Sådan klarer du renoveringen fra børneværelse til teenageværelse

Forsiden » Forside » Legetøj » Babylegetøj » Sådan klarer du renoveringen fra børneværelse til teenageværelse

Sådan klarer du renoveringen fra børneværelse til teenageværelse

Denne artikel er sponsoreret

Er din nybagte teenager ved at være træt af det lyserøde børneværelse med bamser og legetøj? Og står du derfor klar til at hjælpe med at skabe et smart teenageværelse, som er fyldt med smag, vilje og nye interesser?

I dette blogindlæg får du en række gode tips og tricks, så du kan renovere børneværelset og skabe et smart og hyggeligt teenageværelse, uden at dette behøver at koste en formue.

Plads til personlighed

Det er netop i teenageårene, at personligheden for alvor begynder at titte frem. Det er nemlig typisk her, at barnet danner sig en lang række interesser, som er med til at skabe den personlighed, som skal danne rammerne for dets kommende voksenliv.

Når du skal hjælpe din teenager med at skabe sig et nyt, smart teenageværelse, er det vigtigt at skabe plads til personlighed og interesser. Er din teenagedreng vild med fodbold, kan I med fordel købe sengetøj og plakater med hans yndlingshold og lade dette skabe et gennemgående tema på værelset.

Ved at skabe et teenageværelse, som tager udgangspunkt i teenagerens personlige interesser, skaber I ikke blot et funktionelt værelse, men også en base som teenageren kan relatere sig til og føle sig hjemme i.

God sengeplads

Er det ved at være på tide, at børnesengen skiftes ud med en stor, rummelig seng til teenageværelset?

En stor, ny seng står ofte højt på teenagerens ønskeliste, og dette er ikke uden grund. I teenageårene arbejder både krop og sind nemlig på højtryk, hvorfor din teenager har brug for en god nattesøvn, så kroppen kan få den perfekte ro og hvile til at vokse og udvikle sig.

Og derfor skal en god seng være det første, som flytter ind på teenageværelset. Her er det foruden høj komfort vigtigt at prioritere god sengeplads. Der går nemlig ikke mange år, før sleepovers bliver en realitet, og så er det rart at have plads til flere i sengen.

Hos senge-testeren.dk kan du læse meget mere om, hvordan du vælger den helt rigtige seng til din søvnige teenager.

Praktisk arbejdsområde

Skole er ofte lig med lektier, og lektier kræver et godt og behageligt arbejdsområde. En af de ting, som betegnes som et ’must have’ til teenageværelset, er et praktisk skrivebord, som kan bruges til lektielæsning og andre kreative projekter.

Et skrivebord behøver dog ikke at være et kedeligt møbel, da der findes et hav af smarte skriveborde i lækre, moderigtige materialer. Eksempler på skriveborde, som lige nu hitter i boligindretninger, er hvide egetræsskriveborde. Disse skaber ikke blot rammerne om et godt og praktisk arbejdsområde, men er tilmed et ’let’ møbel, som passer perfekt ind i teenageværelset.

Hyggelig og praktisk belysning

Der findes intet som god, hyggelig belysning. Belysning gør utrolig meget for et værelse, og dette gælder også teenageværelset. Bl.a derfor er det vigtigt, at teenageværelset har den helt rigtige belysning, og at belysningen skaber grobund for både koncentration og hygge.

Mange vælger her at udstyre teenageværelset med en loftslampe, som har et stærkt og gennemtrængende lys. Dog er dette ikke altid nok, når der skal læses og arbejdes, hvorfor det tilmed er smart at udstyre værelsets arbejdsområde med en skrivebordslampe.

Til de mere hyggelige stunder er en sengelampe en god idé, og disse fås i flere forskellige afskygninger. Blandt de mest populære finder I glødepærelampen uden lampeskærm – en hyggelig lampe, som giver et varmt og blødt lys til teenageværelset.

Smarte og praktiske opbevaringsløsninger

På teenageværelset skal der dog ikke kun være plads til hygge og sjov – men værelset skal ligeledes rumme opbevaringen af tøj og andet. Dog behøver opbevaringsløsninger ikke at være hverken grimme eller kedelige, men kan derimod være smarte og moderne. For eksempel er rustikke tøjstativer lige nu højeste mode, hvorfor et smart tøjstativ i naturmaterialer eller stål vil gøre teenageværelset både smart og moderne.

Derudover er opbevaring i rustikke trækasser ligeledes med til at skabe en rå atmosfære, hvorfor disse kan fungere som smarte, praktiske hylder på teenageværelset. Husk her, at din teenager måske har andre ideer til opbevaringsløsninger, og at den bedste idé derfor er at spørge din teenager til råds, når I sammen skal i gang med indretningsprojekterne.

By | 2018-01-01T13:49:36+00:00 januar 1st, 2018|Babylegetøj|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.