Panodil Junior – vidundermidlet til syge børn

Panodil Junior

Vi har haft supergode erfaringer med Panodil Junior mikstur, når Alberte har haft det skidt og været rigtig syg. Specielt i perioder, hvor hun haft feber – der virker Panodil Junior som en mirakkelmiddel i stil med penicillin og varme omslag. :)

Senest havde vi brug for flasken med Panodil i går, hvor Alberte havde inviteret sin bedste og sødeste drengeven fra vuggestuen inklusiv forældrehjem til os til julehygge, æbleskiver og fremvisning af værelse. Alberte har været på besøg hos sin ven en gang før, og nu kom turen altså til os. Hun havde glædet sig i flere dage og har stillet alverdens spørgsmål; “Kan han mon kravle op ad trappen til mit værelse?“, “Tror du han vil lege med modellervoks?“, “Tror du han vil smage mine hjemmebagte brunkager?” osv. Det har været rigtig morsomt at opleve hendes store forventning, og vi glædede os til at indfri forventningerne.

Dagen oprandt som sagt i går og seancen skulle foregå efter hendes middagslur, der som regel slutter ved 14-tiden. Det gik dog ikke som forventet, idet hun ikke ville sove overhovedet og græd adskillige gange under “luren”. Vi måtte tage hende op for kun at konstatere, at hun bestemt ikke var sig selv. Hun var MEGET varm og øjene var blanke.

Der var ingen tvivl om, at hun havde feber – termometret kunne bekræfte, at hun havde det noget varmt. Vi snakkede lidt om, om vi skulle afslyse, men det var vist for sent.. OK, lad os prøve at give hende lidt Panodil, og håbe på at det kan holde temperaturen lidt nede, så hun i det mindste kunne være frisk nok til at vise sit værelse frem, som hun jo havde glædet sig til i flere uger.

Prinsessen var ikke enig. Hun har, de andre gange vi har tilbudt hende Panodil Junior, gerne ville have en skefuld og i nogle tilfælde råbt på det, som var det slik. Men ikke denne gang, hvilket var et tydeligt tegn på, at hun ikke havde det godt (hun spiser stort set alt – specielt hvis det er sødt, som Panodil mikstur til børn er).

Nuvel, vi forsøgte at “hælde” lidt i hende uden held. Resultatet var klisteret Panodil mikstur ud over det hele og et ulykkeligt barn samt to frusterede forældre.

Vi aflyste som sagt ikke “kæresten og Co.” ankom som planlagt i julehumør og klar til sjov. De blev desværre lidt skuffede – specielt kæresten, som meget gerne ville lege og se værelse. Det blev der desværre ikke noget af og æbleskiverne blev fortæret ret hurtigt og “svigerfamilien” gik lige så stille en time efter. Øv, synd for begge børn, men Alberte var bestemt ikke den store værtinde. Feberen rasede og hun var ked af det.

Tilbage til Panodil Junior og dens fortræffeligheder. Vi blandede en lille smule mikstur i et glas kakaomælk og efter lidt tid havde Alberte drukket den. Efter mindre end en halv time efter forsvandt den glohede, knaldrøde feberkulør i hendes kinder og hun kastede sig over både æbleskiver og safevand, som om intet var hændt. Resten af dagen, aftenen og natten med var der ingen tegn på feber eller udtilpashed og i dag har hun bare været helt på toppen uden nogen som helst tegn på feber og behov for yderligere Panodil Junior Mikstur.

Juuhuu, raske børn er nu en gang meget sjovere end syge børn med feber. Tak til GlaxoSmithKline for Panodilo Junior Mikstur. :)

Lige for en god ordens skyld skal det siges, at vi ikke fylder vores barn med medicin ved den midste skæve prut fra hendes side. Der er sikkert mange, som vil mene, at man slet ikke bør give sine børn medicin med mindre det er absolut nødvendigt. Jeg er meget enig, men de forældre, som har oplevet syge, utilpasse børn, ved hvor forfærdeligt både barn og forældre har det i de situationer. Man vil hive månen ned for den bette trold, og gøre hvad som helst, for at de skal få det bedre.

Al medicin skal tages/gives med omtanke og ikke bare som slik. Læs mere om Panodil Junior hos Netdoktor. Se GSK’s egen side om Panodil Junior og besøg også Medicin.dk’s info om Panodil.

6 kommentarer

  1. Vi er 6 farmaceutstuderende fra Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet der, i forbindelse med en opgave i samfundsfarmaci, vil undersøge forældres brug af paracetamol (almindelig smertestillende såsom Panodil Junior, Pinex Junior og Pamol Junior) til børn under 2 år.

    Kriterier: Barnet skal helst være blevet behandlet mere end en gang i løbet af de første leveår og helst ved flere enkeltstående tilfælde. Derudover skal brugen af det smertestillende middel ikke være ordineret af lægen.

    Interviewet forventes at tage ca. 20 min og vi foretrækker at det kommer til at foregå i et møde mellem jer og os, altså ikke per telefon. Desuden skal du helst været bosat i Købanhavns området.

    Interviewet vil omhandle adfærden omkring brugen af paracetamol.

    Er du interesseret i at deltage i et interview omkring dette ville vi være meget taknemmelige.

    Vi kan kontaktes på mail:
    Mikkel: ksoelbeckster@gmail.com
    Johanna: johanna.svedborg@gmail.com

  2. Hej Anja

    Tusind tak for din kommentar. Det er jeg overbevist om, at mange ikke er klar over. Jeg selv inklusiv!

    Ja, der er parabener i Panodil Junior. Jeg har læst mig til, at det i medicin er i så små mængder, at det ikke har skadelig virkning. Men ja, det er jo et personligt valg man må træffe. Gøre op med sig selv, om man vil anvende Panodil Junior eller ej.

    Her er par links, der i hvert fald gjorde mig lidt klogere på Panodil Junior og parabener.

    http://www.apoteket.dk/Spoerg%20apoteket/Stil%20spoergsmaal/Hovedpine%20og%20migr%C3%A6ne/Panodil%20Junior.aspx

    http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=SYGDOM&id=11014

  3. Anja Keller |

    Panodil Junior (flydende) er konserveret med PARABERNER!!! Så jeg bliver helt rystet over de mange roser, produktet får her. Når så mange mennekser går op i, om der er parabener i ders kosmetik/creme, der ikke engang med sikkerhed kommer ind i organismen, så burde der være meget mere fokus på brugen i medicin!

    Bare så I kan genkende parabenerne, så er E-nummeret E214-219, hvor E216-217 er propylparaben, E214-215 er ethylparaben og E218-219 er methylparaben.

    de kemiske navne (som er deklareret på Panodil Junior) er: Ethyl-p-hydroxybenzoat (evt. sammen med natriumsalt); Propyl-p-hydroxybenzoat (evt. sammen med natriumsalt) og Methyl-p-hydroxybenzoat (evt. sammen med natriumsalt).

  4. Ha, ha. Nej det er ikke en løgnhistorie. Så kreative er vi ikke! :-)

    Men vi kan jo på ingen måde vide, om det var takket være Panodil Junior, at vores datter var på toppen næste dag. Børn har det jo med at være “møgsyge” én dag, for at så at være helt friske efter en nats søvn. Også uden Panodil! Modsat os voksne, der typisk skal bruge et par dage til at restituere…

    Mvh.

    Anette

  5. Peter Madsen |

    Er den historie noget I selv har fundet på.. Det lyder som en løgn

  6. Årh nej hvor uheldigt for de 2. Håber I finder en anden dag.
    Lidt sjovt at kigge herind og finde denne artikkel når det lige nu står øverst på min indkøbs seddel.
    Vi har en lille fra 4. Nov, og sundhedsplejersken sagde i forgårs, til 2 mdr’s visit, at det var en rigtig god ting at have i skabet. Hellere en smule panodil og så kunne få lidt mad og drikke i dem, end at de intet får.
    Jeg er glad for hun sagde det, for jeg er ellers ikke meget for at skulle putte medicin i lillemanden, og det er da rart lige at læse lidt om det herinde også ….

    tak

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.