Nej, nej, din kommentar var skam fin og godt at du slår på trommen for, at man skal stimulere børnene og at motorikken er enormt vigtig. Det er jeg helt enig i. Det var titlen på bogen, som jeg forestiller mig forplumrer bogens budskab. Ikke det du skrev. Og jeg er sikker på, at mine oplevelser sagtens kan sammenlignes med jeres med Alberte.

> Hej Lene,

Tillykke med jeres lille pige. Det er en mærkelig limbo at være i, indtil man kan have sit barn hos sig første gang. Som om at hovedet kan forstå hvad der er sket, men maven har ikke helt forstået det endnu.

I forbindelse med at ‘give slip’ så sagde plejepersonalet til mig at nu skulle jeg nyde, at der var barnepiger og at jeg kunne gå ud og lave noget andet – det lærte jeg nu ikke helt og kom som sagt også meget lidt ud. Tror nu at det for mange er det vigtigt at komme ud og der er desværre mange der ikke har muligheden for at blive – enten pga. deres egne omstændigheder, fx. større søskende eller også i de tilfælde hvor moren ikke kan få lov at blive, hvilke det tyder på er svært i mange andre lande.

Tak for jeres kommentarer.
Venlige hilsner
Sandra

Du må meget undskylde min ubetænksomhed – jeg skulle nok have ventet med min kommentar til senere…det er min fejl.

Dog vil jeg nævne – at vores datter Alberte (som nu er 6 år) kom ca. 6 uger for tidligt. Jeg ved godt, at det ikke kan sammenlignes med jeres oplevelser – men mere sige, at jeg/vi også har haft nogle oplevelser i forhold til at få et for tidligt født barn og hvordan forholder man sig lige til dette.

Forsat god dag.

Mange hilsner
Hanne

> Linda. Rigtige gode spørgsmål og jeg sidder lige og skriver på næste uges indlæg og dine spørgsmål sætter det hele i et rigtig godt perspektiv, så jeg vil forsøge at svare der. Og tillykke med dine drenge!!

> Hanne. Godt du skriver det og jeg vil også senere komme ind på hvad vi gør for at stimulere ham ekstra og forsøge at forebygge senfølger, men det er en balancegang ikke altid at se ham som svag.
Jeg kender ikke den bog du henviser til og den gav mig en forfærdelig dårlig fornemmelse – det er da en forfærdelig, truende titel. Kunne den ikke have heddet noget positivt fx. “Hjælp mig ved at røre mig” … måske formuleret lidt smartere? Jeg har ikke lyst til at høre ordet ‘død’ i nogen som helst forbindelse med mit barn. Bare en tanke

Og til jer andre! Tusind tak for jeres søde ord og gode energi.

Jeg vil bare lige gøre opmærksom på at;
Rafael Centeret http://www.rafaelcenteret.dk – er et tværfagligt center der tilbyder rådgivning, behandling + terapi for for tidligt fødte børn, unge og voksne samt disses familier.

Grunden til at jeg nævner stedet er, at man godt som forældre til et for tidligt født barn kan løbe panden mod muren i forhold til, når ens barn skal igang med instituationslivet m.m.

Og som det sidste….da det bl.a er vigtigt for præmatur børn at får ekstra stimuli på deres basale sanser, så vil jeg anbefale bogen:
“Hvis du ikke rør mig, så dør jeg” skrevet af Ylva Ellneby.
Den er god – basta!

Mange hilsner og forsat god dag
Hanne

Ku ikke lade være at smile, da du nævnte “tvillingemor med 3 flasker” – det kunne så have været mig;-) Og havde det på præcis samme måde i starten, tænkte, at jeg ALDRIG ville kunne lave så meget mælk til drengene:-D

Og det med at vænne sig til alarmer osv… puha, hvor er det egentlig sygt, at noget så unormalt, pludselig bliver normalt! Jeg har haft rigtig svært ved at tale med “udenforstående” om det, også tætte familiemedlemmer, veninder osv., er bare SÅ meget en anden verden, og virkelig svært at beskrive for nogen som ikke har været i det selv! Hvordan har I haft det med det?
Heldigvis havde vi en del på besøg, så de trods alt fik en idé om hvordan det hele så ud!

Har faktisk oplevet en del, som efterflg. har givet udtryk for, at de var meget nervøse for drengene og ikke troede de ville overleve – og ikke kunne forstå, at vi ikke havde det på samme måde… Må da indrømme, at vi var bekymrede, men har faktisk kun haft tanken een gang, hvor vores store dreng blev dårlig og efterfølgende konstateret staflykok-infektion – har I oplevet de tanker og hvad har I gjort ved dem?

Glæder mig til næste “afsnit” af din skønne drengs historie:-D