Jeg har tit tænkt over, hvad familier med 3-4 mindre børn gør mht. autostole i bilen. De køber velsagtens en stor bil – eller tager bus/tog! Men selv med en større bil må det da være sin sag at få fire børn fastspændt på fornuftig vis.
Nu faldt jeg lige over et engelsk site, der sælger decideret sæderækker med tre og fire autostole. Spændende koncept. Jeg har ikke lige siddet og målt op på sæderne og diverse bilers bagsæde kapacitet. Det må I lige selv gøre. Her får I linket til sæder i lange rækker! Multimac – The Four- Seater Child Seat
Sååå mht. reproduktion på hjemmefronten er der nu ingen undskyldning ud i det praktisk (u)mulige i at have fire børn sikkert fastspændt i bilen. Go go!
Jeg får absolut associationer til flysæder. Men det er vel heller ikke det værste at drømme om, at turen går til Thailand hver gang man fastspænder børnene for at køre i Netto…
Læs mere på producentens hjemmeside/webshop: Multimac – The Four- Seater Child Seat
Kender du JuniorBusiness.dk? Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Tilmeld dig JuniorBusiness Nyhedsbrev. Du er meget velkommen!





Det lyder da rigtig godt
Så mangler jeg bare lige at de kommer til at koste noget man har råd til at betale
Jeg har spurgt Færdelsstyrelsen om de sæder nævnt i blogindlægget oven for er lovlige i DK. Her er svaret fra Færdselsstyrelsen:
“Færdselsstyrelsen har modtaget dit spørgsmål ang. lovligheden af børnesæder fra Multimac.
Efter kontakt med virksomheden i England har Færdselsstyrelsen fået tilsendt deres ECE44-04 godkendelse.
Sæderne kan dermed anvendes lovligt i Danmark, såfremt de i den pågældende bil kan monteres jf. virksomhedens vejledning.
Vær dog opmærksom på, at sæderne skal være forsynet med den lovpligtige mærkning.”
Man køber bare en Multipla. Fin plads til fire barnestole – i modsætning til langt mindre biler som VW Touran, Mazda 5 og Opel Zafira.
Jeg må lige understrege, at jeg ikke har undersøgt, hvorvidt omtalte sæderække er tilladt/godkendt/lovlig i DK. Er der én derude, der vil kunne svare på det? Så giv lyd.