Så kom turen til kvindens fertilitet. I sidste uge havde Mission Baby fokus på mandens fertiltet. Det er kvindernes fremskredne alder, når de ønsker at blive gravide, som er blandt de største barrierer. Der var ikke fokus på sygdomme som klamydia, røg, alkohol etc. Det er i næste uges afsnit.
Hvorfor venter vi så længe med at blive gravide?
Alderen for førstegangsgravide her til lands er steget gennem de sidste mange år. Og hvorfor det?
Jeg tror, at der er mange grunde. Jeg kigger på mig selv, når jeg skriver:
Vi bruger længere tid på uddannelse (dog er det i dag lettere end tidligere at få økonomisk støtte ved graviditet under uddannelse), og man af os kvinder vil nå “et vist niveau” på arbejdsmarkedet, før vi stifter familie.
Min antagelse er også, at mange kvinder vil ud at se verden og ikke mindst se ind ad realisere sig selv – før de sætter børn i verden. Og frem for alt være sikker på, at ham de sover ved siden af, også er ham, som de ønsker at vågne op sammen med resten af livet. For jeg tænker, at langt de fleste kvinder har et billede af kernefamilien for deres indre.
Mange er godt oppe i årerne, før de overhovedet får en fast kæreste, og umiddelbart er det ikke et “turn on” at spørge om lysten til børn på allerførste date. Men selvsagt bliver børn hurtigere et aktuelt emne des senere i livet, man møder hinanden.
Iflg. Mission Baby kommer mange af os kvinder alt for sent ud af starthullet! De næste generationer vil gøre sig selv en tjeneste ved at noget hurtigere på aftrækkeren…
Unge kvinder ældre mænd
Den idelle kombination er vel yngre kvinde og ældre mand, tænker jeg? Hos alle par i udsendelsen Mission Baby (var det ikke alle?) var det kvinden, som “fik ideen” at få et barn. Kvinder er tidligere klar end mænd, tror jeg. Mange mænd vil vel gerne holde fast i drengerøven (eller rettere drengrøvsdrømmen…) så længe som muligt. Eller var det kun tilfældet her i huset? Hvad mon statistikken vil sige? For vi har da også vennepar, hvor det var manden, der syntes, at NU var det tid til børn. Tror dog på, at pilen vil pege på, at kvinderne først tænker børn i størstedelen af den danske familier.
Ung af sind men ej af skind
Annemette 48 år og gift med mand på 31 år. Har i forvejen 3 børn (heraf 1 barn med sin nuværende mand). Var alderspræsidenten i aftenens program, og det fik hun også “høre for” – det blev nævnt en del gange! Men det er da også imponerende, at hun begiver sig ud i projekt baby. Og dog. Sagen er jo netop den, at hun har en yngre mand, som (lige som hende selv) gerne vil have mere end ét barn.
Annemette har i teorien stadig en mulighed for at blive gravid. Det viste en skanning, hvor lægen vurderede, at overgangsalderen var 4-5 år væk, og at Annemette pga. flotte hormontal, stadig har en chance i livets lykkehjul. Det bliver spændende at følge, om det lykkes Annemette at blive gravid. Selv om hendes chancer er tilstede, blev det lige slået fast med syvtommer søm, at selv om du er ung af sind, så er din krop ikke sådan at snyde hvad angår din fødselsdato.
Nakkefoldskanning
Jeg græd af glæde med Heidi! Hvor var det skønt, at hun med sine 35 år og gravid med 3. barn var i lavrisiko-gruppen for Down syndrom. Det resultat gav nakkefoldskanningen.
I et øjeblik var jeg Heidi! For jeg var virkelig også nervøs, da jeg blev nakkefoldskannet med Andrea i maven. Før skanning var jeg ret cool, man da så vores lille “tyknakket” lillesøster ikke havde en nakkefold på de omkring 2 mm. (som alle mine veninders børn målte ved nakkefoldskanning)! Øv, man skal ikke sammenligne, men det er virkelig vanskeligt at lade være. Jeg søgte jo i høj grad SVARET på, at mit barn var tip top. Og det var det heldigvis, men bekymringer herom kunne jeg desværre ikke sige mig fri for.
Fandt lige mit efterhånden gamle indlæg om Nakkefoldskanning – vildledning eller vejledning, hvor jeg gør mig nogle tanker om skanning af min yngste datter Andrea.
Se iøvrigt også et tidligere indlæg om dukker med down syndrom.
Fremtidsscenarie
Altså altså – hvor skal hele befolkningen ende. Når vi både er sløve “to get starting some baby business” og i elendig fysisk til at få børn?
Tænk sig, at en graviditet i fremtiden er en ENDNU større gave end nu. Ja, måske faktisk noget af et særsyn.
Jeg bilder mig efterhånden ind, at jeg vil være helt ok med, at Alberte og/eller Andrea kommer hjem som teenagere og annoncører deres graviditet. Måske jeg, 15 år fra nu, vil klappe i mine små hænder og råbe: “YES, så er du super fertil, og skal ikke opleve problemer med at reproducere dig selv. Og jeg får lov at blive mormor. Hurra! Er det Lukas fra klassen? Eller Mads-Emil fra svømmeklubben, der er faren?”
Nu får vi se…
Genudsendelse af Mission: Baby afsnit 3
Fik du ikke set aftenens afsnit af Mission Baby, så har du chancen på nettet DR.dk
Hjemme hos dig
Hvem kom på “idé baby” hjemme hos dig? Kvinde eller mand?
Hvor gammel var du/er du, da du blev gravid første gang? Hvad gjorde, at det var den rette timing for jer? (endt uddannelse, 4 år under fælles tag etc.)
Har du takket nej til nakkefoldskanning, for ikke at bekymre dig unødigt? Kunne du finde på at gøre det?
Relaterede artikler
-
Så du Mission Baby på DR1 afsnit 2?
Jeg må sige, at 2. afsnit af Mission Baby var en helt anden udsendelse end 1. afsnit, hvor jeg var … Læs resten
-
Så du Mission Baby afsnit 4?
Fokus i 4. afsnit af Mission Baby på DR1 var vægt, kost og motionsvaner. For at sige det sort på … Læs resten
-
Mission Baby afsnit 7 – stress og graviditet
Jeg anser mig ikke som en stresset person, men jeg synes, at jeg var lige ved at opleve stresssymptomer, da … Læs resten
-
Mission Baby afsnit 6 – gift for fertiliteten
Hele dagen i dag har jeg skulet ondt til ledningerne i huset. For de er OGSÅ fyldt med giftstoffer, som … Læs resten
-
Så du Mission Baby på DR1?
Jeg så udsendelsen Mission Baby på DR1 her til aften (kl. 20 – kommer også næste tirsdag med et nyt … Læs resten
-
Farvel Mission Baby
Så nåede vi frem til sidste afsnit af DR1′s serie Mission Baby. Og så missede jeg det! Jeg troede, at … Læs resten
-
Mission Baby – tikkende hormonbomber
Så du Mission Baby tirsdag aften d. 21. april 2009? Jeg gjorde, og altså, jeg synes, at nogle af de … Læs resten
Jeg var 23 da jeg blev gravid og det var i høj grad planlagt.
Jeg havde været sammen med min mand i 6 år og kendt ham endnu længere, så vi havde egentlig længe været enige om at vi skulle have børn, men også om jeg skulle være “gammel nok” (han er ni år ældre, så hans alder var ikke det store spørgsmål).
Jeg blev rigtig mange gange mødt med om vi nu var klar og sådan, på grund af min relativt unge alder vil jeg tro, og der svarede jeg som regel “nej, men jeg tror heller aldrig man bliver helt klar til at få børn”. Jeg var så klar som jeg ville blive.
Jeg er enig med Nicoline i at unge forældre nok tager det hele mere ovenfra og ned end ældre forældre gør, det synes jeg i hvert fald jeg kan mærke på nogle af de ældre mødre jeg har været sammen med, som gerne skal have svar og løsning på alle problemer med det samme, og være forberedt på alle eventualiteter (hvilket jo også er fint på sin måde).
Jeg har måttet prøve mig frem i forældrerollen, idet mine forældre desværre døde kort efter min datters fødsel og mine svigermor er sådan en lidt flyvsk person, som ikke rigtig kan huske det at have små børn. Det har været rigtig hårdt nogle gange, men også enormt spændende. Og jeg bilder mig ind at det var en smule lettere fordi jeg har den der go-with-the-flow-holdning til det hele (og på grund af internettet, som har ageret rådgiver for mig!)
Jeg synes, at nakkefoldsscanning ikke kun handler om det. Selvfølgeligt er det rart at vide, at ens barn ikke fejler noget, men det er en oplevelse for sig selv. Det er en utrolig syn, at se ens baby for første gang. Se den er der og er i live. Det gik først op for mig (for real), at jeg var gravid, da jeg så babyen til nakkefoldsscanningen, og det en oplevelse jeg aldrig vil undvære!
Jeg var 26, da jeg blev gravid og har været sammen med min mand en del år nu. Vi havde snakket om, at vi skulle have vores første barn, før jeg blev færdig med min kandidat. Da jeg så blev færdig men min BA, ville jeg vente et par år til, men min mand sagde, at han ville have børn snart. Så endt det med, at vi kun ventede 8 mdr. før vi gik i gang og nåede at få min skøn lille pige før jeg blev færdig med min studie.
@Karina – he, he skønt med en kæreste, som opfordrer til nul p-piller. Jeg tror, at det er meget individuelt hvem i forholdet, der først får ideen til børn…
Heldigvis er vi mennesker oftest sådan indrettet, at når et og andet stort sker i vores liv, så er vi på forunderlig vis klar (vi bliver i hvert fald bevist eller ubevist klar!).
Jeg ville heller aldrig takke nej til nakkefoldsscanning. Har bestemt respekt for de, som gør, da der jo meget, meget sjældent er noget galt. Men alligevel… jeg var på ja-siden!
Jeg er meget enig Nicoline. Min personlige oplevelse er også, at yngre forældre ikke er så (overdrevet) bekymret som ældre. “Go with the flow” er en meget god betegnelse! Og hurra for det! Jeg ville da gerne, nu, være yngre da jeg fik børn, meeen det er jo lige med først at finde ham, som man kan tænke sig at få børnene med.
Jeg kan dog til tider forbande, at jeg (og mange andre) kan være så planlægningsfokuseret. Fedt når livet bare sker! Og dejligt for dig Nicoline, at du havde en kæreste, der ikke panikkede fordi graviditeten ikke var planlagt, men derimod sprang ud i den ikke planlagte udfordring (og siden store lykke!).
Tak for din kommentar!
Vi var begge 21, da jeg blev gravid, men det var heller ikke i nærheden af at være planlagt. Min kæreste var dog den første som sagde “Det gør vi sku” – og det gjorde vi! Praktisk set kunne det ikke være et dårligere tidspunkt. Jeg var i fuld gang med HF og min kæreste skulle starte første år på universitetet. Vi boede i en lille to-værelses, uden ret meget overskud i økonomien.
MEN alle, der har haft den glæde, det er at blive forældre, kan vist sætte sig ind i, at alt det selvfølgelig var fuldstændig ligemeget. Det er jo et helt mirakel man går rundt med derinde i maven, og det er det også selvom det er dårlig timing og uplanlagt. Det er jo verdens mest fantastiske oplevelse.
Jeg oplever, at vi som unge forældre har en væsentlig større tendens til at “go with the flow” end jeg oplever førstegangsforældre, som er ti år ældre, har. Tilgengæld kan vi ikke tilbyde vores lille pige hus og have, men det betyder ingenting, så længe hun har trygge rammer. Vores liv inden hende var ikke fastsat, så i stedet for at hun skulle passe ind i vores liv, passer vi vores liv ind i hende. Jeg er glad for at være ung med mine børn, men det er selvfølgelig forskelligt, hvornår man kan tage det ansvar, som det kræver, og det mener jeg er det vigtigste kriterium for, hvornår man skal vælge at få børn. Vores datter er lige fyldt 1 år, og vi går nu og taler om nr. 2
Her var det min kæreste som spurgte, om ikke snart jeg skulle stoppe p-pillerne
Jeg havde altid sagt, at jeg ingen børn skulle have, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt – og får fast kæreste på 
Vi havde været sammen i 1½ år da jeg blev gravid, men kendt hinanden i 10 år, så vi kendte hinanden rigtig godt.
Jeg var fyldt 31 år, da jeg blev gravid – og nåede at blive 32 inden jeg fødte. Det var den rette alder for mig at blive mor i. Der var styr på økonomi, fast job og kæreste.
Jeg takkede ja til nakkefoldsscanningen, men var dødnervøs, da jeg havde mistet før. Året før havde vi en nakkefoldsscanning, hvor jeg havde mistet ved en MA. Jeg kunne ikke finde på at takke nej til den.
Jeg var 40 før vi fik barn og kan, efter at have set Mission Baby 3, regne ud, at det jo nærmest var “against all odds”, at jeg blev gravid.
Ønsket om at få barn var der bare ikke før jeg var sidst i 30′erne. Og skal jeg være ærlig, tror jeg også at jeg er en bedre mor nu, end jeg ville have været, hvis jeg havde fået (ønske-)barn for 10-15 år siden. Min pædagogiske sans (eller mangel på samme) var meget firkantet den gang.
Selvom chancerne for at give vores datter en lillebror eller lillesøster nu nærmer sig ½% (i flg. Mission Baby), så har jeg ikke fortrudt, at vi ikke fik barn før.
Til gengæld er jeg ovenud lykkelig for, at jeg alligevel skiftede mening og vi fik vores datter. Sikke en berigelse, sådan en ny skabning er.
Jeg er 27 år og gravid – og mener det var en fælles beslutning at blive det. Da vi planlagde bryllup, begyndte vi så småt at tænke på, og tale om, familie og børn, og pludselig var det med graviditet så spændende et projekt, at vi ikke kunne lade være med, at kaste os ud i det!
Jeg føler mig i øvrigt ikke egentlig “klar” til at få børn – men kan man overhovedet forestille sig, hvad det indebærer, inden man står i det? Mit udgangspunkt for beslutningen blev derfor, at jeg VED at jeg vil have en familie – gerne en stor èn, endda! Hvis der så godt må være 2-3 år mellem hvert nye familiemedlem, tager det ikke lang tid at regne ud, at man heller må komme i gang.
Fordi man finder sin bedre halvdel tidligt er det ikke ens betydende med at man får børn tidligere. Vi har kendt hinanden i snart 16 år, været gift snart 9 og har fået vores første barn for ca. 1½ år siden. Det var helt klart manden her, der syntes det skulle være – og det var faktisk en del år inden det reelt skete, fordi jeg forsøgte at trække tiden… Jeg bilder mig ind jeg var HELT klart over inden, hvor stor en omvæltning det ville blive ie. hvor meget mit liv ville blive ‘inddraget’ når det lille krævende barn så dagens lys. Mener selv det er grunden til vi blev så ‘gamle’ (31 og 33 år) før familien blev forøget. Mange påstår tillige, at vores hunde har været vores børn i lang tid – det er måske rigtigt et eller andet sted, men det ville jeg for alt i verden aldrig have undværet! Bonus er nu synet af hunde OG barn
Jamen, jeg kan godt følge dig Rikke! Jeg tænker da også, når jeg dårligt kan hænge sammen pga. afbrudt søvn; gid jeg havde fået de her børn, da jeg var yngre! Dengang kunne jeg gå i byen OG i skole næste dag. Med meget lidt søvn, og i topform!
Men ved du hvad, det nemmeste her i livet er at være bagklog. Vi er jo simpelthen nødt til at gøre os vores egne erfaringer og have både hjerte og hjerne med. Og man aner jo ikke, hvilken berigelse et barn (og hårdt arbejde – lad os ikke forgøgle det!) er, før man selv står med et i sine arme.
Er det en myte, at det er nemmere at blive gravid, når man først én gang har været det? Uanset alder. Det mener jeg nemlig, at man kan. Men jeg kan tage fejl. Det kan være, at Mission Baby afdækker det næste tirsdag.
Og mht. abort, så er procenten jo grumme høj ved netop FØRSTEGANGSgravide, så is i maven! 
Set i bakspejlet skulle min mand og jeg da havde fået børn for længe siden – vi har kendt hinanden i over ti år, så den side af sagen var der ikke så meget tvivl om.
Alligevel var det først noget vi talte om efter vi begge var færdige med uddannelse og havde været et par år på arbejdsmarkedet. Hvorfor ved jeg ikke – følte os vel ikke klar…… Da vi så endelig gerne ville være gravide gik der 9 måneder, så var den der – men desværre fik jeg en spontant abort. Efter det gik der 6 måneder inden jeg blev gravid igen – hvoraf vi forsøgte de tre. Jeg var 32 år, da jeg fik min søn (lige netop – 1 mdr efter blev jeg 33). Og jeg tænker da over nu, at vi nok ikke skal vente for længe, hvis der skal en toer på banen. Og hvem ved om vi overhovedet kan? Udsendelserne her viser jo tydeligt, at det ikke er noget vi kan regne med. Og abort-risikoen stiger også ……. og uhhhh, det har jeg ikke lyst til en gang til.
Som sagt, sidder vi nu og siger “hvorfor fik vi ikke de børn tidligere – det er jo en KÆMPE gave”. Jeg håber da også at samfundet måske kan ændre sig lidt, så det igen bliver normen at få børn i 20′erne.¨
Apropos de forstående forældre. Min onkel og hans kone blev gravide da hun var 17 og han 18 og ikke gift – jo ikke lige sagen i Dagens Danmark dengang. De var frygtelig nervøse for at fortælle det og fik voldsomt skæld ud af hendes forældre. Min sagde iflg min onkel “det er vel nok dejligt for jer, at I kan få børn – det glæder vi os til”. Måske en holdning hun havde fordi hun selv først blev gravid da hun var 30 – jo nærmest en olding på den tid – og havde været bange for at hun ikke kunne få børn. Hun nåede så at få tre. Heldigvis for mig
.
Jeg synes, at dit liv lyder som en rigtig god cocktail!
Men det er ikke allle, der rammer plet mht. fund af bedre halvdel før sent i livet. Og ja, helt enig med dig, jeg tror også, at vores samfunds stærke singlekultur kan være en barriere for at stifte familie. Alle kan klare sig selv! Og det er ikke altid hensigtsmæssigt – slet ikke for reproduktion.
Som 25 år og gravid tænker jeg meget over, hvorfor så mange venter så lang tid. Nogle ting skal selvfølgelig være på plads, og jeg er så heldig at have været sammen med min mand i 6 år. Allerede den gang vi huk for at flytte så hurtigt sammen. Alle mente at vi bandt os for tidligt. Heldigvis var min oplevelse, at vores forhold blev bedre af, at vi kunne vokse sammen. Jeg ser mange som er single og får svære og svære ved at finde en at dele livet med, fordi de i så høj grad har skabt deres eget liv. Jeg har skabt mit eget liv -men sammen med min mand. Og jeg tror på, at det samme bliver en fordel med vores barn: Jeg er på sidste halvdel af en lang videregående uddannelse, og jeg tror på, at det bliver en fordel for vores fremtidige liv, at jeg opbygger min karrierer sammen med min familie. Så skal barnet ikke passe ind i en karriere, jeg allerede har.