Er en jordemoder ikke indbegrebet af en offentlig ansat, som smilende står parat på hospitalet, når man har behov for det? Ikke nødvendigvis. Jordemoder Henny Jensen blev træt af utilstrækkeligheden i det offentlige system. Mange fødsler, for lidt tid og for meget stress. Nu arbejder Henny som privat jordemoder med det mål, at en fødsel skal være en tryg og rolig oplevelse derhjemme – med en og samme jordemoder.

Interview med privat jordemoder Henny Jensen
En fødsel, må være et aktuelt emne for en del læsere af BabyBusiness.dk, så jeg har mødtes med jordemoder, akupunktør og massør Henny Jensen, der for tre år siden opsagde sit job på Rigshospitalet. Hun startede for sig selv som privat jordemoder. Hun ville ikke længere arbejde under de forhold, som hun synes, at det offentlige tilbyder gravide og nye familier. Jeg mødes med Henny til en snak om, hvad der gør forskellen mellem en ”privat” og ”offentlig” fødsel.
Det kan gøres bedre
Som jordemoder på et hospital oplevede Henny alt for ofte en fødegang med kvinder, der havde megen, i hendes optik, unødig smerte. Meget frustrerende for både Henny og de nye familier. Det måtte kunne gøres bedre!
”Det er meget utilfredsstillende ofte at gå fra arbejde, og synes, at man har været utilstrækkelig pga. mangel på tid og ressourcer. At forlade en kvinde midt i en fødsel, fordi man også har en fødsel på stuen ved siden af eller pga. vagtskifte er ikke sjovt. Stressede læger og nervøse forældre er en meget dårlig cocktail, som det var frustrerende at være en del af. Så jeg sagde mit job op, for at arbejde under de bedste forhold for mig og kommende nye familier,” fortæller Henny.
Hjemlig tryghed
Henny Jensen er født hjemme, og hun har selv født hjemme. Hendes passion er hjemmefødsler – både fagligt og som person. Men hun tager også meget gerne med på hospitalet, hvis det er den fødendes ønske.

”Hjemmefødslen giver tid, ro, god kontakt med moren og faren – og ikke mindst er jeg på de nye forældres hjemmebane. Det har stor betydning, at jeg som jordemoder er gæst i den fødendes hjem frem for at den fødende kommer som gæst på en fødegang, hvor hun måske aldrig har sat sine ben før. En fødsel er en kæmpe forvandlingsproces, så det er rart at omgivelserne er kendte.”
”Det allerbedste er kendskab til hinanden. Kontakten er bare anderledes – når man mødes anden, tredje og fjerde gang,” siger Henny.
Hennys grundholdning er, at hospitaler er for syge mennesker.
”En fødsel kræver lige så lidt læge som det at skabe et barn! Min grundholdning er, at en graviditet og en fødsel er en naturlig proces. Det der er brug for er ro, trygge rammer og en jordemoder,” slår Henny fast.
En ny familie bliver født
Jeg er næppe den eneste her i Danmark, der går med opfattelsen af, at en fødsel på et hospital er det mest sikre, som man kan udsætte sig selv og sit barn for. Det er vi jo nærmest opdraget til at mene. Jeg beder Henny forklare mig, hvorfor en privat jordemoder og en hjemmefødsel er af højere kvalitet. Og hvorfor betale, når man kan få samme (?) ydelse gratis?
”For mig starter en fødsel ikke bare med den store finale efter 9 måneders graviditet. Jeg ser meget på det store billede. Jeg følger hele graviditeten nøje og har mange samtaler om det at blive eller udvide en familie med børn. Det er ikke ”kun” et barn, der bliver født – men en ny familie, der bliver født. Og en god start er af uvurderlig værdi!”

”Der er så mange tanker og overvejelser, der følger med en graviditet, som man ikke når at tale om ved sit normalt korte besøg hos en jordemoder. En privat jordemoder tilbyder mange flere konsultationer. En i måneden. En konsultation kan nemt vare en-to timer. Det er helt almindeligt, og det er meget mere tid end der er ressourcer til i offentligt regi.
Des tættere på termin jo oftere mødes vi. Jeg er også imødekommende over for aften og sågar weekendkonsultation. Det er vigtigt for mig, at tidspunktet er rettet mod den enkelte families liv og rytme. Naturligvis er en privat jordemoder ikke gratis – prisen er også et udtryk for, at jeg står til rådghed mange uger og mange timer. Den gravide kan altid være sikker på, at det er mig, der står parat til at hjælpe, når fødslen går i gang,” forklarer Henny.
Sikkerhed stadig i højsædet
Umiddelbart tænker jeg, jamen er det lige så sikkert at føde hjemme? Og hvad hvis der opstår komplikationer?
”Jeg er blevet jordemoder for at arbejde med hjemmefødsler, og for at kunne stå inde for sikkerhed og kvalitet! Den gode viden, som jeg har med mig, har trange kår i det offentlige. Såsom naturmedicin, massage og tiden til at give den fødende selvtillid til, at hun sagtens kan klare opgaven,” siger Henny. Og fortsætter.
”Min oplevelse er, at sikkerhed kan kamme over. Kontrolskanninger og kontrolundersøgelser øger kvindens angst. Frem for at fokusere på ”negativ sikkerhed” vil jeg hellere fokusere på tryghed. Uden at slække på sikkerhed! Opstår den mindste tvivl eller komplikation underfødslen, så tager vi af sted til hospitalet. Langt de fleste fødsler er imidlertid helt normale og ukompliceret.”
Stress og krænket blufærdighed
Vi ved alle, at stress har negativ indflydelse på vores liv. Således også en graviditet og fødsel.
”Alt for mange kvinder får et dårligt, langt og kompliceret fødselsforløb pga. for dårlig kvalitet, for lidt tid og for megen stress. For lidt tryghed. Tryghed er nerven. Det at være hjemme og få gæster i sit hjem giver en form for relation. Når du er gæst på et hospital, hvor alle i kitler kan komme ind på stuen, så er din privatsfære uafgræsnet. Og det giver ikke den naturlige beskyttelse omkring kvinden, som der er behov for,” mener Henny Jensen.

”Megen blufærdig bliver tvunget væk. Selvfølgelig er det forskelligt, hvor ens intimsfære er. Men ingen har det godt med, at være i en situation, hvor du oplever, at du ”overgiver” dig til andre. På et hospital bliver man ofte ”frataget” det ansvar, at man faktisk kan føde et barn”.
Henny bliver også og sikrer sig, at mor og nyfødt får styr på amning.
Du bliver ikke sendt hjem!
Jeg ved, at mange fødende frygter at blive sendt hjem fra hospitalet med den besked, at der er lang tid til fødslen går i gang. Hvordan håndterer du, at man måske ringer til dig alt for tidligt?
”Jamen, jeg rykker ud hver gang, der bliver ringet. Hver eneste gang der bliver ringet og på alle tidspunkter. Ved hjemmefødsel er der mig, der tager ud og mig, der kører hjem igen, hvis jeg vurderer, at der er meget lang tid til fødsel. Jeg bliver selvfølgelig en rum tid hos parret, for at finde ud af, hvor langt i processen den gravide er.
Hvem vælger hjemmefødsel?
Efterhånden som vi kommer hen i samtalen må jeg erkende, at Henny har skudt mange af mine forudindtagede antagelser til jorden. Det gør hun også, da jeg siger, at det vel primært er benhårde fleregangsfødende, som vælger at føde hjemme.
”Jeg har lige så mange førstegangsfødende som flergangsfødende. Det er fælles for dem, at de skal have tillid til naturens gang, det naturlige i fødslen – eller de har en angst for hospitaler. Mange af dem har et ønske om selv at tage en større del af ansvaret – uden selvfølgelig at skulle klare det hele på egen hånd!,” fastslår Henny.
Den utålmodige og nervøse far
Er mange mænd ikke de mest usikre ved en fødsel? Hvordan tackler de en hjemmefødsel uden hvide kitler og maskiner?
”Mange mænd er meget nervøse ved en fødsel. Ikke mindre ved tanken om en hjemmefødsel. De er bange for, at fødslen bliver deres ansvar. Bange for at det går galt. Mange fædre har meget svært ved at rumme, at deres kære har ondt. Det kan sagtens give en unødig uro – derfor skal der være tid til også at tage sig af faren. Det har jeg,” fortæller Henny. Der dog understreger, at når fødslen er på sit højeste, så er moren i centrum!

”En fødsel tager ofte lang tid, og mænd er rigtig dårlige til at vente,” siger Henny med et smil.
”Mænd har svært ved al den tid, hvor de ikke skal handle. Så er det nemmere for manden at være hjemme. Her kan han bruge sin computer, læse avis – eller hvad han nu normalt gør, når han slapper af hjemme. Fordelen ved at være hjemme er, at manden naturligt kan gå til og fra. Fra rum til rum i sit eget hjem. Han er ikke henvist til en stol i timevis. Han er også på hjemmebane, og kan gøre, som han lyst til og behov for,” forklarer Henny.
En køkkenfødsel?
Ja, beklager, måske lidt upassende, men jeg kommer pludselig til at tænke på annoncerede hundehvalpe i avisen, hvor der ofte reklameres med køkkenopdræt! Hvor føder man egentlig, når med føder hjemme? Og er der ikke bagefter en masse rengøring, som det er rart ”at have folk til” som på hospitalet?
”Ved hjemmefødsler kan jeg godt lide at anbefale et badekar. Mange har stor glæde af den afspænding det giver under vefasen. Det er den hyppigst anvendte form for smertelindring. Man kan føde i badekarret eller i soveværelset eller på en sofa.

Hvis på en seng, så lægger vi nederst en voksdug, så et lagen og en god portion håndklæder. Der er en maskinfuld håndklæder og et badekar, der skal gøres rent. Det er normalen. Der er ingen blodstænk op ad væggen!,” understreger Henny, der fint kender til, at mange tror, at en fødsel er det ”Stockholmske blodbad”. Det er overhovedet ikke tilfældet.
Hvad skal man have for at føde hjemme?
• Et fødselsbadekar kan lejes hos Forældre&Fødsel eller Sneglehuset.dk
• Håndklæder
• Lagen
• Gerne en voksdug til at dække seng eller madras. Den glider ikke på begge sider
• En god lampe. En arkitektlampe, hvor man kan styre, hvor lyset lyser hen (som arbejdslys)
• Seng, sofa eller badekar
Resten (sug, ilt, lokalbedøvelse til evt. syning etc. har Henny med. Den store jordemodertaske er pakket!)
Fremtidsønske – offenlig betaling
Henny fortæller, at Region Sjælland har en hjemmefødselsordning. Private jordmødre, der varetager hjemmefødsler i regionen. Uafhængigt af hospitalerne. Region Sjælland har i dag en ordning, hvor 8 privat praktiserende jordemødre rykker ud til hjemmefødsler. På det offentliges regning. Den ordning vil Henny gerne have til Region Hovedstaden. Ja hele landet! Så det ikke er økonomi, der afgør valget mellem en fødsel på hospitalet eller en hjemmefødsel.
Bag Jordemoder Henny Jensen
Hun blev uddannet Jordemoder i 2001 og har siden arbejdet på fødeafdelinger på Rigshospitalet, Gentofte og Holbæk samt vikarieret i Vestsjællands Hjemmefødselsordning.

I 2003 afsluttede hun en 3-årig akupunktur uddannelse på Skolen for Akupunktur og Kinesisk medicin, og året efter en 1-årig overbygning for Jordemødre i Obstetrisk Akupunktur. Henny Jensen er desuden uddannet Healingsmassør og Zoneterapeut, og har siden 1983 år beskæftiget sig med massage, zoneterapi, plante- og naturmedicin, meditation og personlig udvikling m.m.
I 2006 startede Henny som privatpraktiserende hjemmejordemoder i Region Hovedstanden.
Besøg Hennys hjemmeside: www.hjemmejordemoder.dk
Har du spørgsmål til Henny, kan hun kontaktes på tlf. 2539 6604 eller hjemmejordemoder@mail.dk


Jeg synes, at det er en smuk tanke at føde hjemme. Og faktisk burde den “idé” jo slet ikke være spor idealistisk, men bare helt naturlig. Men sådan er der meget, der har ændret sig siden gamle dage – siger Anette på små 90 år…!
Jeg skal føde for første gang, og havde tænkt mig at det skulle være hjemme – en helt særlig dag herhjemme. Jeg synes faktisk at det var lidt hårdt, for meget få forstod hvorfor jeg absolut lige skulle dét.
Men da jeg nærmede mig tredje trimester var der så mange ting at få klar, at jeg droppede det igen. Det var faktisk mest pga. det fødekar. Jeg vil meget gerne føde i vand, og jeg kunne simpelthen ikke overskue eller nænne at få min mand til at hente trailer og fødekar et sted som ligger nogle timer væk, få den bakset op i vores lejlighed, fylde den, holde vandet varmt, tømme karet, gøre det rent og aflevere det hele igen bagefter. Og fødekarret var jo blot én ting på min huskeliste.
Så jeg gav slip på tanket, og nu skal jeg føde på sygehuset, men næste gang, når jeg ved hvad det hele går ud på – håber jeg at det kan blive hjemme. Jeg tror virkelig det ville være dejligt. Det er måske også ud fra et idealistisk synspunkt at jeg tænker, at det da er mærkeligt at vi både skal fødes og dø i det offentlige.
Det er da et dejligt arbejde Henny Jensen udfører! En fødsels er jo en hel naturlig ting, og jeg håber efter nogle hjemmefødsler (uha, hvor mange mon?), at min mand og jeg vil have oplevelsen af, at det kunne vi da sagtens klare selv hvis det var – ork