Hvad skal du egentlig gå efter når du vælger vuggestue? Valget skal tages inden dit barn er 4 mdr. (i Kbh. Kommune) for at komme på ventelisten til drømmeinstitutionen (og få en plads, når I har behov for det). Men hvordan prioriterer man sine ønsker, og hvad ønsker man egentlig?
Det kan være sin sag at skulle aflevere sin guldklump i andres varetægt en hel dag – derfor skal du føle dig 100% tryg ved valgte vuggestue (med husk ting tager tid, og også institutioner vinder ved nærmere kendskab. Dvs. tid og dermed viden om institutionen og personale hjælper på din tryghed! Det tager tid at lære rutiner, personale og de øvrige børn samt forældre at kende!)
Hvis du er i tvivl om hvilke spørgsmål du skal stille dig selv og pædagogerne – så læs mit bud her.
Beliggenhed
Det første, og måske lidt åbenlyse valg, er beliggenheden af vuggestuen. Skal den ligge tæt på hjemmet eller tæt på arbejdet? Leder du/I med lys og lygte efter ny bolig men ikke efter nye jobs? Så lad jobbets beliggenhed afgøre valget. Omend du jo i disse finanskrisetider heller aldrig kan være 100% sikker i dit job…
Arbejder du i en anden kommune er det ikke muligt at få en vuggestueplads tæt på dit arbejde, da du kun kan skrive dit barn op i den kommune I bor i. Derefter skal du tænke over hvad der er mest praktisk i forhold til transport til og fra vuggestuen. Husk også, at vælger du en institution tæt på dit job, men længere fra dit hjem, så vil der stadig være dage, hvor du har brug for at aflevere dit barn – uden du selv skal på arbejde. F.eks. hvis du er syg, skal på kursus andet sted end på jobbet etc.
Når du har udvalgt nogle vuggestuer indenfor en vis radius af hjemmet eller arbejdspladsen, skal du dernæst finde ud af hvilken vuggestue der passer til jeres behov. Tag gerne ud og se 5-6 stykker som I kan sammenligne. Som førstegangsforældre kan det være svært at finde ud af hvilke prioriteringer man egentlig kommer til at have hvis man tager ud og ser på vuggestuer sidst i graviditeten. Til gengæld er det også enormt tidskrævende efter fødslen, men her kender I selvfølgelig jer selv som forældre en hel del bedre.
Et godt råd vil være at lave noget af det “tunge” arbejde før fødslen, dvs:
- Find ud af hvilken beliggenhed vuggestuen skal have
- Vælg omkring en håndfuld i dette område
- Ring rundt og find ud af hvornår de viser vuggestuen frem. Nogle har 2 faste dage om måneden, mens andre tillader at man “bare kommer forbi”.
Skriv al den information du får ned, og så er du klar til at tage ud og se på vuggestuer efter den lille er kommet til verden.
Vuggestue eller integreret institution?
Det er også en god idé at finde ud af, om I gerne vil have jeres barn i vuggestue eller integreret institution. I en integreret institution er der også en børnehave som barnet bliver rykket op i når det er ca. 3 år “i Kbh. Kommune gælder det 2 år og 10 måneder for at være præcis).
Nogle integrerede institutioner har også et fritidshjem tilknyttet. Fordelen er at dit barn bliver i de samme trygge omgivelser som det er vant til, efter vuggestuen. Regner I med at flytte inden en årrække er det selvfølgelig ikke noget I skal tænke over. Tag ud og se på begge dele hvis I er i tvivl. Nogle gange er de to institutioner meget integreret, der kan være meget støj, og de større børn leger vildere. Andre gange er de mere adskilt, og der vil derfor ikke være den store forskel fra en almindelig vuggestue.
Hvad skal vi prioritere?
Nedenfor er listet en række punkter som du kan være opmærksom påm når du er ude og se vuggestuen, og dernæst selv prioritere hvad der betyder mest for jer. Du kan spørge pædagogerne lige så tosset du vil, så gør det endelig!
- Hvad er vuggestuens kostpolitik? (Sørger de for økologisk mad? Hvor stor en procentdel? Bliver fødselsdage fejret med slik og flødeboller, eller hjemmebagt kage/boller og frugt? Stil de spørgsmål der betyder noget for jer.)
- Hvor mange børn er der pr. stue? (En mindre stue giver som regel mere ro. Normalt er der ca.12 børn pr.stue)
- Hvor mange børn er der pr. pædagog, og hvordan bliver fordelingen når der er sygdom?
- Hvad er fordelingen pædagog og pædagogmedhjæpere, og hvordan bliver fordelingen når der er sygdom?
- Hvordan er indendørsfaciliteterne? Er der plads til at børnene kan boltre sig rundt? Hvordan er fællesarealerne, og hvordan bliver de brugt?
- Har vuggestuen sin egen legeplads? (Hvis ikke, bruger de så jævnligt en anden legeplads, eller bruger andre udendørs aktiviteter?)
- Hvordan er åbningstiderne? (Passer de til jeres behov?)
- Sover børnene udenfor eller indenfor, og hvordan er sovefaciliteterne generelt?
- Hvor længe har de nuværende pædagoger været der? Kan de ansatte lide at være der siger rigtig meget om ledelsen og stemningen på stedet (og som regel er den selvfølgelig god).
- Hvordan ser læringsplanen ud?
Derudover er det selvfølgelig vigtigt at stole på din mavefornemmelse omkring stedet.
Det var mine bud på overvejelser at gøre sig ved valg af vuggestue. NU glæder jeg mig meget til at høre dine! Skriv løs i kommentarfeltet neden for. Til stor glæde for alle læsere! 
Relaterede artikler
-
Sådan vælger du cykelstol til baby
Der findes rigtig mange cykelstole at vælge imellem, og det kan være svært at finde ud af hvilken der egentlig … Læs resten
-
Sådan vælger du løbecykel: De bedste på markedet!
Så er det forår! Tid til at komme ud og bruge en masse energi. Jeg kan på det varmeste anbefale … Læs resten
-
Vuggestue eller dagpleje?
Der er stor forskel mellem at have sit barn i en vuggestue eller i dagpleje, og der findes rigtig mange … Læs resten
-
Klar til vuggestue-start
Hvordan forbereder man egentlig sit barn til at starte i vuggestuen? De fleste forældre har en underlig fornemmelse i maven … Læs resten
-
Hvad så vuggestue?
I forrige klumme af Charlotte Balle, gjorde hun og datteren Mikkeline klar til vuggestuestart. Nu er Mikkeline startet og Charlotte … Læs resten
-
I vælger bare – om adoption
”I vælger bare – jeg kan lide børn fra alle lande,” sagde jeg – en kende naivt skulle det vise … Læs resten
-
Vuggestue-valg, astmatisk bronkitis og andre bekymringer
Kort om gæsteblogger Susan Jeg hedder Susan og jeg har en dejlig søn Villads på næsten 11 mdr. Jeg er … Læs resten
Nu havde jeg lige skrevet en laaang kommentar og så kom jeg til at klikke mig væk fra siden – og væk var kommentaren.
Nå – prøver igen. I kortere udgave. Er dog sikker på, at essensen er den samme.
Min datter Alberte gik i en børnehave, hvor 98% af børnene skulle gå på skolen lige ved siden af. Alberte og to andre drenge skulle på en anden skole. Alberte kom i klasse med én af drengene, men han var som sådan “ligegyldig” for hende, da han havde gået på en anden stue i børnehaven og ikke var en del af hendes socialsfære (intet med drengen at gøre!).
Alberte var derfor “ret alene” i skoleklassen. Dog kendte hun én. Nemlig en nabopige.
Men det betød intet, for børnene når at lære mange fremtidige klassekammerater at kende i fritidshjemmet, hvor de starter d. 1. maj. Skolestart er medio august – så de har gået sammen i 2-3 måneder inden de for første gang sidder i klasseværelset.
I mine øjne er det ret vigtigt, at børnehave og fritidshjem har et godt samarbejde. Vores børnehave var på besøg hos alle de fire fritidshjem, som børnehavebørnene skulle fordeles på. Siden, kort efter start i fritidshjem, kom fritidshjemmene på besøg hos den enkelte børnehave. Det var stort for alle! De nye fritidshjembørn var stolte over at vise deres “gamle” børnehaver frem over for deres nye fritidshjemvenner.
Der sker rigtig, rigtig meget med børn, når de starter i skole. Jeg husker også vores skoleleder, på første intromøde, sagde til alle os forældre: “Lad nu være med at ønske, at Julie skal gå i klasse med Thilde, Marie og Nanna fra børnehaven, med Alma fra gymnastik, med Tea fra mødregruppen og naboen Sofie. Vi kan ikke få det puslespil til at gå op! Vi inddeler klasserne efter køn og fritidshjem. De, som er bedstevenner i børnehaven, fortsætter ikke nødvendigvis som sådan i skolen”.
Nu havde Alberte ingen “bedstevenner” fra børnehaven, som fulgte med i samme skole, så for os var der ingen ønsker. Hun kom imidlertid i klasse med en nabopige, så hun kendte én i klassen, da hun startede. Og dog: hun kendte jo allerede mange fra fritidshjemmet, som hun havde leget med “fuld tid” siden 1. maj – og nu var de hendes klassekammerater.
Men klart, klart – jeg forstår sagtens, at mange forældre gerne vil have deres børn sammen med børnenes bedstevenner. Men igen; der sker rigtig meget, når de kommer i skole. Måske var bedstevennen fra børnehaven bedsteven i mangel på større “udvalg”? I fritidshjem/skole møder barnet pludselig en masse nye børn på egen alder. Nye at have god kemi med!
Det er meget individuelt fra skole til skole, hvordan klasserne inddeles. Vores skole sammensætter efter fritidshjem – og dette vælger forældrene selv. Der er ikke fire fritidshjem repræsenteret i én klasse. Der er altid to fritidshjem repræsenteret – således, at et barn aldrig risikere at skulle “gå alene” på fritidshjem efter skoletid.
I mine øjne er det vigtigste samarbejde ml. børnehave og fritidshjem. Herefter ml. fritidshjem og skole.
For mange børn er starten i fritidshjemmet meget større end selve skolestarten. Når de kommer til august er de vænnet til at være de mindste, samt blandt større børn, på fritidshjemmet.
Det har været vores oplevelse. Jeg glæder mig til at høre andres oplevelse. For jeg har også hørt om pigen, som var længere tid om at blive glad i fritidshjem/skole, fordi hun simpelthen sørgede over, at bedsteveninden startede på andet fritidshjem/en anden skole.
Alle – kom endelig med jeres besyv! Eller er det mere en diskussion, som hører til på JuniorBusiness.dk? Har i hvert fald tidligere skrevet dette indlæg der:
http://www.juniorbusiness.dk/fra-vuggestue-til-boernehave.html
Nu står jeg så i den situation, at vi skal flytte og derfor skal jeg også rykke institution. En ting der ikke nævnes her i oversigten, men som har sat tanker i gang hos mig nu hvor jeg skal vælge en ny institution, er at finde ud af hvilke institutioner, som samarbejder med den skole børnene skal gå i.
For er det vigtigt at de kommer videre i skole med flere kendte kammerater? Har det ingen betydning hvis de er den eneste som skal til en bestemt skole? Vores skole ligger tæt på, men de institutioner som sender flest børn til skolen ligger længere væk end dem som ikke gør. Altså nu er det et luksus problem, det drejer sig om 1,5 km væk i stedet for 1. Men den institution jeg bedst kan lide sender ikke ret mange børn til skolen og samarbejder ikke og kommer ikke på besøg før skolestart.
Er det så bedre at “nøjes” med næstbedste institution for de får en god skolestart?
Hej.
Jeg er overrasket over hvor lidt faglighed tilsyneladende fylder i overvejelserne angående institutionsvalg. Det er et sted mine børn skal være en betragtelig del af dagen og derfor synes jeg også det er vigtigt at personalet arbejder målrettet med fx anerkendende pædagogik, personaleudvikling og at deres børnesyn er foreneligt med mit.
For mig at se er det mindre væsentligt om institutionen har udendørs sovning eller om den er placeret 200 eller 500 meter længere væk, så længe den praksis der udøves på stedet er helt i top.
Tak Nørrebro-mor. Ked af at høre, at I startede i en “forkert vuggestue”. Øv! Absolut enig i at gøre alt, for at vælge rigtigt første gang. Helt sikker nemmere at forebygge end at helbrede, men ville blot berolig mødre og fædre med, at intet valg er endegyldigt. Alle valg kan dog og heldigvis ændres, hvis situationen viser sig at være helt gal – omend det, øv, er besværligt, tager tid og kræfter!
Vi valgte “forkert” og havde en ulykkelig datter. Mit råd til andre er at besøge institutionen ml 9.30-10.30 eller kl 14.30-15 hvor der er vågne børn – de fleste vuggestuer “viser frem” mens børnene sover og så er det svært at få et reelt billede. Det er ikke et valg man lige laver om, så mit råd må være at sætte alt ind på at finde en god institution første gang.
TAK Jeanne. Vigtigt input!
Oh yes! Du har helt ret Marie. Har heldigvis heller ikke oplevet/hørt om deciderede dårlige steder, som passer børn. Heldigvis!
Og ja punkterne er ud fra en ønskesituation. “Give and take”. 
Jeg kan sagtens se at det er nogle vigtige og gode punkter du har med. Men når man nu bor i ventelisternes højborg, så synes jeg det er ret svært at tage alle disse ting med i betragtning. Selvfølgelig ville jeg aldrig overdrage min datter til en institution som jeg ikke selv ville kunne holde ud at være i, men her på Amager er vi desværre nødt til at tænke praktisk først.
At aflægge institutionen et besøg, er ingen garanti for, at man får et sandfærdigt billede af den. Man er der måske kun i ½ time og man kan risikere at komme på en dårlig dag – eller bare i en kaotisk time.
Vi gjorde også dét, at vi spurgte naboer m.fl. hvad de havde af erfaringer med institutionerne i området.
Det holdt stik med vuggestuen, der fik skudsmålet “Den bedste i området”, men med børnehaven haltede “ryet” efter de faktiske forhold.
Børnehaven med det gode ry, viste sig at have haft et skidt år (eller mere), med megen og langvarig sygdom (stress) blandt personalet/ledelsen, så alting “sejlede”.
Derimod var børnehaven med det dårlige ry faktisk blevet rigtig god de seneste par år. Den havde dog stadig et dårligt ry hængende på sig.
Heldigt for os var det så, at vi ikke fik plads i den børnehave med “det gode ry” – som viste sig at have mange skuffede forældre, men i børnehaven med “det dårlige ry”.
Efter kun 3 uger i børnehaven, er min umiddelbare vurdering, at det ser ud til at være en velfungerende og velorganiseret institution.
Og det var ellers ikke mit indtryk, da jeg kiggede uanmeldt ind en dag. – Så, som skrevet: Der er gode dage og dårlige dage.
Vi havde gjort os adskillige overvejelser. Det skulle være en vuggestue – gerne et mindre og trygt sted, tæt på vores hus, de skulle med en sund kostpolitik, være gode til at lave aktiviteter og alt muligt. Så vi valgte 3 steder ud som opfyldte vores krav.
Vi fik så ikke et eneste af dem – men derimod en plads i en fuld-integreret institution (altså børn fra 6 mdr – 5 år på stuen) med i alt 80 børn og en meget lidt striks kostpolitik. Det FULDSTÆNDIGT modsatte af hvad vi havde ønsket os – og vi var helt knuste. Men der var bare ikke noget at gøre, jobbet kaldte. I vores kommune kan man starte, men blive på venteliste til ens ønskede steder og skifte der er så er plads. DET ville vi gøre i det sekund vi fik en plads.
Men vi rykkede ham ikke da pladsen på drømmestedet kom. Vi er faktisk utroligt glade for at han endte i en stor integreret institution. For det første skal vi ikke rykke ham, han bliver i de samme ramme med de samme voksne og børn. For det andet lærer han utroligt meget af de store børn, både sprogligt og motorisk. For det tredie er der rigtigt god plads på stedet både inde og ude. Men vigtigst af alt – Emil elsker at være der, det er nogle super pædagoger, som er rigtigt gode til at tage på ture.
Så jeg giver Lisbeth helt ret – det er ikke rammerne, men menneskene som er det afgørende. Og heldigvis tror jeg at de fleste pædagoger er dygtige, og at de fleste steder derfor er gode steder at være.
Jeg synes, det er nogle rigtig gode punkter, du har fået med – men som du afslutningsvist skriver, så handler det i sidste ende mest om mavefornemmelsen.
Derudover så tror jeg, det er vigtigt, at man som forældre ser bort fra de materielle rammer – forstået på den måde, at det jo ikke gør noget, om vuggestuen er gammel, om legetøjet ikke er sidste nye skrig – det er alligevel ikke noget, barnet lægger mærke til.
I vores søns vuggestue har de intet legetøjsbudget – de penge bruger de hellere på pædagogtimer og god mad, så de arver alt deres legetøj, og børnene er jo bedøvende ligeglade med, om legetøjet er lidt slidt.