Parabener: De gode og de slemme

Forsiden » Forside » Sundhed » Plejeprodukter » Parabener: De gode og de slemme

Parabener: De gode og de slemme

Denne artikel er sponsoreret

Jeg blev så klog på parabener og kontaktallergi, da jeg deltog ved AllergyAward 2015, og jeg vil meget gerne dele min nyerhvervede viden med dig. For vi mødre – og dermed storindkøbere af plejeprodukter til os selv og vores familie… – har en tendens til at gå en stor bue uden om parabener. For det har vi jo lært, at vi får kræft af! Njaaa så sort/hvid er virkeligheden (selvfølgelig) ikke! Faktisk vil en del produkter i kosmetikindustrien stå sig bedre ved at bruge parabener til konservering – end brug af alternativer, som kan vise sig at være allergifremkaldende!

Tusind tak til videnskabsjournalist Karoline Lawætz, som er kommunikationsrådgiver og videnskabsjournalist. Hun har skrevet bogen Sund hud til børn – det er lettere end du tror. Herfra får du et kapitel om parabener.

Sund hud til børn

Parabener
En meget udskældt familie af stoffer hedder paraben til efternavn. Parabenerne bruges som konserveringsmidler, og de har været benyttet i stor stil, fordi de meget effektivt forhindrer, at bakterier og svampe vokser i forskellige produkter.

Men det er med blandet succes, for nogle af dem har vist sig at være problematiske. Vi- denskabelige undersøgelser har nemlig sandsynliggjort, at nogle af parabenerne kan være hormonforstyrrende. Sådan nogle stoffer tænder fornuftigt nok vores advarselslamper – de er super vigtige at undgå, for vi ser følgerne af forurening med hormonforstyrrende stoffer: Flere og flere, især drengebørn, bliver fx født med deforme kønsorganer, og sædkvaliteten hos mænd er dalende.

Problemet er bare, at det ikke er så sort-hvidt (heller ikke her). Efter grundige undersøgelser er et par af parabenerne nemlig godkendt til brug, fordi der ikke er videnskabeligt grundlag for at sige, at de er hormonforstyrrende. Det kan eksperterne sige med ret stor sikkerhed, og derfor er disse parabener stadig tilladt.

Kosmetikbranchen og fødevareindustrien har brugt parabener i mere end 60 år, og de er dermed nogle af de konserveringsmidler på markedet, vi ved allermest om. Fx kender vi efter al sandsynlighed de fleste langtidseffekter/bivirkninger ved brugen af dem.

Vi spiser parabener med stor fornøjelse
De fleste aner det ikke, men helt almindelige føde- varer indeholder faktisk parabener. Stofferne findes naturligt i fx gulerødder, kartofler og jordbær, så med normal, dansk kost er parabener faktisk en helt almindelig del af vores diæt.

jordbær

GODE OG DÅRLIGE PARABENER LIDER SAMME SKÆBNE
Parabenernes dårlige rygte har gjort, at der i den danske befolkning har rejst sig en generel modvilje mod parabener – alle parabener.

I dag siger mange i kosmetikbranchen, at de hellere – for at være på den sikre side – helt må undgå at bruge parabener i deres produkter. I Danmark er det blevet et salgsargument, at der står parabenefri på emballagen.

Det er besnærende at vedtage et forbud mod alle parabener over én kam, fordi det er enkelt. Og vi ved, at nogle af dem ret sikkert er problematiske, så hvorfor ikke bare forbyde dem alle – for nemheds skyld?

Pointen er, at vi ikke kan undvære konservering i vores produkter. Det betyder altså, at pro- ducenterne bliver nødt til at finde alternative konserveringsmidler, og det bliver med garanti stoffer, vi kender meget dårligere end parabenerne. Vi risikerer altså at skifte et godt stof ud med et dårligt.

SÅ GALT KAN DET GÅ
Da konserveringsmidlet med det mundrette navn methyldibromoglutaronitrile (MG) kom på markedet for nogen tid siden, mente flere, at det var et vidundermiddel til konservering. Efter kort tid havde producenter af snart sagt alt taget stoffet til sig.

Det viste sig imidlertid hurtigt at være ekstremt allergifremkaldende, og efter årelange forsøg på at få det fjernet blev det til sidst forbudt af myndighederne. I den mellemliggende periode havde tusindvis af forbrugere reddet sig en kontaktallergi, som de skal kæmpe med resten af livet.

MG er i dag forbudt i produkter beregnet til kontakt med huden (alt fra kosmetik til rengø- rings- og vaskemidler), og det gælder i hele EU. Men i resten af verden kan det stadig dukke op, så vær opmærksom på produkter fra fjernere himmelstrøg.
Andre konserveringsmidler har også givet anledning til hovedbrud hos hudlægerne. Stoffer med navne som fx formaldehyd, methylisothiasolinone (MI) og methylchloroisothiazolinone (MCI) er alle på listen over alternativer til parabener, der har givet masser af mennesker en livslang kontaktallergi.

Det er altså ikke uden omkostninger at indføre nye kemikalier i hudplejeindustrien.

Gi’r parabener kræft?
Nej. Ingen forskning har endnu påvist en øget forekomst af kræft i forbindelse med brug af parabener i de koncentrationer, du får via hudpleje. Der gik på et tidspunkt en vandrehistorie om, at parabener i deodoranter skulle være årsag til brystkræft. Det er en skrøne – bryst- kræft opstår ikke i armhulen.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er mistanken om kræft forårsaget af parabener fra hudpro- dukter yderst spinkel. Parabenerne skal være til stede i store mængder, fx i arbejdsmiljø eller drikkevand, før der er tale om en reel risiko for udvikling af kræft. De mængder, som krop- pen optager via hudprodukter, er ikke tilnærmelsesvis i på det niveau.

Virker parabener hormonforstyrrende?
Fire parabener er problematiske. Eksperter mistænker propyl-, butyl-, isopropyl- og isobutyl- paraben for at være hormonforstyrrende. Lad nu være med at forsøge at huske på navnene – det er ikke let for nogen af os! For at være på den sikre side godkender Miljøstyrelsen ikke de fire parabener i produkter til børn under tre år.

Methyl- og ethylparaben er frikendt.

Parabener ophobes ikke i kroppen
Nogle hormonforstyrrende stoffer bliver siddende i kroppen, fx i fedtvævet, hvor de gennem livet bare hober sig mere og mere op. Det er ikke tilfældet for parabener.
Når parabenerne er kommet ind i kroppen, skal de helst udskilles igen, og det kan man tjekke i urin og afføring.

De små parabener (dem, der er godkendt i kosmetikprodukter – ethyl- og methylparaben) bliver hurtigt udskilt igen – det tager lidt længere tid for dem, der er større. Men alle med- lemmer af parabenefamilien bliver udskilt – de ophobes altså ikke i kroppen som visse hor- monforstyrrende stoffer har tendens til.

VÆLGER VI MELLEM PEST OG KOLERA?
Nu sidder mange formentlig tilbage med spørgsmålet: Hvad skal jeg mene – er det ikke bed- re at være safe than sorry og helt fornægte parabenerne i plejeprodukter?

Det nemme svar er jo, men det kan – efter min mening – ikke stå alene.

Problemet er, at det ikke nødvendigvis ender med at blive det sundeste valg, for vi risikerer at udskifte de kendte, velafprøvede, godkendte parabener med nye konserveringsmidler, som efter en årrække viser sig at være sundhedsskadelige.

Ak ja, endnu en gang valget mellem pest og kolera kan man fristes til at sige. Men de små parabener, ethyl- og methylparaben, har altså ikke i videnskabelige forsøg vist sig at være spor farlige.

PARABENER ER TILLADT I VORES NABOLANDE
Mens vi i Danmark er blevet næsten fanatiske modstandere af parabener, ser det anderledes ud i de nabolande, som vi normalt sammenligner os med.

Sverige er fx kendt for at være meget forsigtige, når det gælder risiko for befolkningens sundhed – ofte meget mere forsigtige end Danmark. Men når det gælder parabener, er svenskerne ikke nær så forbeholdne som os. Når eksperterne mødes, udtrykker de forun- dring over vores holdninger.

MÆRKERNE REAGERER FORSKELLIGT
Svanen har valgt at gå hele vejen og forbyder alle parabener i deres produkter ud fra et prin- cip om forsigtighed. At lade enhver tvivl komme forbrugeren til gode giver mening, så længe alternativerne til parabener er fornuftige. Men ser man på det fra en videnskabelig synsvin- kel, er beslutningen taget på et ualmindelig spinkelt grundlag.

Astma-Allergi Danmark har indtil videre valgt at bibeholde de to godkendte parabener i pro- dukter med Den Blå Krans, fordi videnskabelige forsøg endnu ikke har vist, at de er risikable at bruge. Adskillige konserveringsmidler er problematiske, når det gælder allergi, og her gør ethyl- og methylparaben sig bemærkede ved at være sikre og velafprøvede. Desuden er de nogle af de bedste konserveringsmidler, der findes.

Der er altså ingen indlysende løsning, når det gælder parabener. Både Astma-Allergi Danmark og Svanen handler ud fra et princip om at tilgodese den almindelige forbruger.

På Miljøstyrelsens hjemmeside står: ”Methyl- og ethylparaben: EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har vurderet, at disse to parabener ikke udgør en sundhedsri- siko i kosmetiske produkter i de anvendte koncentrationer.” Du kan altså roligt stole på Den Blå Krans, når den tillader methyl- og ethylparaben.

Konklussionen må være, at produkter med enten Svanen eller Den Blå Krans altid vil være et godt valg i forhold til parabener, for så er du helt sikker på at undgå de fire problematiske parabener, som i hvert fald børn og gravide helst skal undgå.

”PARABENEFRI” ER IKKE NOK
Diskussionen omkring parabener understreger behovet for mærkningsordninger, som vi kan stole på. Shopper du produkter uden mærker på, bør du være særlig opmærksom.

Tre vigtige om ”parabenefri”

  • Pas på med at stole på et produkt, bare fordi det ikke indeholder parabener.
    Mange af de produkter, der reklamerer med, at de er parabenefri, indeholder andre stoffer, som kan være langt mere problematiske.
  • Det bedste valg er altid et produkt med konservering, så du bør sikre dig, at produktet er konserveret på anden vis, hvis det ikke indeholder parabener.
  • Vær opmærksom på, at nogle af de problematiske parabener stadig bliver brugt til makeup. Det er blevet muligt at få svanemærket makeup, men i skrivende stund er ingen produkter registreret på deres hjemmeside, så det ser ikke ud, som om mærket har fundet frem til denne produktgruppe endnu. Her er altså ingen nemme løsninger for forbrugeren.
  • Konklusionen må være, at ”parabenefri” ikke er et kvalitetsstempel i sig selv. Der skal mere til, før produktet er fornuftigt at bruge til huden – især hos børn.

    Faglig korrektur
    Ewa Daniél, toksikolog

    
    OM PARABENER
    Industrien bruger typisk parabener i creme, shampoo og makeup for at forhindre vækst af bakterier og svampe.

    I kosmetik bruger man for det meste en blanding af to eller flere af de fire parabener:

  • Methylparaben og ethylparaben, som er fordelagtige, fordi de beskytter produktet mod tilsvining med bakterier og svampe. Begge parabener har grønt lys fra Den Videnskabe- lige Komite for Forbrugerprodukter (SCCP). De er tilladte i produkter med Den Blå Krans og forbudte i svanemærkede produkter.
  • Propylparaben og butylparaben. Vær særlig opmærksom på dem, for de er under mis- tanke for at være hormonforstyrrende. De er forbudte i produkter med både Svanen og Den Blå Krans, men de dukker op i masser af produkter, særligt i kosmetikbranchen.
  • I Danmark regulerer Miljøstyrelsen koncentrationen af parabener i kosmetik via ”Miljøminis- teriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter”.

    To parabener har fået grønt lys
    Den Videnskabelige Komite for Forbrugerprodukter (SCCP) har taget stilling til sikkerheden omkring de seks parabener, som har været eller bliver brugt i forbrugerprodukter.
    Konklusionen på komiteens vurdering er, at:

  • methyl- og ethylparaben er sikre at bruge i de anbefalede koncentrationer. De bliver
    af eksperter betragtet som milde over for huden.
  • propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen har forbudt dem i produkter til børn under 3 år, men i alle andre produkter er de stadig tilladt.
  • Miljøstyrelsen godkender de små parabener
    Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside: ”Methyl- og ethylparaben: EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har vurderet, at disse to parabener ikke udgør en sund- hedsrisiko i kosmetiske produkter i de anvendte koncentrationer.”

    Til kosmetik hører creme (også solcreme), lotion, renseservietter osv. Det har altså også relevans for børn.

    LÆS MERE SELV PÅ:
    mst.dk – Søg på kosmetik og parabener
    
    Køb bogen
    Bogen Sund hud til børn kan købes i boghandler. Online som på gadeplan. Bl.a. hos SAXO.com.

    Læs mere på sundhudtilbørn.dk og på bogens facebookside.

    Sund hud til børn

    By | 2017-06-18T07:25:02+00:00 maj 11th, 2015|Plejeprodukter|

    Leave A Comment

    Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.