Pas på sukkeret til de små

Modermælk har en meget sødlig smag, og barnets søde tand bliver derfor allerede udviklet fra fødslen. Men man skal passe på med sukkeret og ikke give små børn for meget af det – de kan nemlig ikke tåle særlig meget. Sukker kommer imidlertid i mange former – se her, hvad du bl.a. skal være opmærksom på.

Forskellige ‘sukker-holdninger’
Højtider i vuggestuen, børnehaven eller børnefødselsdage hos kammeraterne – dilemmaet om, hvor meget sødt de små må få, når de skal hygge sig, kan komme op i mange sammenhænge. I nogle hjem går man meget op i det, og i andre hjem tager man det mere afslappet. Det kan derfor være svært at blive enige om et sæt fælles ‘regler’ for, hvor meget ens børn må få af søde varer, når de er i selskab med hinanden. Trods udfordringerne er det alligevel en god idé at tage emnet op – enten i institutionen eller forældrene imellem. Mange institutioner har allerede en sukker-politik, de retter sig efter.

“Det er forældrenes opgave at præsentere børnene for slik og sukker. Det er utopisk at tro, at pædagogerne hver dag fortæller forældrene, hvad deres barn har fået af sødt, så forældrene ved ikke, hvad de selv kan give. Reelt set betyder en kagedag eller slikuddeling, at der nærmest ikke er plads til lidt vingummier til Disney Sjov om fredagen.”

Kilde: Bupl.dk.

Det bør altså være op til forældrene selv at vurdere, hvor meget sukker, deres børn bør få – og ikke pædagogerne. Hvis børnene bliver fyldt med sukker i institutionen, ved forældrene ikke, hvor meget de kan tillade sig at give deres børn hjemme. For det er nemlig ikke særlig meget sukker, de små må få.

Ikke meget sukker til de små..
“Et stykke kage på 65 gram. Ikke mere skal der til, før et barn på tre til seks år har fået alt det sukker, det må få i fire dage. Børn kan ikke tåle ret meget sukker, før de nærmest bliver høje af det. Helt præcis kan de tåle 2100 KJ om ugen (…).” Det skriver Bupl.dk.

Nærmere præcist er det altså følgende tomme kalorier, 3-6-årige børn må indtage af søde varer i løbet af en uge:
- 25 centiliter cola: 425 KJ
- En Filur-is: 156 KJ
- Fem stykker slik (vingummi):276 KJ
- 20 gram popcorn: 400 KJ
- 34 gram kage: 636 KJ
- 9 gram Rittersport chokolade: 207 KJ

I alt: 2100 KJ

En flødebolle svarer til 275 KJ

Kilde: Bupl.dk.

Alt det søde, som børn kun bør få lidt af, er ofte det, som voksne forbinder med hygge-stunder. Og da børn som bekendt lærer af deres forældre, er det derfor vigtigt at give børnene sunde madvaner og vise alternativer til slik, kage og is. Grøntsags- og frugtsnacks kan være mindst lige så lækkert og spændende for børn, så længe det bliver præsenteret på en interessant måde.

Læs også et tidligere indlæg om sunde madvaner til dit barn HER.

Er du tom for idéer til lækre, men sunde snacks, kan du fx. lade dig inspirere af denne sukker-politik:
1. Hvis I har en kagedag, så afløs den med et sundere alternativ, f.eks. grovboller.
2. Saftevand serveres kun ved fester, hvis I har sommerfest, fastelavn eller julestue.
3. Ingen slik til uddeling ved fødselsdage som fejres hos jer og der opfordres til at finde alternative løsninger, f.eks. havregrynskugler uden sukker, tørret frugt, boller, nødder, frugtspyd eller frugtsalat, eventuelt en sodavandsis om sommeren.
4. Ingen slikposer må medbringes hos jer.
5. Hvis forældre arrangerer fødselsdage som foregår i “institutionstiden” bør de begrænse sukkermængden.
6. Forældrene opfordres til ikke at give børnene sukkerholdig mad med såsom, pålægschokolade, energibar, sukkersødet yoghurter, mælkesnitter (osv.).

Kilde: Ernæringsekspert Katja Maria Jackson på Dr.dk.

Er sukker i slik og frugt lige usundt?
Man skal dog huske på, at ‘sunde snacks’ som frugt-stykker også indeholder sukker, dvs. selvom frugt er sundt, skal forbruget af det naturligvis heller ikke overdrives. En snack bestående af frugt og juice indeholder fx. tilsammen meget sukker. Dog er frugtsukkeret ikke ligeså usundt, som sukkeret i slik er.

Fakta om sukker i slik og frugt
1. Hvidt sukker indeholder ingen næringsstoffer – det er såkaldte ”tomme kalorier”, men når vi spiser frugt eller drikker mælk følges sukkeret med vitaminer og mineraler.

2. Slik  indeholder kun få vitaminer og mineraler, men er mættende på samme måde som almindelig mad – derfor er et stort forbrug af slik med til at nedsætte kostens samlede indhold af sunde næringsstoffer. Slik kan desuden være tilsat forskellige sødestoffer (kunstige sødemidler) som erstatning for sukkeret.

3. Hvis kroppen ikke direkte kan bruge det tilførte kulhydrat til energiproduktion eller oplagring, omdannes den overskydende mængde til fedtstoffer (triglycerider). Det betyder, at man kan tage på af at indtage store mængder kulhydrater – f.eks. i form af sodavand.

Kilde: Sundfo.dk.

Læs meget mere om sukker og kulhydrater HER.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.