Sandra fortæller: Fødslen i uge 30+0

Jeg havde læst lidt op på for tidlig fødte børn i de 2-3 uger jeg nåede at være sengelangt, men jeg havde en lidt naiv oplevelse af, at det ikke ville blive relevant, så jeg havde ikke sat mig ind i selve fødslen endnu. Derfor vidste jeg faktisk ikke hvad det var da jeg havde urolig mave i en dags tid. Hvordan en ve føltes var totalt ukendt for mig. Men da mine mavekramper kom med ca. 5 minutters mellemrum ringede jeg til fødegangen og vi blev enige om at jeg nok måtte komme ind til et check.

Carlos lille hånd

FAKTA
Årsager der kan have indvirkning på en for tidlig fødsel:
• Svangerskabsforgifting (Ca. 1/3 af alle for tidlige fødsler)
• Problemer med moderkagefunktion
• Flerlinger
• Tidligere behandling med keglesnit
• Stress
• Vandafgang
• Urinvejsinfektion
• Alder – under 20 år eller over 35 år
Der er stadig mange af de for tidlige fødsler, der ikke kan forklares.

Når der ikke er en neonatal afdeling på sygehuset
Som I nok ved kan man nemt bruge mange timer eller A4 ark på at beskrive en fødsel, men for at gøre det kort var Carlo kommet til verden 3 timer efter vi ankom til Gentofte Hospital. De har ikke nogen neonatal afdeling, som der ville blive behov for, men de turde ikke at sende os til Rigshospitalet med risiko for, at jeg skulle føde undervejs. Han kom til verden i en naturlig fødsel og med et flot skrig på trods af sin tidlige alder.

Lungerne er noget af det sidste der bliver modnet i graviditeten og når man har mistanke om en for tidlig fødsel kan man få indsprøjtning med et lungemodningsmedicin. Der skal gives 2 portioner med 24 timers mellemrum og dem fik jeg da det blev opdaget at der var en risiko for at jeg ville føde for tidlig. Det var nok dette der var årsagen til at Carlos lunger var stærke nok til, at han kunne skrige da han kom til verden.

Selve fødslen var god (jo… jo… det gjorde selvfølgelig mega-ondt og det skulle eftersigende ikke hjælpe på smerten at føde et lille barn fordi de ikke selv kan hjælpe til). Der var en læge til stede på fødestuen sammen med jordemoderen, min kæreste og mig, men der var en rolig atmosfære og de gjorde alt for, at det skulle være så trygt og behageligt som muligt. De var rigtig gode til at forberede os på hvad der ville ske efter fødslen. Og der skete godt nok nogle ting. Jeg nåede kun at få et kort glimt af en hårtot da han blev båret over til undersøgelsesbordet og omgivet af massevis af læger. Der havde stået et hold parat uden foran døren og de tog professionelt fat i ham med det samme. Der var vist 12-15 personer i det lille rum og vi hørte ikke meget til hvad de lavede med ham. Først efter en times tid kom han over i en stor transportkuvøse og vi kunne for første gang se ham.

En time gammel og har allerede været omgivet af en hær af mennesker.

Han lå inde bag glasvæggene overstrøet med farvede plastikdimser. Vi kunne forsigtigt stikke en hånd ind og røre ved ham og ellers lægge en (symbolsk) beskyttende hånd ovenpå kuvøsen. Han skulle stabiliseres yderligere inden han kunne flyttes og fik taget blodprøver hver 2. eller 3. minut. Det var stadig meget distanceret, at vi nu var blevet forældre.

Carlo blev meget nøje overvåget.

Han havde C-Pap med ilt og tryk i næsten, et drop i armen – der var viklet helt ind fordi de havde måtte stikke mange gange for at finde en blodåre – og dioder til overvågning, der var alt for store fordi de ikke plejede at have så små børn på Gentofte.

Vi skulle flyttes til neonatal på Glostrup og da Carlo var stabil blev han hentet af en akut ambulance og kørt af sted sammen med en læge og en sygeplejerske. Vi fik at vide, at vi bare kunne køre derud selv. Ja – det er rigtigt… Der er ikke plads i ambulancen til en forældre. Forældrene er ikke akutte og kan derfor ikke blive kørt med en akut ambulance, så vi fik at vide at vi kunne sætte os ud i vores egen bil og finde frem til Glostrup. Puha – jeg havde stadig min sommerkjole på fordi det hele var gået så stærkt og det var kun 4-5 timer siden, at vi var gået ind af døren. Jeg havde stadig troet, at der var lang tid til, at vi skulle møde vores lille søn og så mente de, at vi nu skulle sætte os tilbage i bilen, som om intet var hændt og beskæftige os med noget så banalt som at finde vej til Glostrup og finde Carlo på en afdeling midt om natten. Det var jeg ikke meget for og der kom heldigvis en ambulance rimelig hurtigt efter og kunne tage mig med.

Det var midt om natten da vi kom på neonatal og så ham ligge helt roligt og fint i en fin lille rede inde i en kuvøse. Det var først nu ved at gå op for mig hvad der var sket. Vi lagde os og kiggede ind i kuvøsen og var for første gang bare os tre – godt nok adskilt af en kuvøsevæg. Carlo var kommet til verden den 12. august og havde først termin den 20. oktober.

Iført strikket c-pap hue og liggende i en rede af bleer. Afdelingen havde en masse hjemmestrikkede huer og sokker, der eftersigende var lavet af tidligere og nuværende personale. Meget rørende, da der ikke findes det rigtige tilbehør eller de rigtige størrelser i Sygehusenes central vaskerier.

Carlo vejede 1.730 gr. og var 40,5 cm lang – stor for sin alder.

INFO
Hver dag tæller når man har en truende for tidlig fødsel hængende over hovedet. Da vi kom ind på hospitalet sagde de, at det at hver halve dag tæller og det ville være godt at kunne skubbe fødslen. Man får derfor vehæmmende medicin og håber at det i det mindste kan sætte fødslen i stå. Det hjalp desværre ikke på mig og selve fødslen tog kun 3 timer på trods af medicinen.

Mine råd til andre, der er i samme situation:
• Tag det helt bogstaveligt hvis du får at vide at du skal slappe af eller ligge ned i graviditeten. Få evt. en køletaske ind ved siden af sengen med mad til hele dagen. Jeg synes jeg var helt rolig og lå meget. Men jeg stod op og lavede mad og fik veninder på besøg, som lige skulle have en kop the eller lignende. Det er mærkeligt (og svært) at skulle leve som en syg, når man føler sig helt rask, men det er vigtigt at du gør det.
• Fød på et sygehus med en neonatal afdeling. Det er ikke fedt at skulle skilles fra sit nyfødte barn. Det vigtigste er selvfølgelig, at der bliver taget medicinsk vare på barnet, men jeg tror på en symbiose hvor barnet kan mærke at der er en person, som giver omsorg og vil kæmpe for det, der følger det alle vegne.

I min næste post vil jeg skrive videre om vores historie. Skriv endelig dine kommentarer hvis du vil tilføje noget. Og selvfølgelig også hvis du har spørgsmål. På snarlig genhør…

Sandra Septimius er til daglig account manager i et Københavnsk kommunikationsbureau. Hun er 36 år og bor sammen med sin kæreste i Sluseholmen i Københavns. Carlo er deres første barn.

Læs Sandras første blogindlæg Sandra skriver om for tidligt født baby