Pas på baby i sommervarmen
Tip en ven! Det kan være svært som førstegangs-mor at vurdere, hvornår hvor meget tøj er for meget. Men især i denne lumske danske sommertid, hvor vejret den ene dag byder på blændende solskin og regnvejr den næste, er det vigtigt at være særligt opmærksom på babys behov.
De små i sommervarmen
Man skal være opmærksom på, at små børn ikke opholder sig direkte i solen. Babyhud er vældig sart og har ikke godt af for meget sol. Skygge, masser af solcreme og luftigt tøj, der dækker for solen er derfor vigtigt. Der findes dog ingen universel opskrift på, hvor meget tøj babyer skal iføres i sommervarmen – det handler om at føle sig frem og lære sit barns behov at kende.
De helt små kan ikke selv kan regulere varmen. Kunsten er derfor finde ud af, hvornår de har det for varmt og for koldt, og det kan gøres med det gode, gamle nakke-trick – mærk baby i nakken og lad dig guide af nakkens temperatur. Også på barnets bryst kan man føle, om barnet har det koldt eller varmt.

Du er dit barns termostat.
- Børn op til 2 – 3 år kan ikke selv mærke om de har den rette temperatur.
- Lag på lag metoden er god, så kan du tage på eller af, så det passer.
- Temperaturen skifter hurtigt med vejret, så opmærksomhed er væsentlig.
- Når dit barn mosler rundt, bliver det varmt – når det sover, bliver det køligt.
- Børn i varmen har brug for ekstra vand at drikke.
Kilde: Sundhedsplejersken.dk
Hvis dit barn virker utilpas og græder meget kan det sagtens have noget med varmen at gøre. Spædbørn kan ikke rigtig svede, og hvis det græder meget, kan det derfor være svært at vurdere, om det skyldes varmen. Der er ikke andet at gøre end at føle sig frem.
Se også HER om babyer i sommervarmen
5 gode råd: Sådan undgår du, at baby bliver påvirket af varmen
1. Nakke-tricket – mærk jævnligt efter, om din baby har en tilpas temperatur. Er nakken kold kan man gå ud fra, at baby fryser, og er nakken fugtig og svedig, har baby det for varmt.
2. Ifør baby lyst og luftigt bomuldstøj – det skærmer for sol og vind og er behageligt at have på. Brug ikke alt for meget tøj, selvom baby er lille. På en rigtig hed sommerdag kan en bodystocking og et vattæppe i barnevognen sagtens være tilstrækkeligt.
2. Overvej stofbleen over barnevognsåbningen en ekstra gang – den skærmer muligvis for insekter og andet, men den skærmer også for luften og gør barnevognen ekstra varm at sove i. Vær desuden opmærksom på vinden - luft er godt, men husk at baby ikke må ligge i træk.
3. Lad aldrig baby sove i en barnevogn i solen – det bliver alt for varmt. Er barnevognen desuden sort, tiltrækker den ekstra varme.
4. Er I på ferie et rigtig varmt sted, bør man overveje at lade baby sove indenførs evt. med aircondition. Men lad ikke temperaturforskellen blive for markant, da baby skal kunne omstille sig til også at være udendørs.
5. Husk altid de tre gode solråd til børn fra Kræftens Bekæmpelse: Solcreme, Siesta og Solhat.
“De allermindste børn har et umodent kredsløb i de første uger af deres liv. Det betyder ofte, at hænder og fødder er kølige og eventuelt blålige, selv om spædbarnets temperatur er tilpas, når du mærker det på kroppen. Det må du bare acceptere, at sådan er det.”
Det skriver Sundhedsplejersken.dk
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:













Nu er vi et rigtig varmt sted, og Ronja paa 6 mdr bliver varm og svedig, lige gyldigt hvor meget töj vi tager af hende – saa vi har ikke kunnet finde paa andet end at ligge hende i sin ble uden noget paa, selvom hun stadig er varm og svedig uden töj paa.
Er der andet man kan göre, naar det bare er saa varmt? Vi vil ikke udsaette hende for traek jo, og der er ingen air condition i det hus, vi bor i, og selv om natten er der op imod 30° i vores sovevaerelse.
Kommentarer