerhed, som f.eks. Recaro Young Sport, som Jesper Brejning bl.a. sælger på sin hjemmeside. Vil det sige, at Recaro Young Sport også er at spille hasard med børnenes sikkerhed?
Jeg vil anbefale dig, at holde dig til de gennemtestede autostole. Det er lidt at spille hasard med dit barns sikkerhed og komfort at vælge et så ukendt mærke. Der er meget stor forskel på sikkerheden af autostole til trods for at de alle er ECE godkendt.
Der er kommet en ny autostol som hedder Causal Play, (0-10 kg og 0-13 kg) hvor ryglænet kan ligges helt ned, mens den er indstaleret i bilen. Er det sikket? Den har sikkerheds mærket ECE R44. Jeg kan kun se at den forhandles nettet, det undrer mig bare, fordi det er jo rigtig smart at den kan lægges ned og at der ikke er nogen tidsbegrænsning på hvor længe barnet må sidde i den!
Til jeres oplysning sælger Baby Paradies Maxi Cosi Cabriofix stol og isofix base separat, så prisen bliver ca. 290 EUR, hvilket giver ca. 2175 kr, så de er ikke billigere end Babysam, der i øjeblikket sælger base stol for 2199 kr.