Sådan tackler du søskende

Forsiden » Forside » Sundhed » Sådan tackler du søskende

Sådan tackler du søskende

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Konflikter mellem søskende er svært at undgå, men hvordan tackler man dem bedst muligt? Her er det vigtigt at huske på, at børnene er to personer med forskellige personligheder – og de skal derfor respekteres og behandles individuelt, mener børnepsykolog.

Selvom søskende ofte kan minde meget om hinanden både fysisk og psykisk, er det vigtigt at huske at adskille de to personer fra hinanden. De kan rode sig ud i masser af konflikter sammen og med hinanden, men derfor kan deres personligheder og behov stadig være vidt forskellige. Måske er den ene udadvendt og fuld af energi, mens den anden er mere stille og genert?

“Med søskende er det altid vigtigt at sige – det er to forskellige personligheder, og det skal man prøve at respektere,” siger børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

Derfor skal man huske, at når der opstår konflikter med den ene – bør man naturligvis tage konflikten med barnet, men også sørge for at fortælle det andet barn, hvad det er, der foregår, så barnet ikke bliver forskrækket og forvirret. Det er ikke sikkert, at det andet barn selv har opfattet, hvorfor mor eller far pludselig er vrede.

“Man bør selvfølgelig tage konflikten med det barn, det handler om, men det er også vigtigt, at man lige hiver fat i det andet barn og lige forklarer, hvad der foregår. Ellers kan konflikten virke voldsom, hvis barnet ikke lige har forstået, hvad der sker,” siger Margrethe Brun Hansen.

At forældrene er sure på det ene barn, der har lavet ulykker, skal heller ikke gå ud over den anden. Ved søskende handler det altså om at vise over for børnene, at der er forskel på dem som personer. Der skal imidlertid ikke gøres forskel på dem i opdragelsen, men det er fint, hvis man som forældre forsøger at dække hvert barns særlige behov.

[ad]
| 2017-06-18T07:55:47+00:00 september 11th, 2010|Sundhed, Søskende|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.