Det er stadig rigtig koldt udenfor, men det betyder ikke, at baby ikke må komme ud. Men de kolde temperaturer slider på huden, så her får du et par gode tips til at undgå/pleje ru babykinder.

Røde babykinder i vintervejret. Gå ikke i panik over røde babykinder – det er ikke noget dit barn tager skade af – eller får varige hudproblemer/ar af. De går væk igen. Og kan afhjælpes med fed creme.
Frostkinder er et begreb for de røde/ru kinder, som nogle nogle børn får som en reaktion på kulden. Når din baby sover ude i barnevognen er ansigt og kinder direkte udsat for kulden, og har derfor behov for ekstra beskyttelse.
Kan man forebygge frostkinder?
Du kan forebygge frostkinder ved at bruge en fed creme. Smør kinder og området rundt munden ind 20 minutter før I skal ud af døren, så cremen kan nå at suge ind i huden, og evt. vand i cremen er nået at fordampe.
Brug meget gerne en creme uden vand, og med et fedtindhold på 70%. Det høje indhold af fedt gør, at huden har en bedre evne til at gendannes. Har produktet et højt vandindhold vil det derimod forværre hudens tilstand, når det er frostvejr.

Vaseline og olie
Du kan også bruge vaseline eller en olie, da de har 100% fedtindhold og lægger sig som en beskyttende hinde på barnets hud. Du skal blot være opmærksom på at det er sværere at smøre ud, og måske ikke helt rart for babyer der allerede har ru kinder. Og vær opmærksom på, at ingen af delene indeholder parfume. Ej heller alle æteriske olier er gode for huden.
Har dit barn kun brug for lidt ekstra beskyttelse er det fint at bruge en creme med et fedtindhold på 30%, men husk stadig at smøre ind i god tid, så evt. vand i cremen når at fordampe inden I kommer ud i kulden.
En lotion frarådes helt, da de ofte indeholder mere vand end en creme.
Der findes MASSER af gode cremer. Her nævnes blot et par stykker.
Neutral Intensiv Creme er en rigtig god fed creme med et fedtindhold på 70%, og er desuden fri fra parabener, parfume og farvestoffer.

Læs mere på Neutrals hjemmeside. Neutrals produkter kan købes i mange supermarkeder og online bl.a. her.

Dermas produkter er svanemærkede og godkendte af Astma-Allergi forbundet. Kan købes i mange supermarkeder.
Balm Balm har gode økologiske, fede, cremer.

Pris: 125 kr.
Læs mere her.
Læs mere om plejeprodukter uden parfume og kemikalier.
Du får også god info om kulde og udendørs lur i indlægget Udendørs middagslur i sne.
Dit bedste råd
Hvad gør du, når frosten rammer blød og sart hud? Videregiv endelig dit bedste råd – så vi alle bliver klogere!
Flere gode blogindlæg om plejeprodukter
Tjek hele kategorien Plejeprodukter - masser af gode produkter til mor og baby!


Tak for dine gode anbefalinger Sophie!
Jeg smider lige det her link ind, så alle kan se, hvad der tales om: http://www.ceridal.dk/hudpleje/en-kram.html
Hej
Ang. A-Derma cremen, så ja, der er parfume i, min søn slog ud i hele ansigtet da vi havde købt på anbefaling til børneeksem, men kan ikke anbefales, vi bruger også Ceridal, og den er fantastisk.
Men A-Derma kan da bruges til forældrenes hænder som bliver vasket hele tiden når man har små børn…
Tak for dine tips Josephine! Jeg kendte ikke Laninoh – men er nu blevet klogere her: http://www.lansinoh.dk/
Til ANNE!
Jeg må lige spørge hvad det er for en anden behandling.. Min pige har også begyndende “vinterkinder” men også numsen er meget tør.. Har fået at vide at det er børneeksem og at fedtcreme kan gøre tricket.. Jeg smører med Ceridal og jojoba olie men lige lidt hjælper det, så er nysgerrig på at høre hvad det kræver?
Lansinoh – hammerdyrt men godt. Det er ren lanolin, lidt besværligt at smøre på men det virker altså bare godt. Fås hos nogle apoteker.
Ellers har vi en anden, Dryfix, vist nok også fra Ceridal(?). Fås også i en lille tube og er ret så dyrt. Der er også lanolin i, og det er også rigtig godt.
Josephine
Det er rigtigt som signe skriver ang. a-derma. har selv brugt den til vores store dreng til hans vinter kinder, og da vores lille pige også får dem overvejede vi at bruge den til hende.så fik vi at vide fra en uddannet dermatolog at undersøgelser har vist at den har givet flere børn allergi. vi bruger nu selv matas baby hudcreme, og den er rigtig god.
Ang. Aderma kan jeg (som parfume-allergiker) afsløre, at der er parfume i nogle af deres produkter.
/
Hvis man kigger bagpå, står det som ‘Fragrance’. Hvis man spørger personalet, siger i hvert fald dem på mit apotek, at det er lige meget, fordi det er naturligt parfume. Men i forhold til allergi er det altså fuldstændigt ligegyldigt om det er naturligt eller kunstigt. Så vil man undgå allergi, så tjek lige bag på adermaen, inden man smører allergi i hovedet på baby.
Indtil videre virker det som om, at deres cremer er uden parfume men deres sæber med.
Vedr. A-derma cremen fra apoteket. Den er universalmidlet herhjemme, hvor altskens midler blev afprøvet i forbindelse med, at Isabella fik børneeksem, da hun var 3 måneder. Med A-derma cremen kunne vi i lange perioder undgå at få brug for hormoncreme. Isabella er vokset fra eksemen nu – cremen er til gengæld blevet en del af familien. Genial mod tørre sprukne hænder her i vinterkulden.
Ellers smører vi også så lidt som overhovedet muligt herhjemme.
Good point Anne! Tak for det!
Min dreng havde også “vinterkinder”, som dog viste sig at være børneeksem, som jo kræver en helt anden og påkrævet behandling for at komme det til livs. Der gik lang tid, inden jeg fik overtalt min læge til at få en henvisning til en hudlæge for at få den rigtige diagnose. Imellemtiden nåede staklen også at få børneeksem på numsen.
Denne kommentar er skrevet i håbet om, at I er mere opmærksomme end jeg selv var, at der kan være tale om andet end vinterkinder, og at det er bedre at få en specialist vurdering, hvis anden behandling ikke virker!
Ciridal fedtcreme bliver også brugt herhjemme til frostkinder, “slikke mund“ på min store datter. jeg prøvede cremen til min datter ( Nu 5 år)da hun som baby havde tendens til børneeksem, som kunne ikke tåle de andre cremer så som locobase og hvad de ellers solgte til mig nede på apoteket..Så endelig efter mange spilte penge
fandt jeg en der bare er suveræn til næsten alt
)
Tilslutter mig helt klart Ceridal fra Apoteket – virker upåklageligt:o) Prøv den, som “vi” siger…;o)
By the way: måden mad udvinder de ovenstående ting på er at man laver benzin ud af rå-olien og det “spild” der så er tilbage bliver til mineralske olier/petrolatum…
Vil lige komme med en lille bemærkning til produkter baseret på rå-olie som bla andet Vaseline består af…
Jeg har arbejdet hos en grøn kosmetolog, så har en vis viden i baggagen ang produkter…
Se gennerelt på ingredienserne i cremen og det der står først er der mest af i produktet.
Mineralske olie, mineral oil eller petrolatum er alt sammen forskellige betegnelser for at det stammer fra olie. (det har jeg ikke rigtig lyst til at putte i ansigtet på hverken mig selv eller mit barn)
Det man risikere ved at benytte disse produkter er at man gør huden “afhængig” af det. Altså for at prøve at gøre en længere udredning lidt kort vil det sige at jo, petrolatum etc. lægger en hinde uden på huden, men det er samme effekt som hvis du tog husholdnings film og lagde over.
Huden kan ikke ånde under, og når det er forduftet kan man have endnu mere brug for fugt der.
Test fx dig selv hvis du bruger vaseline eller Eight Hour på læberne. Brug det hver dag i en uge, og stop så.
Dine læber blir sprukne og tørre og kan ikke fugte sig selv.
Det samme kan så ske for babys kinder…
Nu vil jeg selvfølgelig lade det være op til den enkelte, og fungerer det for lige netop dig-så fred med det
Ingen fordømmende pegefingre her, blot gode råd.
Jeg plejer at udelukke produkter med parabener, alkohol (alle slags) og parfume og så mineralske olier.
Så er man på den sikre side.
Vinter kolde hilser herfra
Jeg bruger mest vaseline -også til at smøre på min drengs læber et par gange om dagen, hvor de let kan tørre ud. Og ja, så får kinderne lige en tur lidt inden barnevognsluren.
Hej igen
Angående Aderma: Jeg har lige haft besøg af sundhedsplejersken og hun mener ikke at der skulle være parfume i Aderma. Der er ingen indholdsfortegnelse på selve tuben og jeg har smidt papemballagen ud, så det står indtil videre hen i det uvisse. Men den dufter meget kraftigt, synes jeg.
Angående Inotyol: Den er rigtig god, vi fik også lidt med hjem fra neonatal da vi blev udskrevet, MEN på apoteket fik jeg at vide at man kun skal bruge den når bleudslættet er meget slemt, da den indeholder skrappe sager bl.a. tjære. Men den er godt nok effektiv mod røde haler.
Apropos Charlotte; Jeg er blevet anbefalet at købe INOTYL på apoteket til den røde numse. Det skulle være et vidundermiddel.
Ved godt at det er den ANDEN ende artiklen handler om, men apropos røde numser så blev jeg anbefalet en creme på apoteket til røde numser, den hedder Aderma – køb den ikke! Den er vildt parfumeret, lugter af hyacint så man slet ikke kan vaske det af fingrene. Sådan noget vil jeg ikke have på bebsens røde numse, og jeg synes heller ikke at den hjælper på rødmen. Så det var penge ud af vinduet for mig..
Jeg ved godt at Weledas produkter indeholder æteriske olier, men deres “Wind and Weather Cream” er helt fantastisk.
Jeg må tilslutte mig Jeannes kommentar, og sige at herhjemme er Ceridal også et hit, så vil også klart anbefale den!
Jeg har fundet ud af at Apotekets babysalve er helt igennem SUVERÆN!
Med et fedtindhold på 100% er den ikke bare genial til forbyggelse og udbedring af røde vinterbabykinder, men også uovertroffen til rød numse!
Den er meget drøj i brug, og når man smører på rød numse er rumpen god igen næsten gang baby skifter. Det er helt vildt så effektiv den er.
Den er uden konserveringsmidler og parfume, og er Svanemærket.
Da man generelt skal bruge så lidt creme og sæbe som overhovedet muligt, ville jeg dog ikke smøre ved hvert bleskift, som de skriver.
http://www.detbedstetilbaby.dk/sider/apotekets-baby-salve_89.aspx
Helt Enig! Ceridal fedtcreme (tidligere kaldet lipo gel – måske et lidt pænere navn) er helt formidabel… Både til frostbidte babykinder og ru voksenhænder. På trods af det høje fedtindhold er den let at smøre ind og fedter ikke.
Efter at have læst flere anbefalinger, prøvede jeg Ceridal fedtcreme, der fås på apoteket. Den lever uden tvivl op til de gode anbefalinger.
De er hermed givet videre.