Det mest hyggelig ved jul og nytår er de skønne hilsner fra nær og fjern. Jeg har netop modtaget en nytårshilsen, som jeg er meget glad for! Den er fra Carlo, som læsere af BabyBusiness.dk lærte at kende gennem mor Sandra, der gennem flere dagbogsindlæg (her det første – læs eller genlæs) beskrev, hvordan det var at føde sit barn i graviditetens uge 30. Angst, bekymringer og frygt er i løbet af år et vendt til glæde og en skønno Carlo! Men som nissen er der noget, som altid følger med… Læs med her!
Nytårshilsen fra udbryderkongen Carlo
Tak til alle jer, der har læst med og givet kommentarer til mine fortællinger om Carlo, der blev født 10 uger for tidlig. Nu må det være tid til at ønske jer alle sammen et fantastisk 2011 og jeg håber at I har haft en dejlig jul med jeres familier. I samme omgang vil jeg give en kort status på hvordan Carlo, udbryderkongen, har det og takke ordentlig af fordi jeg fik lov at være gæsteblogger og fortælle om vores historie på neonatal og efter.
Godt nytår fra Carlo og hans mor!
16 måneder – og alligevel stadig 13,5 måned
Der må være en tommelfingerregel om, at man bliver ved med at referere til korrigeret alder, så længe man tæller alder i måneder. For der er immervæk en forskel på at være 16 og 13 måneder. Men Carlo er i helt almindelige menneskealder gået hen og blevet 16 måneder gammel.
Det er svært at forstå at der kun er et år imellem disse to billeder. Carlo er vokset godt fra sin tro væbner, den brune bamse. Det første er fra en uge efter fødslen, hvor han første gang havde almindelig tøj på – en størrelse 38, for resten. Og det sidste er fra i sommer (2010), hvor han var næsten et år.
Det er uhyggeligt længe siden jeg har skrevet og det var min intention at skrive mere om at være mor til en præmatur baby og hvordan det påvirker – eller ikke påvirker – vores hverdag. Men så skete ’hverdagen’ og Carlo gik fra at ligge på et tæppe til at være alle vegne. Og så kom den rigtige hverdag og udfordringerne med at hente, bringe, arbejde og arbejde igen efter putning. Og med alt det blev gode intentioner til glemte intentioner. Og der skete selvfølgelig også det, at vi beskæftigede os mindre med, at han er for tidlig født. Det var også min opfattelse at det sker for andre igennem den litteratur jeg læste lige da Carlo var født. Jeg hørte kun de slemme historier og ikke de gode – nok fordi de gode historier blev glemt fordi man ikke længere tænker på den hårde start, når alt går godt eller når problemerne bliver almindelige hverdagsproblemer. For os er det måske alligevel både-og.
Vi har aldrig behøvet at være bekymret for hans nysgerrighed…
Bekymringen er fast bestanddel af bagagen
Selvom det fylder mindre og mindre i vores bevidsthed dukker bekymringen dog ofte op.
• Er det grunden til at han er syg IGEN?
• Er det derfor han ikke kan gå endnu?
• Uha han er godt nok hyperaktiv i dag – er det et tegn på at han har taget skade?
• Han sover korte lure – dét må være fordi han er præmatur
• Han spiser meget, er det fordi han ikke har lært at føle mæthed da han blev ’tvangsfodret’ i starten?
• Uha, nu skriver Jonna Jepsen at mange ellers velfungerende præmature børn får problemer senere i livet … (Jonna Jepsen er en spydspids i præmature kredse og har skrevet adskillige bøger og startet Rafael Centeret, der hjælper på tværs af forskellige behandlingsformer – har kun hørt godt om centeret, men hun er en af dem, der prædiker om senfølger/problemer.)
I dagplejen er de stadig forbløffede over, hvor meget Carlo kan. Men han er vist meget normal i størrelsen og sætter bare pris på god mad.
Så selvom han har det godt og ikke har nogle tydelige eller synlige skavanker på grund af sin tidlige start, så kan der jo sagtens komme en masse udfordringer, der hænger sammen med at han blev født for tidligt. Og på den anden side VED jeg jo godt at der altid kan komme en masse udfordringer også for børn der er fuldbårne. Det er jo en del af ’pakken’ at vi fra nu af, altid kan bære mindst et frø af bekymringer for vores små øjesten.
Forebyggelse
Vi har forsøgt at forebygge de mest gængse senfølger så godt vi kunne. Men det føltes som noget af et lotteri, for vi kan selvfølgelig ikke det hele og slet ikke samtidig med at han også skulle have ro indimellem. Så der dukker nok en behandling eller en forebyggelse op, som vi skulle have startet på før – men igen … det er nok en sidegevinst til den førnævnte pakke.
Den forebyggelse vi valgte at benytte os af, var:
Ekstra motorisk stimulation
Jeg synes det lyder logisk at de små præmature babyer mangler motorisk stimulering. Et normalt fuldbårent barn ligger og svupper, vugger og bliver mast og klemt i sin mors mave. Moren står, går, hopper, ligger og hvad hun nu ellers kan finde på. De små babyer ligger og bare ligger. Selvom man forsøger at give dem nærkontakt ved kængurumetoden (hud-mod-hud – helst på brystet af mor eller far), så bliver de selvfølgelig stadig behandlet som de små sårbare væsener de er, med deres sonder, alarmer og slanger alle vegne. Så de svupper og vugger ikke særlig meget og bliver da slet ikke klemt og mast. Det betyder at deres balancenerver ikke bliver modnet rigtigt.
Jeg gik til APA, der for dem, der ikke kender det, er en institution i København hvor ’man’ går før, efter og nærmest under fødslen (kun lidt overdrevet). Det er afspændingspædagoger, der underviser og motiverer til fysisk aktivitet for mor og barn. Det er godt og vi lærte at hænge babyerne på hovedet, rulle, trille, massere og selvfølgelig lægge dem på maven så snart de var vågne. Det gad Carlo bare ikke sårlig tit og i bøgerne stod der endvidere at man skulle lægge legetøj i kanten af deres synsfelt så de ville dreje hovedet og Carlo couldn’t care less about legetøj. Dér var han slet ikke de første mange måneder.
Vi anskaffede blandt andet en tummelumst, der godt nok her blev brugt til dynehygge under endnu en febertur i efteråret. Ellers bliver den primært brugt til snurreture med store smil og grin til følge.
Ved et tilfælde kom jeg til et foredrag med en fantastisk motorik-bedstemor (børnefysioterapeut), Vibeke Winter. Og hun var inspirerende og gav både gode råd, men også en ordentlig omgang argumenter for hvorfor man SKAL tidligt i gang med at styrke motorikken. Det er virkelig noget der kan følge et barn længe og sætte sit præg på alle andre indlæringsfacetter senere. Så jeg gik hjem med en kæmpe! blå gymnastikmåtte, der nu ligger konstant på vores stuegulv. Og en uge senere blev den fulgt af en meget stor og rød/orange ’tummelumsk’. (Det hjælper ikke til at blive portrætteret i Bo Bedre, vil jeg lige sige) De øvelser vi lavede, sammen med ekstra legestue for Carlo, gjorde, at der hurtigt kom fremskred med at ligge på maven og senere rulle og alt det han skulle.
Vibeke Winter har udgivet en lille bog / hæfte om hvordan man kan styrke sit barns motorik.
Man kan vist købe det billigt igennem boernogmotorik.dk og jeg så den også på libero-shoppen da jeg ledte efter et foto af hæftet.
Kraniosakral
Desuden gik jeg til kraniosakralterapi med ham. Det hjalp på en lille skævhed i hans nakke, men det hjalp også på hans vejrtrækning, der fra starten var præget af bronkitis og en konstant ’hvæsen’. Derudover er jeg sikker på at det har hjulpet på en række andre ting, som jeg ikke en gang satte mig ind i eller kan referere til, men jeg følte mig tryg hos vores behandler og endte med at komme der mange gange.
Derudover benyttede vi os af flere andre tilbud i barslen og jeg ved ikke om alt var godt eller det blot forblev ved forsøget. Jeg tænkte i hvert fald en del over balancen imellem at stimulere sanserne og give ro.
Næsten 1,5 år efter
Årsskifter bliver jo tit brugt på at lave top10’er og opgørelse over året der gik og hvis jeg skal lave en liste med mine erfaringer og overbevisninger udfra de sidste halvandet år, vil det være:
• Lig stille for pokker! Hvis du får at vide at du skal ligge stille under graviditeten – SÅ LIG STILLE. Jeg synes det var mærkeligt at gå fra at blive prædiket, at jeg skulle bevæge mig under graviditeten og at det ”jo ikke er en sygdom” – til at det skulle jeg pludselig ikke og det var for resten nærmest en sygdom. Men lyt og lig stille.
• Fød på et hospital der har neonatal afdeling. Det er ikke fedt at blive skilt fra sin nyfødte, der bliver kørt af sted i ambulance kort efter fødslen.
• Kræv at være hos babyen. Jeg tror på at babyen bliver stærkere og sundere af at have en primær person hos sig, der kæmper sammen med ham. Det er rigtigt at hospitalet nok skal holde dem i live, men det er os som forældre der skal give dem viljen til at leve.
• Sig til og fra når familie og venner vil besøge. Husk dem på at spritte hænderne af, undlade parfume og ikke at tage deres spændte store børn med. De er på dette tidspunkt fra en helt anden planet, hvor man sikkert slet ikke tænker på det.
• Vær forsigtigt med hvad du læser om præmature børn lige efter fødslen – eller før, hvis du har en truende for-tidlig-fødsel hængende over hovedet. Husk at det primært er dem med store problemer, der har en grund til at skrive.
• Hyg dig så godt du kan – I. Nyd din baby for selvom det er anderledes end du havde forventet, så er det stadig din lille baby.
• Hyg dig så godt du kan – II. Jeg havde stor glæde af at have min computer med og så fantastiske tv-serier. Jeg kunne have den indenfor rækkevidde mens jeg havde Carlo liggende på brystet og jeg havde en ørebøf i det ene øre og hørte hans vejrtrækning igennem det andet. Dét var faktisk fantastisk hyggeligt selvom det var på en steril hospitalsafdeling med bippende alarmer og mange mennesker. Skab din egen ro.
• Lad verdenen udenfor være sig selv. Den klarer sig nok uden dig i lidt tid og der er masser af plads til at du kan komme tilbage og kræve din plads igen bagefter. (Uha, jeg ved ikke hvad man gør hvis der er større søskende… det må være en udfordring)
Efter hospitalet
• Stimuler babyen, men husk også at give ro. Specielt motorisk stimulering er et must.
• Når udefrakommende spørger interesseret i hvor gammel din baby er – så lyv og fortæl den korrigerede alder i starten. Jeg gjorde det ikke, men det ville unægtelig have været nemmere.
• Nyd det!! Det er fantastisk at se udviklingen og selvom det går langsommere i starten end det gør med de andre børn, så kommer der stor og meget mærkbar udvikling.
En sød barselsveninde sagde da hendes Sylvester fyldte 1 år på Carlos terminsdag: ”De er lige gamle, du har bare været heldig at kende Carlo lidt længere tid”. Dette var præcist et år efter vi mødte ham første gang.
Carlo – 16 måneder
”Hej”, sagde han i dag og gik hen til en ældre herre, der også sad i venteværelset til ørelægen. ”Hov” siger han hver gang han ’kommer til at tabe’ et stykke mad eller legetøj på gulvet.
Han har gået i 2-3 uger uden sin elskede gåvogn, som han ellers har kunne styre som en værre Schumacher rundt om hjørnerne i flere måneder, men han har ikke ville gå alene før.
Han har været så heldig at få plads i en god flerbørnsdagpleje med tre søde dagplejemødre og 7 legekammerater. Han er den yngste, men ikke til at kue og nyder at komme derned.
Han sover godt om natten … øh eller i hvert fald indtil den del, han kalder morgen, gerne ved en 5-6 stykker. Men han har generelt sovet dårligt til middag. Han bliver meget syg, synes jeg, og også mere end de andre i dagplejen bliver. Han tager alle vira med hjem, der kigger forbi dagplejen. Vi går stadig til årlig kontrol på sygehuset og der siger de, at hans præmaturitet ikke har indflydelse på det. Hmmm… siger jeg bare. Måske, måske ikke? Men nu ser vi frem til at han skal have lagt dræn om 14 dage og håber at vi ikke får lige så mange penicilinkure i det næste år som i det forgangne.
Vores lille baby er nu blevet en lille dreng, der går og kommunikerer bedre og bedre.
Og over alt det andet – så synes jeg han er helt utrolig fantastisk og jeg glædes over, at han er netop ham hver morgen jeg vågner op til hans søde smil og højlydte pludren.
Tak for jeres involvering til alle jer, der har læst med. Og held og lykke med hver af jeres lige så fantastiske børn – ligegyldigt om de er udbryderkonger og dronninger, adopterede, handikappede, fuldbårne, grimme, smukke eller bare helt almindelige børn, med helt almindelige muligheder og problemer. Må I alle få et fantastisk nytår.
Sandra
Sandra Septimius er 36 år og bor sammen med sin kæreste i København. Carlo er deres første barn.
Tidligere indlæg fra Sandra
Sandra har skrevet flere gode og spændende blogindlæg. Læs også (ældste indlæg er listet øverst):Sandra skriver om for tidligt født baby
Sandra fortæller: Fødslen i uge 30 + 0
Sandras første møde med for tidligt født søn
Indlagt med præmatur baby: Alene blandt en masse mennesker
Udsigt til at komme hjem
Hvor er det dejligt at høre, at det går godt. I ønskes også et godt nytår med endnu flere berigende oplevelser med Carlo.