Savner du feriemaden? Lav en lækker ret fra Asien.

Er du som jeg heller ikke så kreativ i køkkenet hver dag, forbi man oftest vælger favoritretterne, så er det sæsonen nu for inspiration. Det er nu man rejser ud i verden og prøver nye retter og smagsvarianter, så hvorfor ikke prøve at tage dem med hjem. Der skal ikke så meget til. Her har jeg valgt en enkel ret til wokken som emmer af Thailand og Østen. Den er enkel og nem at lave, og så kan man altid bytte nogle af ingredienserne ud hvis man foretrækker noget andet til familien.

Jeg putter f.eks. også bønnespirer i wokken.

Wok med grøntsager og nudler
En wok er god at lynstege i. Her er en god, sund og vegetarisk middagsret.

Tidslinie: Start med at rense alle grøntsagerne, og skær dem ud. Kog nudlerne og steg grøntsagerne i wokken til sidst.

Til 4 personer
50 g. tørrede shiitake svampe eller 250 g. friske svampe
200 g. bok choy eller spidskål
2 løg
1 rød peberfrugt
1 1/2 dl. sojasovs eller soyhutamari
1 tsk sukker eller honning
saft af 1 citron
friskkværnet peber
2-3 fed hvidløg
1 tsk fint revet frisk ingefær
250 g. ægnudler
2 tsk groft salt per liter vand
2 spk olie

1. Hvis du skal bruge tørrede svampe. skal de lægges i blød i koldt vand i ca 30 minutter, så kan du gøre resten klar imens.

2. Skær enderne af bok choy, og skær evt. store blade i mindre stykker. Bruges spidskål, skæres den over på langs, og stokken skæres væk. Den skal ikke bruges. Snit kålen i fine strimler.

3. Pil skrællen af løgene, og skær dem i ringe.

4. Skyl peberfrugten i koldt vand. Flæk den, fjern stilk og frø, og skær den på langs i strimler.

5. Bland en lage af sojasovs, sukker, citronsaft og peber i en skål.

6. Pil skrællen af hvidløgsfeddene. Pres hvidløg i en hvidløgspresse og put det i lagen.

7. Riv ingefær fint og put det i lagen.

8. Sæt vand over til nudlerne.

9. Kog ægnudlerne i rigeligt letsaltet vand i ca. 5 minutter. Tag en nuddel op, og smag på den, inden du tager dem af varmen. Hæld dem i et dørslag. Kom nudlerne tilbage i gryden, og læg låget på. Hold nudlerne varme i gryden.

10. Drys svampene af i en si, eller skær de friske svampe o skiver.

11. Varm en wok eller pande op med olie.

12. Kom olien i wokken. Kom først løgene i, og steg dem et par minutter under omrøring. Tilsæt bok choy og peberfrugt og steg et par minutter til. Tilsæt til sidst ægnudlerne, svampe og lagen. Varm igenne et par minutter.

13. Smag til med peber, soja eller tamari.

Velbekomme!

Opskriften er hentet fra Børnenes Verdenskøkken af Katrine Klinken, køb den på www.Politiken.dk for 200 kr.

Smagen af mange kontinenter
Katrine Klinken laver mad fra andre lande og videregiver oplevelserne fra fremmede kulturer og smager på nyt og spændende mad. Så tag en bid af verden sammen med dine børn!

Børnenes verdenskøkken er alt fra kinesiske mandarinpandekager og pekingand, rå vietnamesiske forårsruller til japansk sushi, sachertorte fra Wien og svenske pepparkakor. Bogen byder også på australsk fødselsdagslagkage med sødt sukkerpynt eller amerikanske chicken nuggets. Du kan også kaste dig over i köfter fra Tyrkiet, Fougasse, som er fransk hvedebrød med fine mønstre, ungarsk gullasch med lækkert kartoffelsne eller stegte bananer a la Afrika …
I Børnenes verdenskøkken findes opskrifter fra alle verdensdele.

Rundt om i verden laver man mad på mange forskellige måder. I Mexico bruger man meget chili, i Sydeuropa hvidløg, friske krydderurter og olivenolie. I Asien sesamolie og kokosmælk. Krydderierne og olierne fortæller om et lands madtraditioner.
Opskrifterne i denne bog er ikke originale alle sammen, men forenklede og tilpasset de råvarer, der er til at få herhjemme i almindelige butikker.

Opskrifterne er tilgængelige så børnene kan gå med i køkkenet, måske helt selv, og samtidig er der skrevet, så de lærer om madens originalitet og ophav.
De fleste retter er nemme at gå til, mens andre er lidt sværere at lave, men fællesnævneren, som i alle Katrine Klinkens bøger, er, at det er sjovt at lave mad og spise den sammen – i hverdagen og ved sammenkomster. Katrine Klinkens kendskab til børns køkkenkundskaber og smag kommer virkeligt frem i Børnenes verdenskøkken.

Om forfatteren:
Katrine Klinken er madskribent for flere media, desuden har hun skrevet bl.a. Nem mad, Børnenes kogebog, Børnenes bagebog, Børnenes fester – året rundt, Lutter Lagkage og senest Sovs skal der til.

Vejlende pris: 200 kr.

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


Der er lukket for kommentarer.