Jeg så udsendelsen Mission Baby på DR1 her til aften (kl. 20 – kommer også næste tirsdag med et nyt afsnit). Jeg fik først tændt for fjernsynet, da udsendelsen var 10 minutter gammel, så jeg ved faktisk ikke, hvad der har fået de her 100 par til at stille op i denne udsendelsesrække. Får de penge for det? Bliver de “garanteret” en baby? Eller er det ønsket om at komme i fjernsynet, der driver værket?
Beskrivelse af aftenens afsnit. Taget fra dr.dk
Mission: Baby (1)
“Sex skal der til”.
100 danske par kæmper for at blive gravide hurtigst muligt. Undervejs sættes der fokus på alle de faktorer, der påvirker menneskets frugtbarhed, graviditet og fødsel og serien undersøger nogle af alle de myter, der knytter sig til vores forplantning. Sidst i programmet tager alle 100 par en graviditetstest – samtidig!Men først skal vi hele vejen rundt om den mest grundlæggende ingrediens, når det gælder børneproduktion: Sex. Hvor tit er optimalt – og hvornår skal det ske? Spiller det nogen rolle, hvilke stillinger man indtager, hvis man gerne vil hjælpe sædcellen på vej til ægget? Hvorfor vil vi mennesker overhovedet have børn? Og er det lige vigtigt for mænd og kvinder at forplate sig?
I Missionens første program møder vi også en lang række af de par, vi skal følge gennem det næste år. Blandt mange andre Camilla og Karsten, der har prøvet at blive gravide i to år, og har flere mislykkede forsøg med kunstig befrugtning bag sig. Anne-Sofie og Rasmus der først lige har smidt p-pillerne, men allerede er utålmodige. Og Tine og Thomas, som prøver at få barn nr. to, selvom nr. ét kun er knap 2 år.
Læs mere hos DR.
Skal vi sammen tisse…
Jeg synes, at det var en hård omgang tv. Og hvad er lige formålet? At de som har problemer med at gravide, skal vide, at de ikke er de eneste? Skal seeren blive klogere på menneskets forplantningsevne generelt? Ja, det må være det. Og jeg syntes også, at det er interessant at høre, hvilke faktorer, der har indvirkning på muligheden for at blive gravid. Men den der fælles graviditetstest… Det var slet, slet ikke min kop the, da de håbefulde mennesker samtidig skulle stikke en graviditetstest i hvert sit glas urin. Sikke en omgang “følelsesporno”! Selvfølgelig er der nogle, der jubler – og nogle der græder af skuffelse. Forfærdeligt, for mig, at se på! Men ja, nok det spændingsmoment, som fjernsyn skal have nu om dage (udtaler Anette, BabyBusiness.dk, 85 år).
Det er måske bare mig, der ikke har sans for god tv-underholdning? Mig, der ville ønske, at verden var lyserød og alle fik ditto babyer! Mig, der har svært ved at tackle, at verden ikke altid er lyserød, og derfor undlader at opsøge beviser på dette?!
Hvad mener du? Skriv endelig en kommentar og giv dit besyv! Jeg sidder jo nok ved skærmen næste tirsdag kl. 20 – DR1.
Relaterede artikler
-
Så du Mission Baby afsnit 4?
Fokus i 4. afsnit af Mission Baby på DR1 var vægt, kost og motionsvaner. For at sige det sort på … Læs resten
-
Så du Mission Baby afsnit 3?
Så kom turen til kvindens fertilitet. I sidste uge havde Mission Baby fokus på mandens fertiltet. Det er kvindernes fremskredne … Læs resten
-
Så du Mission Baby på DR1 afsnit 2?
Jeg må sige, at 2. afsnit af Mission Baby var en helt anden udsendelse end 1. afsnit, hvor jeg var … Læs resten
-
Mission Baby – tikkende hormonbomber
Så du Mission Baby tirsdag aften d. 21. april 2009? Jeg gjorde, og altså, jeg synes, at nogle af de … Læs resten
-
Farvel Mission Baby
Så nåede vi frem til sidste afsnit af DR1′s serie Mission Baby. Og så missede jeg det! Jeg troede, at … Læs resten
-
Mission Baby afsnit 7 – stress og graviditet
Jeg anser mig ikke som en stresset person, men jeg synes, at jeg var lige ved at opleve stresssymptomer, da … Læs resten
-
Stil spørgsmål til jordemoder fra Mission Baby
Jeg vil lige benytte lejligheden til endnu engang at slå et slag for DR’s Sundhedssider. Her er der i øjeblikket … Læs resten
Har kun lige fundet frem til denne side, derfor måske et lidt sent svar på det som allerede er sagt. Jeg er OGSÅ med i programmet… jeg hører til i den tunge ende af aldersgruppen. Testede negativ til den store test… med de andre par. Vi var med i andet hold som skulle teste og bliver ikke vist. Det kan vi skam leve med;) Vi så vel nok også lidt skuffede ud, men jeg var også 100% klar over at jeg ikke var gravid… så ville jeg da i hvert fald have været overrasket… men en af vores grunde til at melde os til programmet har da også været at vi håbede at få facts m.m om graviditet. Må sige at jeg er overrasket over alt det man IKKE ved… godt nok har jeg aldrig forestillet mig at jeg skulle have børn. Men pludselig havde jeg både kæreste..og mit biologiske ur… der tikkede. Vidste ikke at det faktisk var så svært at få børn… men jeg er glad for programmet, synes at det er lidt morsomt, på trods af den alvor det faktisk er.
) er at det er et sagligt program. Vi var ikke klar over hvormeget “man”/nogen kom på, undervejs i forløbet. Men som Vivian har skrevet tidligere så er det ud fra et oplysende perspektiv. Ellers have min kæreste slået hælene godt og grundigt i.
Grunden til at vi meldte os (jeg overbeviste min kæreste
Trine
Som svar på sørgsmålet om seksualundervisning..
Jeg tror der allerede er sket et delvist skift i unges opfattelse og viden omkring sex og fertilitet. I hvert fald er de åbenbart mere bekymrede end vi var da jeg var ung, ifølge denne artikel fra 29/1-09:
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2009/01/055504.htm
I og med vi er nogle generationer nu, som oplever fertilitetsproblemer i rigtig stor stil, så er der under alle omstændigheder allerede skabt et større fokus på problemstillingerne, som Mission Baby programserien er et fint eksempel på.
Jeg oplevede under et langvarigt ophold i Holland at se plakatkampagner (plakater af en størrelse, kvalitet og hyppighed, som vi vist kun ser herhjemme i forbindelse med politiske valgkampe) der netop advarede mod, at klamydia kunne forårsage infertilitet. Da var jeg faktisk ved at tude, for hvis bare vi havde haft den slags herhjemme da jeg var ung. Klamydia er jo en “stille dræber”, så der gik rigtig mange år og 2 ture på operationsbordet, inden jeg fik en forklaring på hvad dælen der var galt – og sikke mange børn jeg potentielt kunne have fået med IVF behandling i alle de år.
Jeg tror ikke helt seksualundervisningen i skolen virker for de unge, fordi meget af det drukner i fnis og pjat. Netop fordi man sidder i klassen og modtager undervisningen samlet i sin sædvanlige gruppe – og undervisningen tilmed gives af en almindelig lærer, som de unge nemt kan have svært ved at tage alvorligt i netop dén sammenhæng. Jeg tror jeg ville se en større værdi i en tvungen udflugt til både en klinik for kønssygdomme og en fertilitetsklinik hvor det er professionelle fremmede voksne i hvide kitler, der fortæller om risici og farezoner.
Stort tillyke Hanne!
Nu så meget klogere sidder jeg tilbage og tænker, at måske det skal være obligatorisk i seksualundervisningen, at graviditet ikke kommer som et knips med fingrene. Eller er man i folkeskolen bare for unge til at tage komplikationer med fertilitet ind?
Åh ja, det er altid den gyldne middelvej mellem at oplyse og skræmme. Jeg husker tydeligt, hvordan vores lærer fik det fortalt sådan, at vi alle havde oplevelse af, at én gang sex uden prævention = graviditet. Vi blev skrækslagne teenagepiger, som nærmest hverken stolede på kondom eller p-piller!
Hvor er du sej Michelle. Stor respekt for dig, og for dine allerbedste ønsker for dine medsøstre.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Jeg meldte mig til programmet, fordi jeg vidste det ville blive op ad bakke at få børn og gerne ville dele mine statistiske data og min historie i håb om, at andre måske kan undgå at havne i samme situation.
Jeg havde klamydia som ganske ung, så mine æggeledere har aldrig duet til graviditet. Efter 2 graviditeter udenfor livmoderen tidligere i mit liv, var jeg fuldt ud klar over, at gravid ikke er noget man bare bliver og børn ikke er noget man bare får – der skulle pr. definition kunstig befrugtning til. Her 12 år efter seneste tur på operationsbordet er jeg så i mellemtiden blevet så gammel, at der er helt andre, aldersbetingede problemstillinger også.
Jeg er umådeligt glad for, at DR bringer disse og mange andre problemstillinger frem, for jeg har aldrig fravalgt børn. Hvis jeg som ung havde vidst mere om klamydia’s permanente konsekvenser for de kvindelige forplantningsorganer, så havde jeg nok været mere opmærksom og mere forsigtig. Og hvis jeg i løbet af det sidste årti havde haft mere viden om fertilitet i forhold til alder, så havde jeg nok været i gang med IVF for 8 år siden. Det er for sent for mig at være klogere nu, men det er det ikke for en hulens masse nuværende og kommende generationer.
Jeg synes ikke, det er følelsesporno. Alle deltagere vidste fra starten, hvad de gik ind til og har kun delt deres oplevelser i det omfang, de selv ønskede. Selvfølgelig er der mange af deltagerne, der er blevet skuffede undervejs – mig selv inklusive, for jeg er stadig barnløs og ikke det fjerneste gravid. Men det har jo intet med TV at gøre; det er Moder Natur der er synderen dér. Sådan er livet altså også. Det allermest tankevækkende er måske netop, at der faktisk er så mange, der er blevet og stadig bliver skuffede.
Åh ja, en sidste ting: Nej, ingen blev betalt for deres medvirken.
Jeg er gravid for første gang – og synes bare at alt som har med graviditet og fødsler at gøre er helt fantastisk spændende – så jeg sad limet til skærmen sidst tirsdag.
For et år siden læste jeg mig igennem faget Gynækologi & Obstetrik – lige omkring den tid hvor vi planlagde graviditet. Jeg husker levende semesterets første forelæsning – i Infertilitet – hvor overlægen slammede en graf på overhead’en, der viste den stejlt nedadgående fertilitetskurve for kvinder fra 25-35 år, og opfordrede os alle sammen til at gå i gang med at lave børn med det samme. Vi var mange, der rettede ryggen og lyttede lidt ekstra i den time!
Jeg blev flere gange i løbet af semesteret overrasket over, hvor sårbar menneskets forplantningsevne er. At fertiliteten går nedad, selv om man knapt føler sig voksen. At det er et så snævert interval, hvor man faktisk kan blive gravid hver cyklus. Alt hvad der kan gå galt i en kvindes cyklus! Og hvor meget sex der skal til – ikke for meget, og ikke for lidt.
Så jeg synes det er fedt, at DR kommer med et program, der lægger op til, at familien Danmark får mere at vide om fertilitet. Det kan der jo være brug for, med vores lave fødselstal.
Vh,
Nyuddannet læge
Da DR annoncerede efter par som prøvede at blive gravide var jeg lige selv blevet gravid (via fertilitetsbehandling) efter at have prøvet i over 3 år. Vi har aldrig lagt skjul på at vi var i behandling og senere at vores fantastiske søn er et reagensglasbarn. Måske af sammen grund, er jeg aldrig blevet mødt af fordømmende kommentarer. Jeg er derimod ofte blevet spurgt om hvorfor vi ikke “bare” adopterede i stedet for at gennemgå alt det besvær. Folk har virkeligt svært ved at sætte sig ind i det egoistisk (jeg ved det godt) ønske man kan have om at videregive sine gener. Når jeg ser på min søn, og ser både mig selv og hans far i ham, må jeg bare konstatere at det har været det hele værd.
Jeg synes i høj grad der er behov for den slags programmer, og ville sikkert selv have meldt mig hvis ikke det var lykkes at blive gravid. Det er på tide at emnet “af-tabuficeres” og folk prøver at sætte sig lidt i andres sted. Har selv måtte lægge øre til kommentarer fra folk med børn (som dog ikke vidste at jeg var i behandling) der ikke mente at staten skulle betale for at hjælpe folk med at blive gravide.
Men jeg synes dog, som en del af jer andre, at hele testscenen var barsk. Men med mindre jeg glemmer det (ammehjerne) sidder jeg helt sikkert og ser med i aften igen.
Super at høre fra “the real life”. Tak Tanja. Jeg glæder mig til at gense jer alle i min stue på tirsdag kl. 20.
Håber på flere gode nyheder! 
Hejsa.
Tanja her…Som også er med i Mission Baby!
Og jeg kan virkelig kun give Vivian ret! Både mht. hvorfor vi/de har tilmeldt sig..Og hvordan det har været!
Vi har ikke gjort det for at komme i tv (og ja vi bliver også fulgt i serien) , ingen af os 100par vidste om vi blev fulgt før det hele ligesom var gået igang!
Udover det vivian har skrevet mht. at tilmelde sig og deres grund- som vi er enige i! Så tilmeldte vi os også for at møde andre i samme situation! og det har vi gjort..
Vi har fået 2 helt fantastiske vennepar ud af det!
Og det er bare skønt!
Og ja serien viser dagligdagen for mange familier i DK…
Og jeg kunne nemt fortælle en del mere om os og vores baggrund..Men det kommer senere i serien, og har jo tavshedspligt..
Mvh Tanja, som er HELT ENIG med Vivian
Sådan! Hvor er det godt Vivian. Tusind tak for din “roman” – alle dine ord blev slugt råt, og jeg er superglad for, at du vil give alle os nysgerrige, undrende og med-håbende seere et indblik i jeres og mange andres situation. Både på tv og her på BabyBusiness.
Absolut er der brug for, at det IKKE er tabulagt, når naturen ikke nødvendigvis går sin gang, som man ønsker. Jeg synes også, at der er meget fokus på dette i medierne generelt, men der kan kun oplyses mere – og vi kan kun blive klogere!
Jeg tror bestemt, at du har ret i, at programmet er nødvendigt og oplysende for andre end lige mennesker i den fødedygtige alder. Det er jo ikke ualmindeligt, at bedsteforældre, ældre familiemedlemmer og velmenende kollegaer spørger til, hvornår der kommer børn på programmet. Frustrerende, hvis man i bogstaveligste forstand, står på hovedet, for at blive gravid!
Og sluttelig et KÆMPE tillykke med din graviditet! Klart, at det giver andre par i jeres situation et kæmpe håb og tro på, at det kan lade sig gøre. Dejligt!
Kære debatører!!!!
Her har I så en deltager, der meget gerne siger sin mening. Jeg kan IKKE snakke for alle de andre deltagere, men i hvert fald for min mand og jeg selv!
Følelsesporno… Jeg væmmes ved ordet. Så er det virkelige dagligdagsliv i Danmark også følelsesporno?? Dit liv, mit liv og naboens liv…?!
Det I ser i programmet er ÆGTE og det er ganske desværre almindelig hverdag for MANGE danske par!! Ja, der var nogen, der blev meget kede af det, da de testede negativt. Men vi vidste alle, at vi skulle teste sammen, og kendte til konsekvenserne. Vi har hele vejen igennem været oplyst om, hvad programmet gik ud på, og INGEN af os har på forhånd vidst, om vi ville blive nogle af de par, der blev fulgt.
Da vi meldte os – frivilligt og ganske gratis – i sin tid, fik vi at vide, at de skulle bruge 100 par til at svare på spørgeskemaer og være med i nye videnskabelige statistikker omkring fertilitet. Dette har hvert par så haft deres helt egne grunde til at sige ja tak til.
For vores vedkommende var det fordi: Vi oplever par omkring os, der har det meget dårligt med at snakke om, at de får hjælp til at blive gravide. Det er ligesom tabu. Det er flovt. Mandens selvværd daler, hvis hans sædkvalitet ikke er god nok. For så er man jo ikke “rigtig” mand?? For mange mænd (og kvinder) er det nedværdigende, at de ikke helt naturligt kan give deres gener videre til en ny generation. “Det kan alle andre jo, så hvorfor skal den lige være gal med mig/os?” Der er mange med fertilitetsproblemer, der føler sig alene. Dette program viser, at flere og flere har problemer. Det bliver mere og mere normalt. Desværre!
VI valgte at deltage, fordi vi syntes, at det var på høje tid, at emnet blev taget op! Samfundet har ændret sig. Kvinderne bliver ældre, når de bliver gravide. Parrene er også tit ældre, når de finder sammen. Man bliver ikke længere gift som 20-årige, som mine forældres generation blev! Kvinderne skal ud og gøre karriere osv. osv. Derfor bliver børn ofte udsat. Og det har sine omkostninger – som programmet også belyser!
Vi valgte at deltage, fordi vi ville være med til at åbenlyse, at det bliver mere og mere almindeligt at mænd har nedsat sædkvalitet. Mange går og tror, at alt er i skønneste orden. Men hvorfor daler kvaliteten?? Kvinder får i større grad PCO – en hormonforstyrrende sygdom som også gør det svært at blive gravid. Hvorfor? Livsstil? Kost? Motion? Parabener i cremer? Mange års p.pilleforbrug? Det er da virkelig noget, som familien danmark har gavn af at vide, hvis de gerne vil have børn… Måske kan de selv ændre på et par ting, så det bliver lettere for dem selv.
Vi anede ikke, at vi skulle blive et af de par, der blev fulgt. Det var meningen, at vi kun skulle være med i statistikken. Men vi kom så til at gøre os bemærket, da vi testede positivt – og desværre 4 dage efter fik konstateret graviditet udenfor livmoderen. Jeg ved, at rigtig mange der så det, kan identificere sig med min/vores situation, fordi de allerede har prøvet det. Og hvis de ikke har, så er der jo ingen der ved, om de MÅSKE kommer i samme situation engang. Så er det måske mere rart for dem at vide, at det sker for mange, og at man kommer heeelt ovenpå igen. Og stadig har mulighed for graviditet.
Optagelserne blev lavet i april 2008. Vi bliver så filmet igen i juni 2008, hvor de kom på besøg for at høre, om vi var kommet over det, og om der var sket noget nyt.
Der er sket nyt. Men det skete først i dec. 2008. Jeg er gravid igen, og har termin aug/sept 09. Jeg blev gravid ved kunstig befrugtning, fordi jeg har PCO og min mand har nedsat sædkvalitet. Og jeg er ovenud glad for, at jeg kan være med til at fortælle maaaange tvivlende par, at det KAN lade sig gøre at blive gravid, trods mange forgæves forsøg og meget modgang!
Vi har altså ikke gjort det, for at “blive kendte”. Vi bor i en lille by, men heldigvis har ingen rigtig lagt mærke til os i programmet. Vi bliver ikke genkendt, og derfor har vi stadig et dejligt privatliv
.
Men vend den også om og tænk: hvordan ville det se ud, hvis ingen havde lyst til at deltage i den slags programmer? Så ville det blive så tørt og undervisningsagtigt at alle ville zappe væk, og hvis man i sin egen lille familie fik problemer, så ville man føle, at man var de eneste i verden, der havde det svært… Her bliver der åbnet op for et emne, som faktisk vedrører mange mennesker. Selv bedsteforældre kan have gavn af at se programmet – så de får større forståelse for børn/børnebørn der kæmper med fertiliteten.
Puuha, det var en hel roman…
Håber I har fået mere forståelse for, hvorfor nogle har meldt sig. Vi gjorde det for at støtte et program, som forhåbentlig vil gøre en forskel for mange par!
Vivian.
Til Lars.
Jeg gir dig fuldstændig ret. Jeg synes det er godt med en fokus på hvor mange der faktisk har problemer med at blive gravide, og som må have hjælp til det, og tallet bliver jo ikke mindre. Min Mand og jeg har selv kæmpet 3 år, og er blevet gravide på fertelitetsklinikken ved kunstig befrugtning og venter den lille til august ´09. Så synes ikke det er dårlig tv, fordi de viser de følelser som de par går igennem, for det er bare virkeligheden for mange mennesker i dag.
Ja, for “menig mand” er det givetvis ret umuligt at gennemskue konsekvenserne af at deltage i et “reality program”. Selv Erik og Anni blev overrasket over konsekvenserne af deres indtræden i fam. Danmarks stuer…!
Jeg tror også, at det kan være svært at sige fra, når man står midt i det – især når man selv har meldt sig (!). Det kunne være rart at høre fra nogle af deltagerne, hvad de i dag har syntes om deres deltagelse. Her kan gruppen jo nok engang opdeles i tre cirkler på gulvet: 1) sjovt at være med! 2) har fortrudt! 3) hverken positivt eller negativt stemt
Lur mig, om ikke vi på forsiden af formiddagsbladene snart kan læse mere om et eller flere af de deltagende par. I stil med “Det viste de ikke på tv, men faktisk så… bla bla bla”!
Rikke den første): Det var dejligt at høre det fra produktionssiden også.
Jeg havde luret at folk stiller op frivilligt, og at der næppe er mange kr. i det for de deltagende.
Og at det kan fungere som dels terapiforløb og dels som en oplevelse udi at blive set og hørt giver mening. Især det første.
At folk så ved hvad det er de går ind til (Rikke to), det er jeg egentlig ikke sikker på – jeg ville da ikke ane det, en ting er at læse en produktionsplan, noget helt andet er virkeligheden.
Og jeg ved ikke om man i situationen får sagt fra overfor de dele der ikke lige matcher ens personlige grænser. Jeg tror hurtigt at man bliver påvirket af stemningen og at “alle andre jo også er med”.
Åh, bare de dog får børn allesammen! *krydse_fingre smiley mangles*
Jeg synes egentlig programmet var meget godt og sætter fokus på flere ting, bl.a.:
1) Jo længere, man venter, jo sværere er det at få børn; sådan er det bare, det er fakta.
2) Det er en gave, at kunne blive gravid – mange forventer, at man kan blive gravid, når man har lyst, men der er altså mange, der skal kæmpe for det. Sandsynligvis også derfor, mange af parrene er stillet op – for at få fokus på det.
Så kan nogen kalde det følelsesporno, men jeg følte med de par, der havde forsøgt i lang tid og ikke blev gravide i denne omgang.
Jamen, det er rigtigt! I har ret! Det er følelses-tv, og det er det, folk vil have. Jeg selv jo inklusiv – jeg ser nok med igen næste tirsdag – på trods af (eller netop fordi??!) jeg syntes, at det var ubeskrivligt hårdt at se alle de skuffede sjæle. For jeg jubler jo mindst lige så meget med de, der står med positive teste! Jeg både græder, glædes og grummes, og det er vel det, jeg kan lide – selv om jeg ikke helt vil stå ved det…!?
DR sender klart ikke et program på deres største kanal i primetime, hvis ikke det var testet højt på seertal. Du har helt ret Rikke!
Og ja, som I skriver, både den ene og den anden Rikke. Folk har selv meldt sig! Så jeg skal jo ikke have ondt af det med dem. De har kendt præmisserne. Men derfor kan jeg sagtens græde med dem, der ikke er heldige at stå med en positiv test. Og det er jo netop fordi jeg identificerer mig med hele bundet! Ergo den ligning, der skal til for at ramme plet hos de danske seere!
Ja, det kan virke helt elementært at der skal “sex på bordet” for at blive gravid. Men jeg så lige en artikel, der skrev, at 38 ud af de 100 deltagende par har sex så sjældent, at sandsynligheden for at blive gravid var nærmest hypotetisk!
http://www.jv.dk/artikel/617033?rss
Summasummarum: jeg ville aldrig selv stille op til sådant et program (men heldigvis for, at mange er anderledes end mig – ellers var der ikke andet på tv end dyreprogrammer!). Jeg synes, at det er super privat og et meget følelses-stort område. Men afgjort vigtigt at få belyst, hvor mange der har problemer med at blive gravide – og hvor meget det fylder hos den enkelte. Fysisk som psykisk.
Jeg synes også det var hårdt at se på alle de skuffede personer. Både dem som ikke blev gravide og det par som mistede deres igen. Har selv stået i begge situationer, så det rammer. Og jeg håber ALLE ender med en baby.
Men de som har meldt sig, ved jo hvad de går ind til, så man skal jo ikke som sådan have ondt af dem. De har jo valgt at stå frem med deres situation. Tænker nogen måske har meldt sig for at vise at ikke alle bare lige kan planlægge et barn. Hvor tit har man ikke selv fået smidt sætningen “nå, skal I ikke også snart til at have nogle børn” i hovedet. Det må bare ikke være sjovt hvis man har prøvet i 6 år.
Scenen med testen kan jeg leve med – så kan jeg sidde der og tude ligt. Men jeg synes det var for meget fokus på hvor vigtigt det er at dyrke sex for at få et barn. Skulle jo mene det er almen viden for de fleste. Jeg er da så ligeglad med hvor trist et sexliv andre har, hvor meget de har siddet i sofaen frem for at ligge i sengen og hvad de ellers kom frem til.
Jeg synes, det var et skønt program.
Følelsesporno – det ved jeg ikke. Jeg bryder mig ikke om det ord. men det er da klart et program der spiller på de store følelser, der er omkring børn og at blive gravid.
Og tro mig – hvis ikke der er rigtig mange seere, bliver programmet ikke sendt! Det er seertal, der bestemmer, hvad der kører på skærmen, ergo må vi jo trods alt være en hel del der sidder klinet til skærmen.
Og hvorfor stiller folk op på TV?
Jeg har selv arbejdet i tv-branchen for et par år siden. Ja, faktisk for det produktionsselskab, der har lavet Mission Baby… Og jeg kan garantere for, at de IKKE får penge for at stille op. Det er der slet ikke råd til i sådan en produktion (for modsat hvad mange tror, er der ikke mange penge i at lave TV) – og det skulle jo nødig danne præcedens…!
Men mange nyder den opmærlsomhed, de får ved at stille op. De bliver interviewet en helt masse, af en tilrettelægger, der er enormt interesseret i at høre alt hvad de tænker og føler. For mange kan det blive et helt terapeutisk forløb, hvor de knytter sig tæt til produktionsfolkene bag programmet. Og så er der selvfølgelig også alle dem, der bare gerne vil på TV!
Pensonligt elskede jeg Mission baby! Jeg glæder mig, så tårene triller, over dem der blev gravide. Jeg venter i spænding sammen med dem, der ikke endnu er det. Og jeg græder lidt med dem, der måske aldrig bliver det. Jeg identificerer mig. Og det, synes jeg, er det der gør rigtig godt tv.
Det var et sørgerligt program!
Jeg var med på den visuelle side, da jeg snakkede i tlf. samtidig, men nåede da at få helt ondt i maven under graviditetstestssceancen – og den efterfølgende tætte panorering ned ad rækken for at fange mixet af glade og indadskuende og berørte kvinder, ramt i en grad, så de absolut ikke magtede øjenkontakt med kameraet.
…puha!
I forvejen må det være eddersejt bare ikke at kunne få et barn, som man virkelig går og ønsker sig helt ned forbi tæerne; og her deler man det så lige sin sårbarhed med hele Danmark.
Jeg tror dog at jeg ser med igen, hvis det lige passer i planerne og alt det dér. Men de må godt skrue ned for følelsespornoen for min skyld.
Og så håber jeg også på at få svar på hvad der dog driver de her par med i udsendelsen. For det er da interessant.