I et tidligere indlæg her på bloggen har jeg omtalt det lækre newzealandske vente- og ammeundertøj Hotmilk – eller rettere lingeri – for det er bare superflot. Nu har jeg erfaret, at der d. 1. september 2008 åbnede en netbutik i Danmark, som sælger udelukkende Hotmilks kollektioner. Dermed et meget større udvalg end de øvrige butikker, der forhandler Hotmilk. Så nu er der absolut ingen undskyldning for ikke at være endnu mere toplækker som gravid!

Undertøjet på billedet oven for koster 399 kr. for BH’en og 149/169 kr. for trusserne. Se her.
Forældrepar står bag Hotmilk butik
Det er Sif og Rasmus Neo, der sammen har åbnet www.hotmilk.dk De er kommende forældre til deres 3. barn, og syntes, at det var lidt besværligt at bestille Hotmilk lingeri fra England. Derfor har de nu åbnet deres egen butik, for at give alle kommende forældrepar mulighed for nyde den foranderlige tid fra inderst til yderst.
Fornuftige priser
Selv om Hotmilk ser meget eksklusivt ud, så er priserne ikke fuldstændig hen i vejret.
BH’en neden for koster 399 kr. og trusserne 139 kr. Se det her. Det koster meget almindeligt undertøj også.

Frække eller forargelige billeder?
Hotmilks markedsføringsmateriale har fået en del kritik i hjemlandet New Zealand. Kritikere mener, at billederne er vulgære. Det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser. Jeg synes, at billederne er fantastiske. Sjældent har jeg set så lækre nogle produktfotos! Tjek eksempelvis det øverste billede, som jeg har indsat. Har du bemærket korsene på væggen og den stakkels vordende far (velsagtens! Eller er det naboen?!), som er bundet fast til sengen? Billederne er småprovokerende og signalerer benhårde “moms-to-be”, og ikke besværede, sure og klynkende gravide (det ville næppe heller sælge….). Sejt!
Kig forbi www.hotmilk.dk
P.S.: Det er også bare med at være “hård” under graviditeten, for når først baby er på banen bliver man blød som smør… Og maveskindet slapt! Ha, ha – nej, just joking!
Gå ud og vær lækre og ha’ en skøn weekend!

