Der er sket meget på økologifronten. Rigtig meget de sidste par år. Tøjet bliver mere og mere “almindeligt” at se på. Forstå mig ret. De første økologiske børnekollektioner var, med mine briller, kedelige og altid i farverne råhvid eller brun. Jeg vil gerne købe økologisk tøj, men vil ikke trække en hørsæk over hovedet på mit barn. Det behøver jeg heller ikke (mere)!
En ny økologisk tøjbutik Til Dit Barn har set dagens lys, og jeg giver her et par eksempler på, at økologisk tøj skam slet ikke er kedeligt eller kun råhvidt – eller meget dyrt!

Denne bindetrøje er i 100% økologisk bomuld fra Piccalilly. Pris: 135 kr. Fås også i rød og blå.

Bukserne her har elastik i taljen, og en lille lomme bagpå. De er i 100% økologisk bomuld og fra La Queue Du Chat. Pris: 105 kr. (normalpris 175 kr.). Str. 56 og 68.
Kig forbi den økologiske tøjbutik Til Dit Barn, der også forhandler håndklæder, krammedyr og sengelinned. Alt 100% økologisk.


Økologisk børnetøj
Tak for den fine omtale af vores hjemmeside tilditbarn.dk. Vi forsøger netop at have et udvalg til enhver smag til rimelige priser. Lige nu har vi 40% rabat på udvalgte varer og til august får vi nye varer så udvalget bliver endnu større. Mht certificeringen af 100% økologisk tøj, findes der ikke et dansk kvalitetsmærke. Økotex-mærket garanterer blot at der er så få skadelige stoffer i tøjet som muligt efter det er produceret. Det garanterer derfor ikke for den miljømæssige del og fair trade og for at der ingen skadelige stoffer er i tøjet. Dette gælder også for eu-blomsten. SKAL, AGRECO, GOTS som er europæiske certificeringer garanterer for hele processen. Alt vores tøj er certificeret efter de sidst nævnte mærker. Læs mere på vores hjemmeside, hvor der står meget mere og med links til de forskellige kvalitetsmærker. Læs også om de forskellige tøjmærker. Mvh Ann Lønholdt
Godt spørgsmål! Det MÅ der være en øko-ekspert, der kan svare på. Ordet er frit!
Skyd en kommentar af sted!
Ja, det har haft en tendens til at være kedeligt. Hvordan er det egentlig med de der ‘øko’-mærker der findes i nogle tøjserier og så ‘rigtig’ økologisk tøj???? Hvad er forskellen?