Jeg har i et af mine nyhedsbreve efterlyst mødre, der gerne vil fortælle om fødslen og forældreskabet til en præmatur baby. Sandra har meldt sig på banen, og det er jeg meget taknemmelig for. Læs med! Du får udvidet din horisont – og bliver måske en lillebitte smule forberedt, hvis du selv skulle føde for tidligt.
Mød mor Sandra og baby Carlo
Hej, jeg hedder Sandra og jeg er mor til en for tidlig født dreng. For et par uger siden skrev Anette om, at der havde været efterspørgsel på at høre noget om for tidlig fødte børn og jeg vil gerne give mine input til emnet. Det vil blive et indblik i mine oplevelser, følelser og bekymringer i forhold til at have en dreng, der for et halvt års tid siden blev født i uge 30+0 – altså to-en-halv måned før tid.
Jeg har selvfølgelig sat mig lidt ind i udfordringerne og omstændighederne for præmature børn, men jeg er absolut ikke ekspert på området og jeg kan primært tilbyde at dele min egen oplevelse. Jeg vil gerne nævne, at vi har været meget forskånede indtil nu og der er desværre mange, der har haft seriøse komplikationer og ser frem til større udfordringer på grund af en for tidlig fødsel, end vi har. Jeg føler med dem og kan kun gisne om hvordan det føles og kan naturligvis ikke beskrive den del af problematikken. Hvis du er en af dem er du meget velkommen til at beskrive dine tanker om emnet i kommentarfeltet. Og ellers findes der også få specifikke sites, der omhandler omstændighederne for de for tidlige fødte børn – hvis du stadig er gravid og har en ’truende for tidlig fødsel’ hængende over hovedet, skal du dog huske på, at man ofte hører historierne fra dem, som har problemer, de der ingen problemer har, har naturligvis ikke den samme interesse i at deltage aktivt i debatten.
Dette er mig to dage før fødslen. Det var stadig højsommer og jeg skulle have arbejdet i 1,5 måned mere inden jeg skulle på barsel. Jeg blev dog sygemeldt i uge 27 på grund af, at min livmoderhals var begyndt at åbne sig og jeg var derfor blevet beordret i ro. Maven nåede aldrig at blive rigtig stor.
FAKTA
Der fødes ca. 4.600 børn for tidlig i Danmark om året. Det er knapt 8% af det samlede fødselstal.De for tidlige fødsler defineres indenfor tre kategorier:
’For tidligt’: uge 33-36
’Meget for tidligt’: uge 28-32
’Ekstremt for tidligt’: uge 23-27
Carlo var ikke særlig køn da han blev født. Vi syntes dog alligevel at han var fantastisk og det er først her bagefter at vi kan se, at han ser lidt uhyggelig ud. Jeg har måtte overveje nøje om jeg havde lyst til at vise jer billedet af ham fra da han var en dag gammel. Måske fordi det ikke stemmer overens med min hukommelse af ham og så nok også af forfængelighed både for ham og for mig. Jeg mener dog også at for at vores historie skal være relevant for andre, må vi også vise de grimme sider. Jeg håber ikke, at I bliver al for forskrækkede…
Carlo en dag gammel og i graviditetsuge 30. Det var svært at forestille sig hvordan han ville komme til at se ud senere.
Carlo er i dag lidt over 6 måneder, han er helt fantastisk og jeg er vildt forelsket. Vi regner med to fødselsdage – hans rigtige og hans terminsdato. Det er den sidste der giver udtryk for hvor langt han er udviklingsmæssigt. Det bliver kaldt hans korrigerede alder og med den er han kun 4 måneder.
Carlo i dag – knapt 7 måneder gammel
Jeg glæder mig til at fortælle Jer om vores historie og du må endelig skrive, hvis du har nogle spørgsmål eller bare vil kommentere mine indlæg. Jeg vil selvfølgelig også meget gerne høre hvis du har ønsker til specielle områder, du synes jeg skal komme ind på.
Sandra Septimius er til daglig account manager i et Københavnsk kommunikationsbureau. Hun er 36 år og bor sammen med sin kæreste i Sluseholmen i Københavns. Carlo er deres første barn.
I næste uge kan du læse Sandras blogindlæg: Fødslen i uge 30+0
Snart kan du også læse Linda fortælle om sin fødsel af præmature tvillinger.
Relaterede artikler
-
Sandras første møde med for tidligt født søn
Selvom vi havde fået et forvarsel og jeg var blevet sengelagt, var det alligevel et chok, at vi var blevet … Læs resten
-
Stine og lillebror Simon blev født for tidligt
Lene er mor til tre børn. To af børnene, Stine og Simon, er født for tidligt. Og de er ikke … Læs resten
-
Tidligt fødte har særlige behov i institutionslivet
Antallet af for tidligt fødte er steget jævnt de sidste mange år, og selvom de fleste af børnene lever tilsyneladende … Læs resten
-
Sandra fortæller: Fødslen i uge 30+0
Jeg havde læst lidt op på for tidlig fødte børn i de 2-3 uger jeg nåede at være sengelangt, men … Læs resten
-
Rieke skriver: Babytegnsprog er guld værd
“Gæsteblogger Rieke er mor til Kalle på 15 mdr og Naia Sofie på 2.5 år. Hun skriver om sig selv: … Læs resten
-
Sandra giver gode råd til besøgende på neonatal
Der er gået noget tid siden jeg lovede at komme med gode råd til pårørende og NU skal det være. … Læs resten
-
Ring hvis I ikke har født i morgen…
Nu er det altså nu. Lige om lidt, at vores gode far-in-spe-blogger Thomas, bliver far (læs Thomas’ seneste blogindlæg). Thomas … Læs resten
Hej med jer ;O)
Wauu hvor er det super fedt og læse jeres historie ;O)
Jeg er selv mor til en ekstremt fortdlig født pige. Hun blev født i uge 24 med en meget lav fødselsvægt. Og det er så rart og se og hører at vi er mange der er i samme båd. For man kan ikke snakke med alle og enhver om dette. Og jeg vil så gerne anbefale en super fantastisk forening som ligger tæt på Riget og man kan komme ind i deres nye “pusterum” som er en dejlgt sted hvor der er legetøj til børnene og det er et sted hvor man kan “puste ” ud som forælder. Man kan få kaffe og sætte sig i sofaen og slappe af ;O)
Kig ind på denne fine hjemmeside:
http://www.praematuresvilkar.dk/
Min datter er idag 9 år og en dejlig pige ;O)
I er velkomne tl og skrive hvis jeg kan være behjælpelig med spørgsmål ;O)
Mvh.HEidi
Hej Nadja,
Tak for din kommentar og det er godt at høre at I er kommet relativt godt igennem den for tidlige start. Jeg lå også på hospitalet med nogle der kæmpede med at få babyen til at amme og jeg kan ikke forestille mig andet end at de unaturlige omgivelser og stress har en stor indvirkning. Men jeg kan næsten forstå at det var en mere medicinsk forklaring hos jer.
Jeg var også igennem mareridtet med malkemaskinen, og det var langt fra den romantiske forestilling om et diende spædbarn, da jeg sad der med to sutteflasker på brysterne og en prustende maskine ved min side. Carlo kunne dog heldigvis relativt hurtigt die selv (efter 1 måned) og i dag får han lidt (!!) grød. I det hele taget vil jeg komme mere ind på madsituationen i nogle af de næste posts.
Jeg vil også komme lidt ind på hvad vi har opsøgt af alternativ og forebyggende behandling og vi har blandt andet gået til kranio-sakral terapi og benyttet os af homøopati bl.a. for at forebygge fordøjelsesproblemer.
Mange hilsner
Sandra
Mange tak fordi du vil dele din historie, Sandra! Overvejede det selv kraftigt, da Anette søgte, men tror alligevel ikke, vores historie kan relatere til så mange. Jeg synes også, at Carlo ser skøn ud – lillebitte som nu!
Ifølge lægen skyldes det meget neutral ph-værdi i maven, og det bliver bedre, jo ældre, han bliver. Så han får yoghurt naturel med sveskemos og skal snart prøve rugbrød. Ud fra alt det er jeg selvsagt meget interesseret i at høre om, hvordan hele jeres madsituation har været (nu du selv spørger, hvad vi er interesserede i at høre om 
) Vi ses med nogle fra sygehuset, som blev vores gode venner under indlæggelsen, og jeg er også med i en facebook-gruppe for dem, der var indlagt samme tid som os. Og rigtig mange er endt med sutteflasken. Længe var det et kæmpe nederlag for mig, men jeg har med tiden affundet mig med det.
Vores søn er født i august sidste år i uge 33+4. Der var dog tvivl om, hvorvidt terminen var beregnet korrekt(også derfor, at jeg tror, at ikke mange kan have gavn af vores historie, fordi vi ikke har kæmpet så hård en kamp som så mange andre), for han vejede hele 2840 gram og var 48 cm. lang, og han havde lykkeligvis ingen andre problemer end at han skulle lære at spise selv. Det blev så til gengæld en meget lang og hård kamp, som selv efter en måneds indlæggelse kun med fokus på det alligevel endte med sutteflaske og mig med malkemaskinen ved min side i flere måneder. Den dag i dag, hvor han er over 7 måneder gammel, er det også maden, der volder os mest besvær – ellers er han glad, tilfreds og alderssvarende (ud fra fødselsdag). Modermælkserstatningen har givet ham hård mave, og han er ikke glad for grød, som han heller ikke kan holde i maven – han kaster op af det
Glæder mig til at læse mere – og god weekend ti dig og alle de andre, der læser med
Kære mødre,
Tusind tak for jeres kommentarer.
Tina, jeg blev meget rørt over at læse om jeres historie og vil helt sikkert læse og kigge på jeres hjemmeside. Jeg kan kun gisne om hvor hårdt det har været at I har stået i situationen med Tilde og samtidig skulle være gode forældre for jeres store dreng. Jeg kan godt forstå at der er følelsesmæssige efterveer. I Danmark kan man eftersigende få psykologhjælp MENS man er indlagt. Det vil sige, at selvom man måske ikke synes det er nødvendigt mens man er indlagt, så kan det meget nemt indhente en senere. Jeg var ret pragmatisk mens vi var indlagt og jeg tror at det er en meget naturlig menneskelig reaktion når der er noget vi skal kæmpe for/imod, men følelserne indhenter os selvfølgelig bagefter. Jeg fik desværre ikke selv talt med en psykolog, men kan kun anbefale andre at gøre det.
Sara … jeg krydser fingre for jer og Samuels hjerte. At få barn er selvfølgelig altid en kilde til evig bekymring, men jeg tror alligevel at os med de små præmature børn går rundt og er endnu mere bekymrede fordi vi får tudet ørene fulde af risici og det jo desværre fordi der er en grund. Det eneste jeg kan tænke på er at det er godt at det er opdaget – og måske fordi han er blevet tjekket ekstra meget? Giv endelig en melding når I har fået svar!
Ditte. Råb endelig op hvis du ser en lille armygrøn barnevogn her på Sluseholmen. Og så pas nu på dig selv når du er i risikogruppen. De sagde til mig da jeg kom ind på fødestuen at hver halve dag vi kunne udskyde fødslen ville være god. Det gik dog kun 3 timer, men skriver jeg mere om i næste blog.
Det er dejligt at høre jeres historier!
Kærlig hilsen
Sandra
Hov, adressen kom vist ikke med: http://www.123hjemmeside.dk/clausogtina
Kære Sandra
Tillykke med Carlo og med, at det går ham så godt. Jeg vil følge din blog med stor interesse, da jeg selv blev kastet hovedkulds ind i præmaturverdenen i april, hvor min datter Tilde blev født, 28+3, 1.010 gram og 35,5 cm. Det var helt utroligt og ubeskriveligt hårdt – den første måneds tid var især præget af kæmpe rutscheture og komplikationer, og vi vidste aldrig, om hun ville klare den, og hvis hun gjorde, hvad der ville/kunne ske efterfølgende. Efter 8 hårde uger i kuvøse med cpap og max. kængurutid hos både mor og far i dagtimerne (vi havde en dreng på kun 18 mdr., som også havde brug for sine forældre, og mødre kan ikke indlægges før i udslusningsfasen) blev hun fri af det meste maskineri og jeg kunne komme på mor/barnværelse med hende og bruge de næste fire uger inden udskrivelsen primært på at få amningen op at køre, hvorefter hun kom hjem og vi tænkte, at nu kunne livet rigtigt starte igen, men der ventede nogle voldsomme følelsesmæssige reaktioner, som vi stadig indhentes af…
Tilde er i dag en fantastisk dejlig, livsglad og nysgerrig lille pige, som følger sin motoriske udvikling i forhold til korrigeret alder næsten 8 mdr. flot. Men hun er lillebitte, 6 kg, og meget modtagelig for div. sygdomme. Derfor leder vi nu efter en aupair med henblik på at sikre hende en vinter mere ude af institution – et af mange særlige hensyn, som vi har set os nødsaget til at tage.
Hvis nogen skulle være interesseret, både i billeder og tekst, er de velkomne til at kigge på vores hjemmeside, hvor jeg under hele indlæggelsen bloggede til familie og venner derhjemme, da vi bor i udlandet og ikke magtede at fortælle de samme hårde ting 17 gange om dagen i telefonen, hvilket vi jo heller ikke havde hverken tid eller overskud til. Jeg tog mig dog tid til at skrive, da det er en god måde for mig selv at bearbejde tingene på. Det er en meget detaljeret blog og ikke for sarte sjæle – den er uediteret, da jeg ikke selv har turdet kigge på den siden, så det er råt for usødet beskrevet, som jeg oplevede det, da jeg stod midt i det.
I Luxembourg, hvor vi bor, eksisterer der ingen netværk for forældre til for tidligt fødte, så hvis der skulle være nogle derude med for tidligt fødte i nogenlunde samme aldersgruppe, der har lyst til at skrive, chatte, facebooke, lave en slags mødregruppe på nettet, så er jeg meget interesseret i at høre fra jer!
KH Tina og Tilde
Hej
Jeg blev urtolig glad for at læse om dette emne på denne fantastiske hjemmeside. Netop fordi jeg har født Samuel “meget fortidligt” i uge 31 + 0 og har som du Sandra også beskriver haft en super stærk baby med et flot forløb men har set at der er andre som kæmper væsentlig mere og går igennem en betydlig stærkere smerte end vi gjorde på neonatal afd.
Det skal dog siges at Samuel har 2 huller i hjertet som efterfølgende er væsentlig værrer end forventet og muligvis kræver operation. Samuel er født 210909 og er i dag 5 1/2 måned og klarer sig så flot og er blevet endnu stærkere end før, og nu siger kardiologerne at han muligvis selv kan hele sit lille hjerte…..Så vi venter spændt og håbefuldt de næste 6 uger inden afgørelsen fra Skejby.
Det er nemlig korekt med historierne på nettet om præmature børn, vi læser og hører kun skrækhistorierne og faktisk er der mange mirakler og en fantatsisk styrke omkring og i disse små babyer.
Jeg glæder mig til at læse videre om Carlos historie. Held og lykke til jer alle 3 i fremtiden. Kærlig hilsen Sara og Samuel.
Hvor er det bare stort at du deler ud af dine oplevelser. Min egen datter er kun født 1 dag for tidligt (36+6) men har fået afvide at ved nr. 2 skal jeg regne med at føde tidligere pga meget kort livmoderhals, og et keglesnit så vil helt sikkert følge med og også hilse på hvis jeg møder jer herude på Sluseholmen
Carlo er forresten ser forresten skøn ud – Sicilia lignede lidt en fugleunge da hun blev født så kender godt det med ikke lige at kigge billeder fra de er helt små.
Knus Ditte
Jeg ELSKER billeder! Det skal der ikke spares på! Og det er jeg sikker på, at mange læsere også mener. Læsning på skærm bliver bare for trist, hvis ikke der er godt med billeder til at “peppe” skærmbilledet op. Så “keep up the good work”!
Vi glæder os til at læse, og se, mere!
Tusind tak for jeres søde kommentarer, det er dejligt at høre…
Carlo og vores historie fylder selvfølgelig meget for mig, men det er godt nok lidt grænseoverskridende at se det hele offentliggjort – mest fordi det virker så selvcentreret, men jeg håber som sagt at kunne formidle lidt om hvordan det har været og fortsat er. Og forhåbentlig hjælpe nogle, der risikerer at komme i samme situation.
Anette sagde, at jeg endelig skulle krydre indlæggene med en masse billeder og jeg har ikke relevante fotos af andet end Carlo og mig – så jeg håber ikke at I bliver trætte af at se på os. Jeg skal nok love at de næste indlæg får lidt mere kød på og liiiige lidt færre fotos : )
Fantastisk at du har lyst til at dele jeres historie!
Når tingene ikke lige går som man havde regnet med, er det ofte sådan at et emne bliver meget privat. Lysten til ikke at dele med folk man ikke kender, kan blive stor og jeg tager hatten af for at du lukker op for jeres verden.
Hvor ser han fantastisk ud nu Carlo – lækkert billed:) Glæder mig til at læse mere
Kh Maibritt
Jeg var noget betænkelig, da jeg scrollede ned, efterhånden som jeg læste dine overvejelser om at lægge billede på og nærmede mig det.
Men der er da slet ikke noget ved jeres lille Carlo, der kan forskrække. Jeg synes han er rigtig fin – både da han var een dag og nu hvor han er 7 mdr.
Dejligt for jer og for Carlo, at I er sluppet for de store komplikationer. Jeg ser frem til at læse mere.
Hilsen Jeanne