Opskrift: Squash-spaghetti med øko-oksedeller

Forsiden » Forside » Sundhed » Opskrifter » Opskrift: Squash-spaghetti med øko-oksedeller

Opskrift: Squash-spaghetti med øko-oksedeller

Denne artikel er sponsoreret af juliekarlaskoekken.blogspot.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Her får du opskriften på squash-spaghetti med øko-oksedeller kreeret af bloggeren og madelskeren Julie Karla, som står bag bloggen JulieKarlasKøkken. Retten er ikke bare babyegnet, lækker, sund og lidt anderledes end frikadeller, sovs og kartofler, den er også vinder af DM i Hverdagsmad 2012.

Af Julie Karla, JulieKarlasKøkken

Her er en opskrift fra min low carb opskriftssamling, og selvom jeg elsker pasta, så synes jeg absolut ikke, at det gør noget at skifte pastaen ud med squash i denne ret. Det smager skønt med squashspaghetti og man får en dejlig og tilpas mæthedsfornemmelse, når man spiser det sammen med de lækre øko-oksedeller.

Den færdige ret - squashspaghetti med øko-oksedeller!

Den færdige ret – squashspaghetti med øko-oksedeller!

Man skal gerne have et mandolinjern for at kunne skære squashen ud i de her fine små spaghetti-agtige strimler, men man kan også godt lave nogle tynde strimler med en almindelig grøntsagsskræller. Det tager bare lidt længere tid.

Billede 2

Ingredienser (3 pers.)
Oksedeller:
400 gr. øko oksekød (3-7 %)
1 fed hvidløg
2 spsk. rasp
1/2 dl. mælk
1 spsk. ketchup
2 spsk. friskrevet parmesan
1/4 rød chili uden kerner
1 håndfuld hakket frisk basilikum
Salt og peber
2 spsk. olivenolie

Tomatsauce:
1 ds. flåede tomater
2 spsk. tomatkoncentrat
1 1/2 dl. vand
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
1 spsk. balsamico
1 spsk. æblecidereddike
1 tsk. sukker
1/4 rød chili uden kerner
4 laurbærblade
1 fed hvidløg
Salt og peber
1 håndfuld hakket frisk basilikum
1 stor squash

Tilberedning
Rør farsen sammen med alle de øvrige ingredienser. Brug helst hænderne, da farsen klart bliver bedst, hvis den bliver æltet godt. Sæt farsen på køl i ½ time. Form farsen til små kugler og steg dem i olivenolie i en høj pande. Når oksedellerne er færdige lægges de over på en tallerken og herefter laves saucen i samme pande.

Hæld de flåede tomater i panden sammen med tomatkoncentrat. Put derefter sukker, æblecidereddike og balsamico, samt salt og peber i, og smag til. Juster smagen, hvis det enten er for sødt eller surt. Hæld de øvrige krydderier i og lad saucen simre i ca. 10 minutter. Hæld herefter oksedellerne tilbage i saucen og lad dem simre sammen med saucen ved svag varme i et par minutter. Lige inden servering blandes den friskhakkede basilikum i.
Billede 4

Imens laves squashspaghettien. Snit squashen fint på mandolinjernet og drys strimlerne med lidt salt og dråber af olivenolie. Anret spaghettien på tallerkener og fordel oksedellerne ovenpå sammen med lidt sauce og evt. lidt fintrevet parmesanost og så er den klar til servering.
Billede 5
Du kan se flere sunde opskrifter og sjove nyfortolkninger af kendte retter på min madblog www.juliekarla.dk

[ad]
| 2017-06-18T07:36:21+00:00 marts 1st, 2013|Opskrifter|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.