Sex? Ikke i år, skat!

Forsiden » Forside » Familieliv » Bøger til mor og far » Sex? Ikke i år, skat!

Sex? Ikke i år, skat!

Denne artikel er sponsoreret af bit.ly og babybusiness.dk og babybusiness.dk og go.tv2.dk og og facebook.com og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Kæresten kiggede da lige en ekstra gang, da han læste bogtitlen på “Ikke i år, skat”, som lå på spisebordet. Tænker den titel vil gøre de fleste mænd småblege og nervøse! Men faktum er, at titlen også er indbegrebet af, hvordan mange nybagte mødre føler.

manglende sexlyst
Sex? Ikke i år, skat! Kan bl.a. købes hos Saxo.com. Både som hardback og om e-bog.

Bekendelser fra de små hjem
Journalisterne Mette Mathilde Skeel-Gjørling og Suzanne Skærbæk Pedersen har interviewet til denne ærlige, modige og tragikomiske bog om manglende sexlyst efter fødsel.

Forlagets omtale af bogen gør, i mine øjne, lidt for meget brug af sensationsorienteret sprogbrug. I stil med “bekendelser”. Men det er vel nok reelt, hvad det er… For som forlaget skriver:

Denne bog handler om de kvinder, hvis sexlyst forsvandt ved fødsel, babygylp og strækmærker. Journalisterne Mette Mathilde Skeel-Gjørling og Suzanne Skærbæk Pedersen har interviewet til kvinder til denne ærlige og modige bog om manglende sexlyst efter fødsel.



Vi inviterer læseren ind under dynen hos ti forskellige kvinder og følger deres rejse fra sexlyst til pligtsex. En turbulent og til tider tragikomisk rejse fuld af sex, skyld, sammenstød og undvigelsesmanøvrer.

 Soveværelsesdøre står på vid gab, sandheder bliver afsløret, og vi hører, hvorfor kvinderne hellere vil spise leverpostejmad med rødbede end at have sex med deres mænd.



I bogens epilog fortæller en sexolog og ledende overlæge, hvorfor sexlysten forsvinder efter fødslen hos mange kvinder, og hvad de kan gøre for at få lysten tilbage.

skat
Se forfatterne i TV hos Go’Morgen Danmark

Små noveller
Det er ti kvinder, der er interviewet ja, men bogen er ikke skrevet som interviews i stil med spørgsmål/svar. Hvert interview er blevet til en lille novelle – er min oplevelse. Sådan læser jeg de ti historier. Novellestilen er mere eller mindre succesfuld. Nogle af dem virker er der “skruet meget op for underlægningsmusikken”. Sådan forstået, at skrivestilen lidt for spændende og sensationel – i forhold til indholdet. For det er hverdagen, der beskrives, og netop derfor skal du læse bogen. De har det lige som dig inde hos naboen!

Nogle af kapitlerne er nærmest tåkrummende og pinlige for mig at læse. Fordi jeg kan blive helt ked af, at vi kvinder tænker som kvinderne i bogen. Ked af alle de krumspring, som gøres, for at undgå sex! Ked af det på vores køns vegne, ked af over for de mange (uforstående) mænd og ked af, at der ikke bliver talt meget mere om sex. Ikke at det skal tales ihjel (gys – det kan det også blive), men i mine øjne er det alligevel bedre at tale “for meget” end at det bliver et tabu på hjemmefronten. Det ER vigtigt med intimitet for at oprette et forhold, og bevares; det behøver naturligvis ikke være direkte fra fødegangen, at sexlivet skal genoptages. Bestemt ikke. Men ærgerligt, og et tab for begge parter, hvis der får lov at gå år…

Lige pludselig kommer det til mig, hvad jeg læste skuespilleren Lisbeth Dahl udtale i et interview engang…:

“Når først I stopper med at gå i seng sammen, så ved du, at ægteskabet er på vej ned ad bakke…” Og hun må vide, hvad hun taler om. Jeg mener; Hun har levet sammen med flere forskellige mænd, og har fem børn med fem forskellige fædre. AL respekt for Lisbeth Dahl. Jeg synes, at hun er en fantastisk kvinde, men lad os alligevel stræbe efter ikke at skulle fem ægteskaber igennem. Måske en skilsmisse eller to kan undgås, hvis vi taler åbent med hinanden om lyst, mangel på samme og at arbejde sammen mod det fælles mål: At genoptage sexlivet efter baby!

Bogens afsluttende kapitel, hvor en sexolog og læge giver gode råd til at få genoptaget sexlivet, er givende læsning!

God læselyst!

Følg Ikke i år, skat på facebook

Sex? Ikke i år, skat! Kan bl.a. købes hos Saxo.com. Både som hardback og om e-bog.

P.S. Accepter ikke smerte
Når alt ovenstående er sagt, så har jeg også en vag mistanke om, at mange kvinder går alt for længe med et underliv, som måske ikke er tip-top-dynamo ovenpå en fødsel. Søg læge! Søg professionel hjælp, hvis underlivet ikke mærker/virker, som det skal. Nej det skal ikke accepteres at have smerter eller lign. ved sex efter fødslen.

Jeg kommer lige i tanke om dette blogindlæg, som tidligere er diskuteret meget her på bloggen: Gener efter fødsel – bristninger og smerte

| 2017-06-18T07:29:45+00:00 november 1st, 2013|Bøger til mor og far, Fødsel|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.