Overvejelser om 3D scanning

Jeg har modtaget nedenstående indlæg fra en trofast læser. Tusind tak for det! Spændende at læse om dine overvejelser og oplevelse med 3D scanning.

Personligt har jeg ikke haft lyst til en 3D scanning. Synes det lidt kan sammenlignes med at åbne julegaven før tid…! Men jeg kan sagtens følge de, som vælger en 3D scanning. Det er jo fantastisk, hvad der teknisk kan lade sig gøre!

Disse 3D billeder er taget fra Scanningsklinikkens hjemmeside og har ingen tilknytning til beretningen neden for.

Skal – skal ikke?

Som førstegangsgravid render jeg ind i en verden af tilbud, og det kan ind imellem være svært at skelne godt fra skidt. Det samme gælder udbyderne af alle tilbuddene: Hvem er pålidelige og hvem skal man holde sig fra?

Et af de tilbud jeg stødte på var 3D/4D scanning. Og jeg greb det.

Derfor valgte jeg 3D-scanning i uge 30
Baggrunden for mit valg er, at jeg i de første 20 uger var så ubeskriveligt nervøs for, om mit barn var levende, at jeg havde svært ved at glæde mig og nyde graviditeten.

Da scanningstilbudene stopper efter uge 20, syntes jeg der var alt, alt for lang tid til jeg skulle se babyen igen. Jeg frygtede 20 uger mere i nervøsitetens helvede.

I perioden mellem uge 20 og 30 forsvandt min nervøsitet i takt med babyens møflen rundt. Kunne jo mærke masser af liv. Så behovet for 3D-scanningen svandt. Til gengæld voksede ønsket om at få be-eller afkræftet sygeplejerskens bud på kønnet. Jeg syntes også, at min mand skulle se det liv jeg dagligt mærkede. Derfor holdt jeg fast i aftalen.

Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Valg af scanningsklinik
Jeg valgte Scanningsklinikken ved Vesterport Station i København, og det valg er jeg også glad for i dag.

At jeg valgte den klinik var egentlig ligeså meget et fravalg af en anden klinik, jeg så annonceret. Begge reklamerede de med scanningspriser på 1200 kr., men da jeg loggede ind på den anden kliniks elektroniske tidsbestilling var prisen pludselig højere. Den slags �?salgsmetoder�? finder jeg forkastelige, derfor faldt valget i stedet på Scanningsklinikken.

Og det blev en rigtig god oplevelse. Rikke, der stod for scanningen, var utrolig behagelig og meget, meget medlevende på den oprigtige måde.

Først småskuffelse – så stor glæde
Scanningsforløbet varede en lille times tid. Først gennemførte Rikke en 2D-scanning, hvor hun tjekkede alle lemmer og indvolde, som det også sker ved MD-scanningen.

Derefter gik hun over til 3D-scanningen, der foregik noget anderledes end jeg havde forestillet mig og – indrømmet – et kort øjeblik var lidt af en skuffelse.

Jeg havde troet at vi ville se et langt sammenhængende film-forløb med baby der mosede rundt. Men forløbet foregik ved, at Rikke først �?fangede�? babys bevægelser på 2D og derefter switchede over på 3D, hvor man så disse bevægelser. Derefter tilbage til 2D igen, for at fange baby igen og når der var gode billeder, så switchede hun igen over på 3D.

Baby bestemmer
Desværre viste vores baby sig igen fra den selvstændige side og ville ikke samarbejde. Hun lå bare og sov med hænderne for ansigtet og havde puttet hovedet godt ind mellem moderkage og livmoder. Til gengæld fik vi bekræftet kønnet, og det var jeg glad for. (Ønsker man ikke at kende kønnet, afholder Rikke sig fra at scanne den ende).

Var vi blevet sendt hjem med et girokort i hånden efter dét, havde jeg været skuffet.

Men det er – går jeg ud fra – almindelig service, at hvis de ikke synes man �?ser nok�?, så tilbyder de, at man kan komme igen uden beregning. Så tre dage senere mødte vi – igen – forventningsfulde op. Og blev ikke skuffede denne gang.

Vi er nu i besiddelse af mindst 10 scanningsbilleder og 2 DVD’er med baby. Og en god oplevelse i bagagen.

Er du også blevet 3D scannet? Overvejer du? Hvad afgør dit til- eller fravalg? Hvad ser du af positive/negative sider ved scanningen? Giv din kommentar. Der er helt sikkert mange vordende mødre, der vil få glæde heraf!