Ring hvis I ikke har født i morgen…

Nu er det altså nu. Lige om lidt, at vores gode far-in-spe-blogger Thomas, bliver far (læs Thomas’ seneste blogindlæg).

Thomas og kæresten har netop været ved jordemoderen, som meddelte, at hvis “ikke I har født i morgen, så ringer I”. Så NU er det tæt på. Meget angstprovokerende for den nervøse far! Læs Thomas’ beretning her.

Forbi termin
Vi er forbi terminen, der er sket en masse den sidste tid, kæresten har været på barsel i fire uger og det er for alvor ved at gå op for mig, at tiden er inde.

Læs om hvordan jeg har oplevet de sidste uger og ikke mindst dage.
​Nu er det MEGET tæt på

Så er vi kommet en dag over terminen og det er for alvor begyndt at komme tæt på. Det er en meget mærkelig fornemmelse at gå vente på, at det hele går i gang og ikke selv kunne mærke eller fornemme noget. Når jeg tager på arbejde om morgenen, er alt fint og så kan det jo ikke pludselig ske den dag? Men det kan det jo. Så telefonen er altid på fuld lyd og fast i lommen til alle møder, hvorfor fruen også er blevet instrueret i kun at ringe, hvis der sker noget – ikke flere “jamen jeg ligger bare her og keder mig og ville lige sludre lidt” opkald.

Er du klar? Spørger folk hele tiden. Det ved jeg sgu da ikke, hvordan er man klar til noget man ikke ved hvad er? Jeg synes, vi har købt en masse sager, vi har talt rigtig meget om hvordan det bliver og jeg føler mig på en eller anden måde klar. Men hvad vil det sige at være klar? Jeg aner jo ikke, hvordan det bliver når vores to-somhed pludselig bliver til tre-somhed og de værdier man kender i dag, bliver vendt på hovedet i morgen, når der er en lille pige, der betyder mere, end noget man nogensinde har haft eller gjort før? Ligeså sikker jeg er på, at vi bliver fantastiske forældre, ligeså mærkeligt er det at tænke på øjeblikket, hvor man kommer hjem fra hospitalet og sidder med den lille guldklump og tænker hvad så nu… Shit det er vildt og lidt skræmmende at tænke på

Meget er sket på kort tid
Udover at vi nu er forbi terminen, er der sket meget siden sidst. De sidste måneder er det blevet mere virkeligt for mig. Jeg synes, for alvor der begyndte at ske noget fra omkring uge 30, maven (og ikke mindst brysterne) voksede og vi kunne følge maven blive større uge for uge. Fantastisk oplevelse der giver en helt anden indlevelse.

Vi har også været til bryllup! Det var vist omkring uge 37 og jeg kan huske, jeg blev spurgt: Hvad skal jeg tage på? Et spørgsmål det som mand aldrig har været nemt at svare på. Når det så samtidig krydres med en struttende mave og de åbenlyse udfordringer det giver, hvad fanden skal man så sige?? Man kan jo ikke slippe af sted med at sige “den lille sorte”, da det bare puster til ilden om manglende valgmuligheder. Det lykkedes dog kæresten at afværge tøj krisen og selvfølgelig finde en løsning hvor hun endte med at ligne en million og vi havde en sjov aften.

På barsel
Så har jeg også haft fornøjelsen af at opleve en gravid kæreste på barsel. “Jeg tror det bliver svært ikke at tjekke mail og følge med i hvad der sker på arbejde” Yeah right – der gik ca. to dage, så var det ude af bevidstheden og overtaget af alt muligt andet, der selvfølgelig var mere interessant. Perioden inden barsel havde jeg naturligvis en træt kæreste, der bare skulle hvile sig når hun kom hjem fra arbejde. Siden barslen så startede, og dermed muligheden for at slappe af hele dagen, har hun til gengæld pisket rundt som gal hver dag, uden at kunne forstå hvorfor hun var helt færdig sidst på dagen.

De sidste uger har heller ikke været så dumme for mig. Lysten til søde sager, og behovet for at aktivere sig selv, har resulteret i, at vi har spist mere kage de sidste par uger, end vi har gjort det sidste halve år, så jeg er 100% for barsel op til fødsel!

Nå men tilbage til terminen! Vi havde kontrol tid hos jordemoderen i dag og fik blandt besked om, at hvis vi ikke har født i morgen, skal vi ringe til en læge og aftale nærmere omkring igangsættelse… “Ikke født i morgen” – hvad?!!? Er hun ikke jordemoder, der lige har stået og mærket på det hele?? Hun kan da ikke komme med den slags usikkerhed. Jeg har brug for at få et varsel i god tid, så jeg kan vende mig lidt til tanken om, at det er nu sker. Ikke noget med at det kan komme inden i morgen og helt uden varsel tak….

Thomas
www.lifeof.dk

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


9 kommentarer

  1. Lene |

    Pøj pøj med den forestående fødsel, det bliver en stor oplevelse!
    Husk dig selv undervejs, husk at drikke og spise lidt undervejs. Fokus er jo helt naturligt på din kæreste det meste af tiden, der kan kæresten/manden godt blive glemt lidt så tag lidt kiks og frugt med (helst ikke noget der lugter alt for meget…)
    Og til efter fødslen hav en Cocio klar (hvis din kæreste selvfølgelig kan lide det) Fik selv en kold cocio da vi kom på barselsgangen og den har aldrig smagt bedre *gg*

    Og man bliver aldrig helt klar hverken som mor eller far før barnet er der, som 1. gangsforældre er man usikker på næsten alt men tag det som det kommer så går det også.
    Knus Lene

  2. Rikke |

    Det bliver så spændende! Og tro mig – det kan ske helt uden varsel. Jeg havde ikke en eneste plukkeve, pletblødning eller noget som helst – ingen tegn i sol og måne på noget ville ske. Så vi troede alt åndede fred og ro, men så gik vandet ud af det blå og seks timer senere stod vi med livets største gave.

    Vi blev heller aldrig rigtigt klar – er helt vildt abstrakt til man står med barnet i armene. Og kan huske vi kom hjem og stillede autostolen på gulvet og kiggede ned på sønnen og så på hinanden og begge tænkte “ok – hvad gør vi så, ligger ham på gulvet eller hvad ……”. Det løste sig da han satte i et skrig.

  3. Mette S. Dahl |

    Min mand siger til andre ventende fædre, at de skal have masser af læse stof med til fødslen – eller hjemme. For ventetiden kan nogle gange godt være lidt lang :-) Og rart at tænke på noget andet, end at ens elskede har smerter. Bare tag det hele som det kommer, stol på folkene omkring jer, og hvis din kæreste at du er der. Held og lykke – hvor er det spændende.

  4. Held og lykke Thomas!!!! Det bliver spændende. Vi glæder os til at se guldklumpen meget snart :-)

  5. Good point med simpelthen at huske, hvad der skete! Den fødende får ofte “tunnelsyn” (jeg gjorde i hvert fald). Jeg var glad for, at kæresten kunne genfortælle forløbet – og udfylde mine “tomme huller”. :-)

  6. Nå det ser ud til, at det bliver et ring til lægen i dag, da det har været en forholdsvis rolig nat. Jeg tager i hvert fald på arbejde med en forventning om, at det ikke bliver i dag :-)

    @ Anita: Tak for tippet – jeg forholder mig i ro og taler lidt eftermunden :-)

    For bedre at kunne huske alle oplevelserne og har vi udviklet sitet http://www.lifeof.dk, der er barnets bog på nettet. Det håber vi selvfølgelig gør, at vi bedre kan få samlet billeder, oplevelser, udvikling osv., så vi altid har det.

    /Thomas

  7. Rikke |

    “Bare” vær der! Du er den person som er vigtigst for på fødestuen og er den som vil give den største trykhed – og når man ligger med veer er det ikke sikkert man er serlig god til at opfatte så meget af det som sker omkring en, så du er vigtig både i forhold til at kunne modtage informationer, kunne træffe beslutninger og ikke mindst: huske hvad der skete og hjælpe med at sætte tingene i den rigtige rækkefølge…

    Men STORT tillykke og husk: du får en guldklump – en lille gave med serlig betydning vil få tårerne frem ;)

  8. Anita |

    hvordan bliver du klar :-D det lyder nu til at du er ret klar i mine øjne … (forresten tillykke med at I snart skal være forældre)

    Bare husk at være der og tale efter munden.. ikke stille dumme spørgsmål….. vi/hun kan nemlig ikke svare på dem…. FOR VI VED HELLER IKKE hvordan det vil foløbe :-D

    Lille råd.. husk at “nyde” oplevelsen om ganske kort tid er det næsten glemt og man husker bare … sikke en guldklump vi har fået

    HELD OG LYKKE MED DET :-D

  9. Spændende spændende Thomas. Jeg sidder på nåle på dine vegne! :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.