Selv om glæden over graviditeten er stor, så kan det være lidt af en prøvelse, når dit almindelige tøj ikke længere passer. Det er tid til at kigge på ventetøj! Her får du lige et par tip til, hvad du skal kigge efter. En slags basisgarderobe for gravide.
Billigt
En del supermarkeder (f.eks. BILKA og Kvickly) fører ventetøjskollektioner til billige penge. Tjek også brugt ventetøj til salg hos f.eks. Trendsales, DenBlåAvis sov. osv. Tjek gode “køb brugt” links her.
Dyrt
Hvis du vil nøjes med at købe minimum af ventetøj, så køb et par rigtig gode ventebukser eller ventejeans. De vil tilpasse sig til din voksende mave, og du kan bruge bukserne til i massevis af forskellige toppe. Er du en kjolepige, så en ensfarvet lækker kjole, hvortil du kan sætte alverdens tilbehør.

Ventebluse fra ESPRIT online
Størrelse
Køb altid ventetøj i din normale størrelse. Ventetøjet ER større de rigtige steder uden du behøver at gå op i tøjstørrelsen!
Mode med god plads
Udnyt moden på bedste vis. Du kan finde et kæmpe udvalg af tunika, som ikke er ventetøj, men som snildt kan passe en gravid 1-6 måneder. I almindeligt tøj kan du have behov for at gå en størrelse op.



Masser af tunika hos ONLY
Undertøj
Barmen vokser betragteligt under graviditet, så følg med på BH fronten. Mål efter eller få assistance til at måle, så du er sikker på ikke at få en BH for lille. Det er meget forskelligt, hvor mange BH størrelser den enkelte nå at kunne passe i løbet af en graviditet. Nogle går fra A til B. Andre fra B til E og så fremdeles. Venteundertøj fås billigt i supermarkeder, H&M og fra MamaLicious. Lidt dyrere og en anden kvalitet hos Hotmilk og Purløg&Persille.
Lange toppe
Lange toppe er gode! Og gør, at du evt. kan bruge nogle af dine almindelige bukser med løst liv/lavt liv lidt længere. Maven bliver så dækket af toppen.

MamaLicious tanktop fra LinusLotta
Strømper og leggings
Fås stort set alle steder, der forhandler ventetøj. Uundværlige til kjoler og nederdele.

Fodtøj
Drop stiletterne. Graviditeten gør dine led mere fleksible, og det kan være vanskeligt at holde balancen på meget høje hæle.
Dine ankler og lægmuskler kan sagtens udvide sig under graviditeten, så du kan ikke nødvendigvis komme i dine knælange støvler – eller du får dem udvidet, og må så droppe dem efter fødslen, når du igen er normalstørrelse.
Ventetøj – det er kun en periode
Gå ikke i panik over, at du synes du hele tiden har det samme ventetøj på. Brug af ventetøj varer ikke for evigt, og snart kan du bruge dit gamle tøj i gen.
Tilbehør der ikke er betinget af din vægt og dit omfang
Det gode ved tilbehør, eller accessories, er, at du altid kan passe det. Gravid eller ej!
Tørklæder
Der findes sådan ca. en million forskellige tørklæder! I alle prisklasser. Det indsatte tørklæde (ikke på modellen) kan købes hos ONLY.


Smykker


Hjertekæde af Louise Kragh og ørekroge med stjerner fra Izabel Camille
Hårpynt
Nu er jeg desværre korthåret (eller ikke “desværre” – det er jo selvvalgt!), så jeg kigger ofte misundeligt på de langhårede piger, der formår at ligne en million med farverige spænder, blomster og højbøjler i frisuren! Der er masser af flotte hårbøjler hos Aura4Laura.dk.

Hårspænde fra H&M
Ure


Triwa ure fra Nelly.com
Hat/kasket/hue


To forskellige kasketter fra ESPRIT online
Solbriller

Med solbriller fra H&M kan du godt tillade dig at købe et par stykker på en sæson… Brillerne på billedet koster 39,95 kr.
Tasker

Taske fra byStroom

Taske fra Ed Hardy – set hos SmartGirl.dk
Sko og støvler
Nu når alt det sne smelter engang, så MÅ det da være på sin plads med et par fine gummistøvler.

Hunter gummistøvler i lilla fra GrowingFeet.dk
Links til ventetøj
ESPRIT online – gratis fragt. klik dig ind under Maternity.
Purløg&Persille – den største danske netbutik med et udvalg af meget lækkert amme- og ventetøj. Også tøj til ikke-gravide.
LinusLotta samt name it – forhandler af MamaLicious. Smart ventetøj til fornuftige priser!
Asos.com – masser af smart og billigt ventetøj
H&M
Netmama.dk
Ellos
Dit bedste tip
Hvad er dit bedste tip, når det handler om at føle sig feminin og godt tilpas under graviditeten? Hvad ville du nødigt undvære, da du var gravid? Skriv dit “must have” i kommentarfeltet.
Blandt kommentarerne trækker jeg lod om et gavekort på 500 kr. til Purløg&Persille.dk



Hej Jannie – tjek her: http://www.babybusiness.dk/ventetoej-til-billige-penge-hos-engelske-netbutikker.html
Og på Trendsales, Gul & Gratis, Den Blå Avis m.fl. er der ofte meget brugt ventetøj til rigtig gode priser!
Når det gælder graviditetstøj, ser jeg ikke det forventede udvalg for en fattig gravid pige, er det noget i vil tage til efterretning?
Hvor bor du Julie?
Purløg & Persille har åbnet showroom på Islands Brygge (Kbh.): http://www.purlogpersille.dk/shop/cms-1.html
Der er også Mummi: http://www.mummi.com/index.asp
MamaLicious – find forhandlere her: http://www.mama-licious.com/#/where-to-buy/ (find en by nær dig i højre side)
Anne (eller andre) : ventejakke hvorfra? Mangler desperado ventevinterjakke og synes det er så svært at finde én! Vil helst finde én i en fysisk butik så man ved, den passer og sidder ok. Sidste gang købte jeg én fra Asos maternity, og de har ikke forstået det med at ventetøj skal være større de rigtige steder, så den kom aldrig på. Så hvis der er en bette gravid dame der mangler en fin og feminin blå overgangsjakke str. 8, så ligger jeg inde med én. Men vil tilgengæld gerne høre mere om varme ventejakker i fysiske butikker!
@Maria – tusind tak for linket. Sikke en fantastisk netbutik. Mange flotte ting. Så er det jo ingen sag at have mave!
@Rikke – åh jeg har grinet meget af din barm, som var str. Bøllehat. Ha, ha. Du har FULDSTÆNDIG ret i, at “it’s all in your head”, og jeg tror aldrig man som gravid kommer til at føle sig alfeagtig.
Men der ER forskel på, om man køber graviditetstøj eller et par joggingbukser i str. XXL og så tager dem omvendt på, for at der er plads til maven (et tip jeg læste engang på nettet, som har fæstnet sig på min nethinde…).
Pynt gavner altid.
Men ja, man ER jo bare i situationen, og betragter ikke sig selv ude fra. Derfor er det sjovt at se billeder af, hvordan man egentlig så ud som gravid. Desværre var vi herhjemme ikke så flittig med kameraet angående mig. Til gengæld har vi 10.000 stk. babybilleder!
@Lea – heldigt du ventede en sommerbaby, så dine fødder kunne få frit spil. Havde en kollega, der fik så meget vand i hele kroppen, at hun til sidst ikke engang kunne have sine briller på. Fuldstændig en Michelin mand!
Nå ja – mavebælter. Dem havde jeg helt glemt. Fordi jeg ikke selv brugte dem velsagtens. Var fan af lange toppe i stedet. Men som serviceinfo, så kan du få mavebælter fra bl.a. MamaLicious og hos http://www.babyunik.dk
@Karina – tak for tippet med bambus leggings. Lyder dejligt! Jeg tjekkede lige Muslings netsshop, og fandt desværre ikke meget liv: http://www.muslingshop.dk/
Fandt de lækreste leggings, da jeg var gravid i sommers. Lavet af bambus og meget bløde. Supergode om sommeren, fordi man kan “ånde” i dem og komme af med varmen, men samtidig lune, når der er brug for det!
Tjek muslings lækre basislinie, hvor der både er kjoler, bluser osv i samme materiale.
Uh, det bedste til at føle sig feminin? Kjoler og leggings/strømpebukser – plus en stumpet sweater på denne årstid (er pt i 6.mdr med nr 2). Og så nogle lækre smykker. Ved sidste graviditet gik jeg sjældent en dag uden mine yndlingstoppe fra http://www.isabellaoliver.com De har så meget superflot, feminint og enkelt tøj, der bare fremhæver de helt rigtige ting
(bl.a. deres portrait-top, I loooove). De har udsalg lige nu iøvrigt!!
Kh Maria
Jeg har et par mavebälter som jeg bruger udenpå mine almindelige bluser/skjorter til at däkke det nederste af maven. Har kun köbt en “rigtig” ventebluse og tror ikke jeg behöver flere – er i 8. måned nu. Mavebälterne er köbt i Tyskland, jeg har ikke set dem nogen steder i Danmark. Men dem ville jeg nödig undväre!
Venter nr. 2 og denne gang har jeg købt en rigtig vente-jakke/frakke i min normale str S, den sidder fantastisk. Sidste gang endte jeg med en frakke 2 str. op og som sad elendigt, specielt over skuldrene, den blev kørt direkte til genbrug efter fødslen.
Er endvidere rigtig glad for nederdele med lange flade støvler peppet op med leg-varmere, tørklæder og øreringe.
Til hjemmebrug et par bløde sorte ventebukser der ikke strammer nogen steder…
Får det bedste ud af den nok sidste graviditet ever
Jeg havde et hav af undertrøjer og t-shirts med både korte og lange ærmer fra Costumized, da de er ret lange og derfor ikke stumpede og samtidig sad tæt til kroppen. Især undertrøjerne har også været et hit efter fødslen til at have under det ikke så ammeegnede tøj, jeg ejer, da de er elastiske nok til at trække ned under barmen og dermed skjule maven, når man trækker op i blusen!
Ellers var mit bedste køb en top med smoksyning for oven og let a-form, hvor maven kunne være under og et bånd til at binde lige under barmen, så jeg ikke kom til at ligne et telt, hvilket jeg havde en tendens til, når jeg havde vidde toppe og kjoler på.
Min selv-illusion klarede det hele for mig. Min forestilling var at jeg ikke var så stor og så helt vims ud i mine ventecowboybukser og forskellige bluser – faktisk lidt som modellerne på billederne her.
Billeder har senere vist mig at det ikke var tilfældet – da slet ikke den sidste måneds tid! Udfordrede blåhvalen som klodens prægtigste pattedyr og havde en barm den største porno-stjerne ville misunde mig (og det blev jo ikke bedre af at mælken løb til – vi var jo nærmest ude i to sammensyede bøllehatte for at holde styr på tingene)!! Nok godt jeg ikke opfattede det dengang – så var jeg da blevet deprim.
Så selv det smarteste ventetøj havde nok ikke gjort mig synderlig alfeagtig og yndefuld at se på til sidst. Men jeg synes faktisk der er noget fint ventetøj på markedet – bare med at vælge nogle enkelte gode ting ud og så leve med at man går i det samme flere måneder i træk.
Jeg var så heldig at jeg ikke blev ret stor i min graviditet, så jeg brugte nogen vente jeans/nederdel og en løs top det meste af sommeren.
Jeg fik også meget vand i mine fødder, så det eneste jeg kunne have på var mine sandaler med velkroluk (hurra for velkro), så jeg var glad for at det var sommer og sandal vejr.
Kjoler! Tunika-agtige eller stramme med et bånd om taljen til at fremhæve maven – det syntes jeg, fik mig til at føle mig mere feminin. Ikke mindst fordi jeg blev nødt til at droppe de høje hæle allerede efter 4-5 måneder, og til sidst i graviditeten havde jeg så meget vand i benene, at jeg kun kunne passe mine Bumper-støvler og mine Angulus’er. Fornuftigt fodtøj, javist, men desværre ikke supersmart og feminint. Så kjolerne gjorde det for mig.
Derudover var jeg MEGET glad for mavebælter (nærmest bare et ‘rør’ af stof). Jeg brugte dem nærmest dagligt inden under min top/bluse for at forhindre, at jeg skilte på midten.
I øvrigt superlækre smykker, du linker til. De er hermed føjet til mine favoritter, hvor de lige må vente på, at min konto er kommet sig helt ovenpå januar